Med et vingefang på størrelse med en dør er det svært ikke at blive imponeret, når Nordeuropas største rovfugl, havørnen, ligger der på stålbordet i et af Patologivagtens sektionslokaler på Frederiksberg. Den måles og vejes, åbnes nænsomt med et skarpt snit langs brystbenet, og der udtages prøver fra alle relevante organer. Der er ingen tegn på forgiftning eller sygdom, og alt tyder på, at den er kommet hurtigt af dage, formentlig på grund af et voldsomt traume, hvilket passer godt med, at den er fundet død ved foden af en vindmølle. Alt noteres ned og indgår sammen med en masse andre målinger, iagttagelser og undersøgelser i en årsrapport, der samler op på alle registreringer af faldvildt i Danmark foruden at indsender får svar direkte på det indsendte faldvildt.
Patologivagten er en forskningsgruppe for smådyrs- og vildtpatologi, hvor den mest centrale opgave er at træde til, når det koordinerede veterinære beredskab der varetages af konsortiet mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut (DK-VET), har brug for at få løst en patologiopgave – fx hvis der er mistanke om en anmeldepligtig sygdom – og der er et helt dyr eller organer, der skal undersøges.
Spektret af de lovomfattede sygdomme, der undersøges for, er stort. Det kan være alt fra mistanke om COVID-19, tuberkulose, brucellose og ornitose til rabies fx hos ræve, flagermus og kæledyr.
Der kan også være andre omstændigheder, der gør, at dyrene havner på sektionsbordet – fx faunakriminalitet eller andre ydre omstændigheder, som er årsag til død. I langt de fleste tilfælde er det dog sygdom, og lige nu modtager patologerne rigtig mange vilde fugle, der er under mistanke for højpatogen fugleinfluenza.
- Vi holder også øje med andre sygdomme end de specifikke anmeldepligtige sygdomme, der er i Fødevarestyrelsens og EUs fokus. Idet vi laver de lidt bredere patologiske og histopatologiske analyser og de brede bakteriologiske og sekventeringsundersøgelser, har vi faktisk mulighed for at opdage noget nyt. Vi obducerer også zoodyr, hvis det giver mening, og hunde, katte og eksotiske kæledyr, når der er dyreejere, der er interesserede i at vide, hvorfor deres dyr er døde, fortæller Anne Sofie Hammer, der er en af de veterinære kræfter i Patologivagten.
Og hun har stor erfaring at trække på. I mere end 20 år har hun været med til at holde øje med sygdomme hos faldvildt, pelsdyr og smådyr – de første 10 år på den daværende afdeling i Aarhus, indtil opgaven flyttede til Københavns Universitet. Hovedparten af tiden, har hun været en del af det veterinære beredskab.
Enhver borger kan indsende et dødfundet vildt dyr til undersøgelse hos Patologivagten. Her er det en mistanke fra Veterinær Nord.
Den samme lange erfaring har kollegaen Tim Kåre Jensen, der siden 1995 har været tilknyttet det veterinære beredskabs skiftende konstellationer og lokationer henholdsvis på Bülowsvej, i Lyngby og nu på Frederiksberg i KU-delen af DK-VET.
For Patologivagtens to øvrige dyrlæger, Maibritt Træholt Ovesen og Mia Mylin Jensen, er læringskurven i detektivarbejdet med at finde dødsårsager stejl - Maibritt er dyrlæge fra 2021 og Mia 2023.
Faldvildtet
En stor del af faldvildtet ankommer som borgerindsendelser eller direkte fra Naturstyrelsens enheder.
- Vi har stor gavn af, at Naturstyrelsen har enheder rundt om i de forskellige områder. De har typisk en fryser stående, hvor fund af fugle, harer eller hvad naturkonsulenterne, jægere eller andre borgere ellers finder, kan komme ned i. Fryseren bliver tømt ved lejlighed, og så kommer materialet ind til os. Når der er specifikke mistanker, hvor man gerne vil have dyret undersøgt hurtigt, får vi typisk materialet direkte. Vi har et tæt samarbejde med Naturstyrelsen, der sørger for, at materialet hurtigt kan komme frem, forklarer Tim.
Patologivagten ser frem til også at skulle modtage strandede marsvin, sæler og delfiner – både de hvidnæsede og kortnæbede som faldvildt direkte fra Naturstyrelsen. De helt store havpattedyr som fx kaskelothvaler og grindehvaler undersøges typisk på stedet i samarbejde med Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, Århus universitet og Naturhistorisk museum på KU.
Undersøgelse af en dødfunden, voksen havørn. Fugleinfluenza, kollision med vindmøller og forgiftninger er de hyppigste dødsårsager. Ørnen her døde af kollision med en vindmølle.
Den indsamlede viden
Patologivagten indsamler prøver fra stort set alle dyrearter, der bliver indleveret. Disse data bruges til afrapportering og forskningsmæssige undersøgelser.
- Vi forsøger konstant at blive klogere på de spørgsmål, der opstår i forbindelse med obduktioner. Hvad er årsagen til sygdomsændringer, der finder sted, og hvad påvirker sundheden hos de dyrearter, vi fokuserer på? Det samme gælder for smådyrene, men med mere specifikt fokus. I øjeblikket har vi fx et projekt med Universitetshospitalet for Familiedyr, hvor vi særligt fokuserer på fedtlever hos kaniner. Vi er også gået sammen med dem i en projektansøgning om årsager til killingedødelighed, fortæller Anne Sofie.
Sygdomsfund hos faldvildt og registreringer i forbindelse med abortundersøgelser hos kvæg, får og geder bliver også afrapporteret med oversigter og konklusioner om ændringer i sygdomsforekomsten, som det er værd at være opmærksom på.
Anne Sofie Hammer og Majbritt Træholt Ovesen i gang med at undersøge et rådyr. En af de sygdomme, der løbende holdes øje med, er den fynske rådyrsygdom, der i perioden 2006-2007 for første gang blev fundet i et stort antal syge og døde rådyr på Fyn og reducerede bestanden med 80 procent. Man har ind til nu ikke præcist kunnet fastslå årsagen til sygdommen, der manifesterer sig med stærkt afmagrede dyr og diarré.
Og der er tydelige ændringer over tid. Et godt eksempel er højpatogen fugleinfluenza.
- Sygdommen plejede at være noget, vi så om efteråret hos fugle, men nu observerer vi den hele året rundt. Den har udviklet sig fra at forårsage en lille smule dødelighed i en periode til at forårsage betydelig høj dødelighed, især hos kolonirugende fugle. Vi ser markante forandringer og mange dødsfald. Der er også blevet påvist fugleinfluenza hos danske ræve, forklarer Anne Sofie. Hun mener ikke, at klimaforandringer er den mest sandsynlige årsag.
- Nogle spekulerer på, om den øgede sygdomsforekomst kan være relateret til ændringer i trækruter. Vi ved det ikke.
Patologerne påpeger, at klimaforandringer kan have stor betydning for en række sygdomme, blandt andet fordi de påvirker udbredelsen af vektorer som myg og flåter, der bærer forskellige vira, bakterier og parasitter. Nogle sygdomme, der tidligere var udbredt i sydlige regioner, bevæger sig længere nordpå. Dette gør, at klimaforandringer også får stor opmærksomhed i forhold til vildtsygdomme, og det kan medføre, at vi begynder at se sygdomme hos danske dyr, som tidligere blev betragtet som eksotiske.
- Vi ved ikke, hvad der findes fx af blodbårne parasitter (protozoer), men når vi har mulighed for at undersøge forskellige dyrearter med forskellige metoder, opdager vi pludselig noget nyt, forklarer Tim.
Sygdomsforandringer kan også skyldes, at eksisterende sygdomme får større betydning.
- Det kan fx være flåter og andre parasitter, der nu er aktive mere eller mindre hele året og ikke forsvinder langt ind i vinterperioden på grund af manglende kulde. Hvis temperaturen er tilstrækkeligt høj, er de aktive og nogen kan gennemføre flere livscyklusser. Dette kan øge belastningen for vildtarterne i forhold til tidligere. Dette er noget, vi er meget opmærksomme på. Og her er det fantastisk, at vi kan opretholde kontinuitet i undersøgelserne og have prøver og metoder, der er blevet anvendt over tid. Det giver os mulighed for at vurdere forandringer i et bredt perspektiv, siger Anne Sofie.
Hun understreger, at faldvildtundersøgelserne, der har været udført siden 1930'erne, er mere relevante nu end nogensinde før.
Anne Sofie Hammer har arbejdet med overvågning af sygdomme hos faldvildt, pelsdyr og smådyr mere end 20 år, hovedparten af tiden som en del af det veterinære beredskab.
Den teknologiske udvikling
Teknologisk udvikling - især inden for DNA-sekventering – spiller en afgørende rolle i opdagelsen af nye sygdomme. Et eksempel er beskrivelsen af sammensætningen af bakterier i grisetarmen. Tidligere tog det flere år, mange ressourcer og store økonomiske investeringer at udføre sådanne undersøgelser, men i dag kan det gøres på omkring 14 dage til en brøkdel af prisen.
- Den teknologiske udvikling har været enorm - vi får langt flere og hurtigere informationer til en lavere pris. Den største udfordring i øjeblikket er imidlertid at analysere og afgøre, om dataene faktisk har nogen betydning. Det er muligt at generere milliarder af data, men man skal stadig have nogen til at evaluere og forstå, hvad det er, man ser. Hvis man finder noget mistænkeligt for en nyindført parasit eller bakterie, er det vigtigt at etablere andre analysemetoder, der specifikt kan undersøge og bekræfte mistanken, forklarer Tim.
Og her er samarbejdet med SSI helt ideelt, påpeger den erfarne patolog.
- SSI har ansvaret for selve analysedelen. De besidder de nødvendige metoder og udstyr, mens vi kan levere materiale og viden om de sygdomme, der eventuelt kan påvises, og hvad de betyder for menneskers sundhed. Dette samarbejde muliggør en effektiv undersøgelse og vurdering af nye sygdomsagenter.
Maibritt Træholt Ovesen er i gang med at undersøge en stor sølvmåge i Patologivagtens Biosafety Level 3 (BSL3) lokale. Hun er dyrlæge fra 2021 og har siden september 2021 været tilknyttet Patologivagten. Hun obducerer mange fugle og aborter hos kvæg, får og geder. »Jeg plejer at sige – jeg har set alt fra en kattekilling til en søko bare på den korte tid, jeg har været her«.
God arbejdsdeling i DK-VET
Samarbejdet mellem Københavns Universitet (KU) og Statens Serum Institut (SSI) i DK-VET, det veterinære beredskab, er nu kommet til et godt sted efter år med forandringer og skiftende konstellationer for varetagelse af opgaverne.
- Det giver rigtig god mening, at faldvildtopgaverne nu er samlet her sammen med zoonoseovervågningen på grund af zoonoserne i vildtet og den tætte kontakt til husdyrene, siger Anne Sofie.
Hun glæder sig over, at der er store og robuste faggrupper inden for forskellige veterinærfaglige områder, herunder dygtige virologer, parasitologer og epidemiologer.
- Dette muliggør tæt samarbejde og udveksling af informationer. Vi har en meget tæt dialog og er i daglig kontakt. I et tilbageblik virker det som en robust konstruktion.
Tim tilføjer, at mange af forskerne tidligere har arbejdet sammen og kender hinanden godt. Den største forskel nu er, at de ikke sidder ved siden af hinanden og ikke har mulighed for den uformelle snak og samtaler over frokosten. Derfor forsøger de at afholde regelmæssige møder med dyrlægegruppen på SSI og opretholde en vis kontakt.
Maibritt og Mia nyder også at mødes med deres kolleger fra Amager for at udveksle erfaringer og arbejdsmetoder. De erkender, at der altid er plads til forbedringer og løbende udvikling af deres arbejde.
Mia Mylin Jensen koordinerer indsamlingen af danske ræve til et igangværende projekt. Hun er dyrlæge fra 2023 og har arbejdet i Patologivagten siden i 2020, hvor hun, dengang som studentermedhjælper, var med i frontlinjen, da COVID-19 brød ud hos mink: »Det var imponerende at opleve det veterinære beredskab blive aktiveret på den måde for en helt ny sygdom – det var stort at opleve«. Hun skrev siden speciale om COVID-19 hos mink.
Akkrediterede prøver
Sidemandsoplæring og vidensdeling spiller en afgørende rolle i kompetenceudviklingen inden for Patologivagten, da der er begrænsede efteruddannelsesmuligheder på området. Derfor er Patologivagten i gang med at akkreditere nogle af deres opgaver.
- Akkreditering indebærer at have klare retningslinjer for kompetenceudvikling, det vil sige at definere de nødvendige færdigheder og kompetencer, der kræves for at udføre retsmedicinske opgaver præcist. Nogle af opgaverne – fx undersøgelsen af havørne – ligner meget en retsmedicinsk undersøgelse af et menneske, hvor dødsårsagen ikke er kendt. I nogle tilfælde kan man ikke udelukke, at der er sket en kriminel handling, som fx skud eller forgiftning, forklarer Anne Sofie og understreger, at akkrediteringen kan sikre høj kvalitet i deres undersøgelser og dokumentere patologernes arbejdsgange.
Den første analyse er netop akkrediteret på Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab, KU (typebestemmelse af PRRS).
Tim Kåre Jensen var i 2012 med til at obducere ulven fra Thy, der fik gevaldig mediebevågenhed. Det var en begivenhedsrig dag, for senere samme dag aflæste han nogle prøver fra en hare, der viste sig at have harepest: »Det var første gang, at vi stod med agens (bakterien Francisella tularensis) i Danmark«.
Og alt det andet
Patologivagtens opgaver favner meget bredt og omfatter således også overvågningen af TSE (Transmissible Spongiforme Encephalopatier), der er de overførbare hjernesygdomme forårsaget af prioner, en type små proteiner der forårsager at hjernen bliver svampet.
Derudover håndterer de mange andre opgaver.
Når de ser tilbage, er det svært for dem at pege på nogle af de mest intense øjeblikke, da der er så mange at vælge imellem. Men de uventede og umiddelbart uforklarlige dødsfald gør altid indtryk. For nylig var der fx en stor sag, hvor mange forskellige fugle døde hen over vinteren og foråret i Aalborg-området. Det viste sig, at årsagen til dødsfaldene var musegift (chloralose), som kun må bruges indendørs. Via Miljøstyrelsen blev sagen videregivet til politiet i Aalborg. Det er ulovligt at forgifte fugle, og dødsfaldene er tilsyneladende stoppet, efter politiet meldte ud offentligt, at de var involveret i efterforskningen.
- Vores opgave er at påvise og diagnosticere dødsårsagen, og hvis der er tale om faunakriminalitet, overlades efterforskningen til politiet. Dette gælder også i tilfælde af forgiftning af store rovfugle, siger Tim.