»Visionær« og »innovativ« er nok ikke ord, vores kære Peter Christian Abildgaard ville have brugt om sig selv. Men det var netop disse karaktertræk, han udviste, da han grundlagde veterinæruddannelsen – og jeg kan med stolthed sige, at disse karaktertræk lever videre i bedste velgående i vores profession.
Vores fag er konstant på forkant med udviklingen på de mange fronter, vi er i berøring med. Det er betinget af en veluddannet dyrlægestand, og det gør, at vi er godt klædt på til at tage fat, når ny viden og ny teknologi skal integreres i vores hverdag – og ikke mindst, når vi står over for nye udfordringer.
Innovation kommer ganske enkelt naturligt til os. Det er en direkte effekt af den nysgerrighed, der er fundamentet for dyrlægeprofessionen. Intet sted bliver det mere tydeligt, end når man kigger på vores fags udvikling indenfor sygdomsbekæmpelse i de 250 år, der er gået, siden Abildgaard grundlagde veterinæruddannelsen.
Startskuddet til dyrlægeuddannelsen blev nemlig en alvorlig smitsom lungebetændelse, som brød ud blandt hestene i de kongelige stalde. Dødeligheden var høj og bekymringerne ligeså. Derfor tilkaldte man Abildgaard, der som den første i Norden var uddannet veterinærmediciner fra veterinærskolen i Lyon. Han fik sygdommen under kontrol, og kongens resterende heste blev reddet.
Siden har vi set en lang række smitsomme husdyrsygdomme komme og gå i Danmark. Brucellose, kvægtuberkolose, enzootisk leukose og mund- og klovsyge er blot nogle få, der succesfuldt er blevet udryddet i de danske husdyrbestande. Flere af dem er naturligvis besejret med hjælp fra de mikrobiologiske landvindinger, vi har set igennem de sidste 200 år.
Ved fx kvægpesten og kvægtuberkulosen, hvor man enten ikke forstod årsagen til sygdommen, eller kun havde adgang til meget unøjagtige diagnostiske tests, var det snarrådighed, kreativitet og innovativ tankegang, der muliggjorde sejren over sygdommene.
Det er netop evnen til konstant at tage den nyeste viden og teknologi ind og agere med udgangspunkt deri, men også at tænke ud af boksen og reagere på et ikke fuldt oplyst grundlag, der efter min mening er definerende for vores fag.
Skal denne innovative og visionære tilgang bevares, kræver det – nu ikke kongens – men politikkernes vilje til at bruge de nødvendige ressourcer på at uddanne veterinærer med en høj faglighed og stor evne til at betræde ukendt land! Så kan Abildgaards ånd leve videre.
Stort tillykke med fødselsdagen.
