Et bredt flertal i Folketinget aftalte i september 2022 at styrke og forbedre arbejdsskadesystemet med en række konkrete initiativer. Især de lange sagsbehandlingstider har medvirket til en ond spiral, hvor mange er blevet fastholdt i et sygdomsforløb, der i flere tilfælde har medført en forværring, hvilket har gjort det sværere at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Fokusområderne i aftalen har særligt været at forbedre de tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet, at sikre kortere sagsbehandlingstider hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen samt at øge erstatningsniveauet.
Aftalen har udmøntet sig et konkret lovforslag, der har været i høring. Lovforslaget indeholder ændringer i form af blandt andet:
Uddannelsesgodtgørelse
Hvis man efter en arbejdsskade ikke længere kan varetage et job indenfor sit hidtidige fag, skal man have bedre muligheder for at blive omskolet, så man på trods af sin skade i højere grad kan udnytte sin arbejdsevne og opnå varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Der skal derfor være mulighed for uddannelsesgodtgørelse efter en arbejdsskade, hvor man vil modtage 83 procent af sin hidtidige løn under uddannelsen
Årslønsfastsættelse
Særligt i sager med tab af erhvervsevne er det oplevelsen, at man venter i lang tid på en afgørelse. Det skyldes blandt andet, at den årslønsberegning, der indgår i alle afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, er kompliceret og i vidt omfang præget af skøn.
Der er derfor lagt op til, at der indføres en forenkling af hovedreglen for fastsættelse af årslønnen i forbindelse med udmåling af erstatning for erhvervsevnetab og uddannelsesgodtgørelse. Årslønnen før skaden skal som hovedregel fastsættes som den samlede lønindkomst i det bedste indtægtsår ud af de seneste fem år forud for skaden. Årslønnen fastsættes som udgangspunkt på baggrund af oplysninger fra Indkomstregistret.
Ved erhvervsevnetabsvurderingen anvendes årslønnen som udgangspunkt som udtryk for indtjeningsevnen, hvis skaden ikke var sket, og erhvervsevnetabet udmåles fremover inden for intervaller med 10 procentpoint mellem hver. Dog vil minimumskravet på 15 procent erhvervsevnetab blive fastholdt.
Afgørelseskompetencen overføres fra AES til forsikringsselskaber
Sagsbehandlingstiderne hos især AES er meget lang, og det er ikke ualmindeligt, at en afgørelse om fx erhvervsevnetab kan tage to år.
For at opnå en hurtigere sagsbehandlingstid lægges der op til en forsøgsordning, hvor udvalgte forsikringsselskaber får mulighed for at træffe afgørelser i arbejdsskadesager. I de sager, der omfattes af forsøget, vil man dog altid kunne anmode om at få sagen oversendt til AES med henblik på, at AES træffer afgørelse i
sagen.
Indførelse af svarfrister og bøder
Det anslås, at to tredjedele af sagsbehandlingstiden i AES skyldes, at AES venter på svar fra eksterne aktører. Der er derfor lagt op til, at der indføres bøder for professionelle aktører (læger, kommuner, arbejdsgivere m. fl.), der ikke rettidigt bidrager til arbejdsskadesagens oplysning.
Begrænsning af genoptagelse
Som reglerne er i dag, har man indenfor fem år fra første afgørelse mulighed for at få sin sag om helbredelsesudgifter, varigt mén og erhvervsevnetab genoptaget, hvis der er væsentlige ændringer af de forudsætninger, der blev lagt til grund for afgørelsen.
Der er lagt op til, at muligheden for at få en sag genoptaget skærpes, så en genoptagelse fremover vil være betinget af, at man kan sandsynliggøre, at der ved fornyet behandling af sagen vil være grundlag for en ændret afgørelse.
ADO mener…
ADO er generelt positive overfor de ændringer, der er lagt op til. Der er ikke tvivl om, at det nuværende arbejdsskadesystem ikke fungerer, og at især de lange sagsbehandlingstider forværrer en i forvejen arbejdsmæssig og økonomisk utryghed.
ADO følger udviklingen og vender tilbage med en opdatering.
