Veterinærskolen - et indblik i 250 års historie

I år kan veterinæruddannelsen fejre sit 250-års jubilæum. For at markere denne historiske begivenhed har vi gennem det sidste halvandet års tid arbejdet på tilblivelsen af en jubilæumsbog, som udkommer den 11. maj i forbindelse med Veterinærskolens store jubilæumsarrangement.

Jubilæumsbogen er bygget op omkring 250 historiske nedslag, som består at korte beskrivelser og fotografier, der dokumenterer udvalgte hændelser og begivenheder, med udgangspunkt i de veterinære samlinger.

Præparaterne fra et udbrud af kvægpest i Belgien i 1920. Mellem 1745 og 1752 mistede Danmark hele to millioner kreaturer på grund af kvægpest, hvilket fik store konsekvenser for landbefolkningen, og regeringen så sig nødsaget til at eftergive bøndernes skatter. Derfor sendte kong Frederik V (1723-1766) tre medicinstuderende til veterinærskolen i Lyon, Frankrig i 1763, så de kunne uddanne sig og bekæmpe kvægpesten. Den ene af de tre studerende var P.C. Abildgaard (1740-1801), som stod for grundlæggelsen af Veterinærskolen i Danmark i 1773.

Til fiksering af heste udviklede Veterinærskolens grundlægger P.C. Abildgaard (1740-1801) et kastetøj. Det blev benyttet af veterinærer i op mod 200 år. Den første illustration og beskrivelse af kastetøjet findes i »Haandbog i Veterinairchirurgien« fra 1839. Kastetøjet blev med tiden erstattet af bedøvelsesmidler, som fandt sit indtog i veterinærkirurgien fra 1870’erne.

Forskellige udgaver af infusionstragte og klystre fra midten af 1800-tallet op til 1950. De blev benyttet til indføring af flydende lægemidler i endetarmen på heste og kvæg, fx ved forstoppelse, hvor man kunne fremkalde afføring ved indsprøjtning af saltopløsning, olie, sæbevand eller tobaksrøg.

Den 29. juni 1864 blev en ko ramt i forbenet af en vildfaren geværkugle under Slaget om Als, i den Anden Slesvigske Krig mellem Danmark og Preussen. Koen overlevede hændelsen og døde først i 1868, hvorefter dens knæ blev sendt til undersøgelse på patologisk afdeling og efterfølgende bevaret i den patologiske samling.

Man kan skrive skolens historie på mange måder, og udvælgelsen af genstande kan ligeledes trække fortællingen i mange forskellige retninger. Men hvordan beskriver man bedst og mest præcis 250 års historie gennem 250 små fortællinger?

Det har ikke været nogen nem opgave, og der er naturligvis mange historier, som er blevet udeladt, enten på grund af pladsmangel, eller af den simple årsag at det ikke har været muligt at finde en genstand eller et foto, der kunne dokumentere dem.

Dette har selvsagt sat visse begrænsninger for projektet, men beslutningen om at tage udgangspunkt i samlingerne har også givet plads til nogle af de mere ukendte historier, som ikke før har været vist frem. Det er nemlig ikke kun de store forskningsmæssige gennembrud og berømte personligheder, der har fået en plads i bogen – det har også de små dagligdagsfortællinger og skolens studerende, patienterne og deres ejere.

De kendte og ukendte historier

Veterinærskolen blev grundlagt af Peter Christian Abildgaard (1740-1801) i 1773, og ved skolens oprettelse fik Danmark et formelt uddannelsessystem for dyrlæger. Indtil da havde behandling af dyr været sparsomt og blev hovedsageligt varetaget af kursmede og kvaksalvere.

Jubilæumsbogen beskriver Abildgaards generelle interesse i sygdommenes opståen og udvikling, samt hans kamp med deres bekæmpelse, trods sparsom viden og teknologi.

Den beskriver ligeledes mange af de kendte veterinærhistorier, som fx kvægpestens medvirken til Veterinærskolens grundlæggelse, hvordan spisning af hestekød blev det første skridt på vejen til dansk kødkontrol, svinepestens betydning for baconsvinet og hvordan hestehandler var med til at indføre den først lov omkring handel med dyr.

Af de ukendte historier kan nævnes fortællingen om den syge gris, som dyrlæge Bohn forøger at redde ved at tage den med ind i varmen, gårdhunden fra Randers, der var en tur i marken med to karle og døde af stød fra en nedfalden højspændingsledning, slagtermester Iversen fra Københavns Kvægtorv, der fandt en kalv uden hoved og fik den udstoppet, samt vognmandens hest, der havde problemer med vandladning gennem længere tid og ved nærmere eftersyn viste sig at have en urinsten på størrelse med en kokosnød.

Der er naturligvis også blevet plads til eksempler på den banebrydende forskning, der gennem tiden er blevet arbejdet med på Veterinærskolen. Her kan blandt andet nævnes udviklingen indenfor behandling af kvægtuberkulose og smitsom kalvekastning, tidlig forskning indenfor kræft og diverse vacciner, samt den rivende udvikling, der er sket indenfor det kliniske område og generelt indenfor dyresundhed og -velfærd. Bogen viser også eksempler på behandlingsmetoder, instrumenter og andet veterinært udstyr, som gennem tiden er blevet udviklet eller forfinet af dyrlæger i Danmark.

Professor B. Bangs kobberinkubator, som blev brugt til at dyrke tuberkulosebakterier og senere til Brucella abortus. Omkring 1850 havde husdyrtuberkulosen bredt sig, og især kvægbesætningerne blev hårdt ramt. I 1882 opdagede og beskrev den tyske læge og bakteriolog Robert Koch (1843-1910) tuberkulosebakterierne. Bernhard Bang tog denne forskning et skridt videre og fremsatte i 1892 en plan for systematisk udryddelse af kvægtuberkulosen ved hjælp af injektion af et ekstrakt fremstillet af tuberkulosebakterierne (tuberkulin), og hans princip har vundet udbredelse i hele verden.

Den 22. november 1909 sprang en fire år gammel gravhund ved navn Kvik ned fra en vogn, og fik en tværfraktur på højre forben. Dyrlæge S. Larsen besluttede at afprøve en ny operation med intern fiksation og anlagde en sølvplade med fire huller på knoglen. Efter et længere behandlingsforløb kunne hunden i marts 1910 løbe uden at halte og var fuldstændig rask. Dette menes at være en af de første operationer i Danmark med fiksering med plader og skruer. Røntgenfotografiet er taget 20 dage efter operationen.

Hos mennesker kan kejsersnit spores helt tilbage til oldtiden, men den første beskrivelse af operationen udført på husdyr var i 1781. Præparatet er børen fra en so, hvorpå der var udført kejsersnit af dyrlæge R. Jensen i august 1882. Soen var førstegangsfødende, i børhalsen lå en død, opsvulmet gris, og i hvert af børhornene en levende gris. Det var dyrlæge Jensens syvende udførte kejsersnit, og det femte med et succesfuldt udfald.

Undervisning i patologisk anatomi i Landbohøjskolens nybyggede sektionssal, 1893.

I 1923 fik Landbohøjskolen en ny automobil hesteambulance, som erstattede den tidligere hestetrukne ambulance. Skolen kørte ud med dyreambulance mange år, men den service ophørte i slutningen af 1990’erne.

Præparater af to pattegrise med henholdsvis thoracogastroschisis (tv.) og thoracoabdominoschisis (th.). Grisen til venstre er indskrevet i patologisk afdelings journalbog den 24. juni 1935 med følgende beskrivelse: »Grisen blev født Fredag d. 21/6 sammen med 9 helt normale; om Lørdagen d. 22/6 tog Indsenderen den hjem til sig; den var da meget kold. Ved at anbringe den i Vat i en æske i et varmt Værelse; blev den livligere og sank nogle Teskefulde varmt Mælk, og der injiceredes 10 cm³ legemsvarm Kogsaltopløsning, døde imidlertid Kl. 4 Eftermiddag.«

I tiden op til Første Verdenskrig var patienterne på Landbohøjskolens Ambulatorisk Klinik hovedsageligt heste, da antallet af kvægpatienter var aftagende, og antallet af mindre husdyr var relativt lille. Efter krigen så man en markant stigning i antallet af mindre husdyr, særligt hunde som mange blandt andet havde anskaffet sig til at holde vagt. I 1900 havde Ambulatorisk Klinik omkring 1.500 hunde som patienter, i 1930 var antallet omkring 2.000, og i 1957 (hvor billedet er fra) var antallet af hundepatienter steget til over 6.000. I 2022 behandlede Universitetshospitalet for Familiedyr flere end 20.000 patienter, hvoraf var ca. 15.000 var hunde.

Siden den 24. oktober 1977 har Washingtonkonventionen været gældende i Danmark. Det er en international konvention til kontrol af handel med vilde dyr og planter. Før konventionen trådte i kraft var det ikke ualmindeligt, at Ambulatorisk Klinik modtog henvendelser om behandling af vilde dyr, så som aber, bjørne og leoparder, der blev holdt som kæledyr hos private. En af dem var en kapucinerabe, som led af stærk osteoporose. Aben blev bragt til skolens vagtstue i 1960’erne, men dens tilstand var så fremskredet, at den ikke kunne behandles.