Læring, hvor uddannelse, naturbevarelse og dyrevelfærd forenes

Mange danske dyrlæger vil huske Rikke Langebæk fra faget kirurgisk teknik. Den altid veloplagte underviser, som var god til at forklare. Man følte virkelig, at det lå hende på sinde, at alle fik set, palperet, lyttet og forstået. Måske har du været med til at indstille hende til prisen som bedste underviser én af de seks gange, hun er blevet nomineret.

Rikke lægger et stort engagement i at klæde dyrlægestuderende så godt på som overhovedet muligt med kirurgiske færdigheder. Med sin kreativitet og pædagogiske efteruddannelse har hun udviklet adskillige kirurgiske modeller til gavn for de dyrlægestuderende – blandt andet »bamselab« med sine remouladebylder, bamser med gummislanger, der illustrerer kar, som skal ligeres i dybden mv.

Foruden at formidle veterinærfaglig undervisning har naturformidling også altid ligget Rikkes hjerte nær. Dette beskæftigede hun sig med, da hun var ansat som projektleder på »Centre for Better Understanding of Nature« i Klelund Dyrehave ved Hovborg. Og denne ansættelse var ifølge Rikke medvirkende til, at direktøren for Karen Blixen Camp Masai Mara bad netop hende om hjælp til at få igangsat, hvad der nu er blevet til Mara North Conservancy Dog Project.

Behov for regulering af masaiernes hunde

Nomadefolket masaierne, som lever af kvægopdræt i Masai Mara, har vagthunde til at beskytte deres kvæg, når de om natten er samlet i bomaer, som er flytbare folde.

- Inden Mara North Conservancy Dog Project blev en realitet, fik hundene et minimum at spise, og tæverne brugte en stor del af deres energi på hvalpe. Derfor var hundene begyndt at jage i flok, og de havde succes med at stjæle bytte fra de store rovdyr, ligesom de også forstyrrede hovdyrenes vandringer. Derudover blev masaiernes hunde ikke vaccineret og var derfor potentielle smittekilder med rabies til såvel mennesker som dyr. Til tider var der store dødsfald blandt hundene, blandt andet ved et parvo virus-udbrud. Det samme var tilfældet med hundesyge, som også kan smitte de store vilde katte, fortæller Rikke og tilføjer, at der af flere årsager derfor var behov for såvel et spay/neuter- som et vaccinationsprogram i denne hundepopulation. 

- Da masaierne først blev introduceret for ideen om at neutralisere og vaccinere deres hunde, var de meget skeptiske og forestillede sig, at deres hunde blot ville blive slået ihjel. Heldigvis lykkedes det for projektets lokale veterinærsygeplejerske, James Nayetuni, med foredrag i de lokale skoler og kirker at promovere projektet på en måde, så masaierne kunne se det fordelagtige i det og indvilligede i at lade deres hunde operere og vaccinere. Man skal træde forsigtigt frem og have konstant respekt for kulturen på stedet, siger Rikke Langebæk.

Dyrlæger og studerende fra tre kontinenter samarbejder

Siden november 2018 har dyrlæger og dyrlægestuderende fra tre universiteter gennemført to årlige workshops af en uges varighed, hvor de har neutraliseret og vaccineret masaiernes hunde. Fra det kenyanske University of Nairobi deltager to dyrlæger og tre studerende. Fra Tufts University i Boston deltager en dyrlæge og to studerende. Fra Københavns Universitet deltager Rikke Langebæk som projektleder og kirurg og seniordyrlæge, ph.d. Helle Harding Poulsen, som anæstesiansvarlig samt fem studerende.

De første år måtte projektet leje sig ind i et lokale, fx en bar, men nu har de heldigvis deres egen klinikbygning i området, finansieret af Karen Blixen Camp Trust.

På dag 1 i en workshop skal de studerende samle en model, og øve operationsproceduren. Forinden har alle de studerende haft adgang til KU SUNDs digitale undervisningsplatform Absalon. Ud fra deres færdigheder sætter Rikke de studerende sammen i hold af tre. Deres opgaver indeholder rotationer i henholdsvis anæstesi, kirurgi og klinisk undersøgelse samt undervisning i lokalområdet.

Undervisningen forestås hver dag af Rikke og to forskellige studerende. De holder oplæg på de lokale skoler, hvor de viser, hvordan man klæder sig på til kirurgi med hue, mundbind og sterile handsker. Med sig har de også en hundebamse, som de kan vise både kastration og sterilisation på. De gør også meget ud af at komme igennem med budskabet om, at det er bedre at have få velnærede hunde, som bliver og vogter kvæget, end mange sultne hunde, som strejfer rundt om natten efter føde og ikke er hjemme til at vogte.

Det er helt bevidst, at de vælger at undervise børnene, for som Rikke Langebæk konkluderer, er de meget mere lydhøre over for nye ideer, og de skal jo nok fortælle deres forældre om det.

De studerende udfører kastrationer og sterilisationer på hundene, ligesom de vaccinerer dem, giver dem parasitmiddel og behandler eventuelle skader.

Dagens operationspatienter hentes efter aftale af projektets veterinærsygeplejerske, der kører ud til forskellige bosættelser tidligt om morgenen. Her bliver hundene med mad lokket ind i bure. På klinikken håndterer Rikke Langebæk hundene i burene ved hjælp af en lasso, så Helle Harding kan komme til at give dem en kraftig præsedation. Denne gør hundene så håndterbare, at der kan etableres en IV-adgang, og denne benyttes til TIVA anæstesi.

- Heldigvis har projektet endnu ikke mistet nogen hunde i narkosen, hvilket naturligvis er supervigtigt, så de kan bevare deres gode ry. Da der kun produceres ganske lidt medicin i Kenya, ligger der en stor opgave med importtilladelser mv. i forhold den medicin, som projektet benytter. DHP-vaccinerne er desværre rigtigt dyre, så for at få mest ud af pengene, har vi, efter rådslagning med vores vaccineekspert, besluttet at give den til unghunde på 6 måneder, fortæller Rikke Længebæk.

Rabiesvacciner er ikke nær så dyre at skaffe, fordi der eksisterer verdensomspændende programmer, som finansierer disse, forklarer hun videre. I forbindelse med neutralisationen får hundene også lavet et hak i øret, så det er til at se på afstand, hvilke hunde, der er neutraliserede.

Hundene bliver transporteret tilbage til deres ejere, som rådes til at holde de nyopererede hunde inde i 1 døgn. Det er Rikke Langebæk dog ret sikker på sjældent bliver overholdt.

På dag 2-7 opereres der på projektets klinik, og på dag 8 kører operationsteamet ud til en af de mest afsides liggende bosættelser, og opererer i et telt, dog kun kastrationer.

Projektets udbytte og fremtidsvisioner

Mara North-projektet finansieres af fonde som Dyrenes Beskyttelse og Karen Blixen Camp Trust samt mindre donorer. Masaierne betaler ikke for at få opereret og vaccineret deres hunde, så der er ingen interessekonflikt med kenyanske dyrlæger.

- Uden projektet var hundene simpelthen ikke blevet opereret. Ved en optælling af hundene i 2017 fandt man, at masaierne havde cirka 2.000 hunde, men på nuværende tidspunkt har de flere end 3.000, og der bliver nok født cirka 600 hvalpe om året.

På nuværende tidspunkt opereres der omkring 100 hunde årligt i projektet. Det er Rikkes fremtidshåb, at klinikkens åbningstider kan udvides; gerne med neutralisationer hver måned og helst under ledelse af en kenyansk dyrlæge. Dog er det ikke lykkedes at finde den rigtige kandidat til stillingen endnu. Veterinærsygeplejersken James Neytunia vaccinerer allerede på nuværende tidspunkt året rundt.

Et andet ønske for fremtiden er at indføre nogen grad af brugerbetaling. Projektet er igennem årene blevet så populært, at masaierne stiller sig i kø for at få deres hunde skrevet op til operation. Ejerne af de opererede hunde har besvaret et spørgeskema henholdsvis 10 dage og 6 måneder efter operation, og de svarer, at hundene har en bedre adfærd, er i bedre foderstand, har en flottere pels og i højere grad bliver hjemme. Rikke Langebæk er helt klar over, at der selvfølgelig godt kan være noget bias i disse besvarelser.

I forhold til effekten på de vilde dyr, så var de vilde hunde helt udryddede i området, men er nu begyndt at komme tilbage igen.

Udbyttet for de dyrlægestuderende er ganske stort, vurderer Rikke Langebæk. Hun kan se, hvordan de vokser med opgaven.

- Her er tale om en speciel form for læring, som foregår på alle niveauer med involvering af samfundet, hensynet til de vilde dyr, etik, anæstesi og kirurgi for hundenes vedkommende. Der etableres internationale kontakter indenfor faget, og de studerende skal også overveje noget lavpraktisk som, hvordan håndterer vi det skrald, vi producerer? En af de studerende udtrykte det på smukkeste vis som et holistisk projekt.