En forkert bevægelse i en stresset situation kan betyde mange ugers sygefravær, fordi det er, når man har travlt, at man glemmer at tænke sig om, fortæller Anne Katrine Aagaard, der er bestyrelsesmedlem i Faggruppe
Kvæg.
Sammen med Sine Bomskov Møller fra Ribe-egnens Dyrlæger stod hun bag Faggruppe Kvægs arbejdssikkerhedskursus, underviser og Anne Katrine som kursusleder og til store glæde var næsten alle pladser udsolgt på kurset. For det er vigtigt, at både kommende og helt nyuddannede dyrlæger fra start er opmærksomme på at passe på sig selv.
- Vi holder kurset for at give de unge dyrlæger nogle værktøjer til at kunne gebærde sig bedst muligt blandt køerne, så de ikke får skader og sygemeldingsperioder, siger Anne Katrine og understreger, at der er brug for hver og én, fordi der nærmest er kronisk mangel på dyrlæger i kvægpraksis.
- Alle praksis søger stort set dyrlæger. Der er mange barsler, og nogen, der går på pension, men der er også praksis, der søger, fordi nogen er kommet til skade. De er sparket i hovedet eller i maven og er sygemeldt i længere perioder - og nogen kommer desværre slet ikke til at arbejde i kvægpraksis
igen.
Udover at det er trist for de dyrlæger, det går ud over, er Anne Katrine ærgerlig over, at nogle af skaderne sommetider kunnet have været undgået, hvis dyrlægen havde været mere opmærksom på koens adfærd og ikke udsatte sig selv for en farlig arbejdssituation. Derfor var målet med arbejdssikkerhedskurset at give de unge dyrlæger redskaber til, hvordan man gebærder sig roligt blandt dyrene, ikke stresser dem og håndterer dem på en sikker måde og får sin dagligdag i praksis til at være så sikker som mulig – både med ens planlægning, ens kørsel, indgangsvinklen til landmændene og hvordan de rent praktisk skal stille sig i forhold til dyrene.
- Indfangning og opbinding af syge dyr er ikke dyrlægearbejde. Derfor har kursisterne også fået redskaber til at vælge, hvilke situationer man ikke skal acceptere, og hvilke man skal acceptere.
Uforudsigelige situationer
Anne Katrine erkender, at det ikke altid er forudsigeligt, hvilke situationer der er farlige.
- Det kan bare ske – der er så mange uforudsete situationer. Når man skal ud og stude 20 1-års skotter, ved man godt, at det kan komme til at blive rigtig træls, men det er nok lige så meget i malkekvægsbesætninger, hvor dyrene er rolige og omgængelige, at der kan opstå en farlig situation, fordi man står på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, hvis ikke man lige er god til at
læse situationen.
Anne Katrine lægger også vægt på, at man tager sig tid til at køre bil og har blik for sikkerheden her.
- Vi ligger jo vildt meget på landevejen. Sommetider kører vi 300-400 km på en dag afhængigt af, hvilken praksis man arbejder i, og hvor ens besætninger ligger. Så det er vigtigt, at man har en ordentlig og kollisionssikker bil, og at man ikke skynder sig og kører for hurtigt.
- Dyrlæger er pænt travle mennesker, og nogle gange stresser vi os selv fuldstændig op, når vi siger til landmanden, at vi kan være der 10 minutter, før vi kan. Hvorfor er det, vi gør det? Det er jo ikke os selv, vi gør nogen tjeneste.
Graviditet gør en forskel
Anne Katrine er heldigvis selv sluppet ret nådigt fra skader.
- Jeg har fået taget røntgen af en lilletå, jeg troede, der var brækket, og jeg har fået trælår og skrammer, men jeg er aldrig kommet alvorligt til skade. Jeg tror også, at jeg passer rigtigt godt på. Jeg blev gravid ret hurtigt, efter jeg begyndte i kvægpraksis. Alle burde egentlig starte praksis med at være gravid, for man passer på sig selv på en helt anden måde. Det åbner øjnene for, hvordan man stiller sig, hvordan man ikke gør – det er lige før, det burde være obligatorisk at være gravid for at arbejde i kvægpraksis, griner Anne Katrine.
Men arbejdssikkerheden skal tages alvorligt, betoner hun.
- De fleste arbejdsskader i kvægpraksis kan ikke bare klares med smertestillende, og derfor er mit råd: Lær at skynde dig langsomt og find ud af, hvordan du bedst muligt passer på dig selv.
