Professor Neil Sargison fra University of Edinburgh besøgte i april måned sidste år Team Fårerådgivning, hvor han præsenterede ny viden i forståelsen af behandling mod parasitter hos slagtelam. Både dyrlæger og fåreavlere fik hver for sig inspiration til nye måder at behandle. Artiklen giver en kort præsentation af hans vigtigste pointer.
Kontrol af markens parasittryk
Lammets tilvækst stopper længe før, diarréen opstår på grund af den parasitære infektion. Derfor skal der helst reageres inden, parasittrykket bliver så stort, at tilvæksten stopper og derfor kan være en indikator for det aktuelle parasittryk i en græsmark. Ser man lam med diarre, er der reageret for sent på et for højt parasittryk i den forudgående periode, og anthelmintika vil ikke behandle for de skader, som parasitterne har skabt – det vil kun fjerne parasitterne. For at undgå at komme for sent med behandling, skal fåreavleren derfor løbende kontrollere marksmittens niveau, for at undgå at den bliver for høj.
En græsmark har typisk et bredt udvalg af parasitarter, hvoraf nogle er diarréfremkaldende. Dette kalder man for markens parasitrefugie. Med brug af anthelmintika kan man regulere markens parasittryk, da man via en behandling kan nedsætte den mængde parasitter, som inficerede lam udskiller. I en behandlingsstrategi indgår også, at man skal udskyde opbygning af ormemiddelresistensen ved at undgå, at ormemiddelresistente orm bliver opformeret unødigt med den valgte behandling.
Hvornår er smitten i marken for høj?
Marksmitten er for høj for de lam, der ikke trives som forventeligt ud fra den foreliggende græskvalitet og mængde, som de har adgang til. Når de ikke trives som forventeligt, har de optaget for mange parasitlarver. Trivsel hænger direkte sammen med dyrets parasitbelastning.
I Skotland bruger man denne sammenhæng mellem trivsel og parasitær belastning til at finde frem til en behandlingsplan. Man har udviklet metoder til at lave en prognose for den forventede tilvækst i den kommende måned for lammene ud fra det forventede græsudbud samt for lammenes alder og potentiale for vækst. Denne metode bruges både til at forudsige, hvornår de skal flyttes og til at fastlægge lammenes status i relation til parasitter.
Lammene vejes hver måned, og vægten holdes op mod den tilvækst, der var forventet for perioden. De lam, der ikke trives i forhold til det forventede, bliver ormebehandlet. Har der været tilstrækkeligt med græs, vil cirka 20 procent af lammene erfaringsmæssigt have brug for behandling. Dermed sikres det, at lam, som kan modstå parasittrykket og fortsat tager på, kan gå ubehandlede.
En prognose for forventet mængde græs og kvalitet, som tilbydes lammene, kan foretages ud fra græssets aktuelle vækststadie, da det er et udtryk for den energikoncentration, det tilbudte græs vil have. Det er en god idé at skele til de udsving, der typisk er for græstilvæksten gennem sæsonen. Til det brug kan »Afgræsningsprognosen« fra Landbrugsinfo give en pejling af de lokale forhold i et område. Det bedste redskab er en jævnlig vurdering af græsset på marken, og hvordan græshøjde og forholdet mellem stængler og blade er i græsmassen.
Danske begrænsninger
Det er i Danmark ikke muligt direkte at kopiere den skotske behandling for løbetarmorm, men med deres principper i baghovedet, skal vi gøre mere ud af at se på, hvilke lam vi tager afføringsprøver fra, når tilvæksten falder, og om det er nødvendigt at behandle alle lam i en flok.
Begrænsningen skyldes, at medicineringsreglerne i Danmark ikke umiddelbart er tilrettet til at kunne tildele anthelmintika på basis af tilvækst. Dyrlægen skal dokumentere et reelt behov i form af ormeæg-tællinger på gødning fra lammene, før der må udskrives ormemiddel. Det er derfor et område, vi må have udviklet værktøjer til i Danmark, så vi kan fremme en mere effektiv og klimavenlig lammeproduktion.
Perspektiver
I mange besætninger vil behandlingerne finde sted, når der er observeret diarré og mistrivsel. Neil Sargison påpegede, at denne behandlingsplan gav den laveste tilvækst hos lammene og potentielt havde en påvirkning på lammenes velfærd.
Vi har en udfordring med at få nyttiggjort resultaterne af denne viden i Danmark. Spørgsmålet er, om vi kan finde de dyr med lavest tilvækst og tælle orm på dem, som det kræves af myndighederne, og ad den vej begrænse behandlingerne? Det kræver megen vejning og et skift i håndteringen af parasitter i fårepraksis i Danmark.