Annonce Banner Banner Banner

Hvem er hvem i sekretariatet?

Sekretariat Ud over personlig rådgivning om fx løn og ansættelse hos Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) og praksisforhold og ledelse under Dyrlægevirksomhedsejernes Arbejdsgiverforening (DA) arbejder Den Danske Dyrlægeforening (DDD) som enhedsforening for at sikre dyrlægers faglige og fagpolitiske interesser. Her kan du møde Dyrlægeforeningens sekretariat.

IMG 1938

I april måned flytter sekretariatet til Frederiksberg, hvor vi rykker ind i »Skovbrugshuset« på Thorvaldsensvej 57. Bygningen, hvor DDD kommer til at indtage hele første etage, hører under Københavns Universitet.

Notits

Den Danske Dyrlægeforening er enhedsforeningen for alle dyrlæger og har specialiseret sig i at rådgive og støtte dyrlæger i alle faser af arbejdslivet – uanset om du er ansat, virksomhedsejer, nyuddannet eller studerende.

Som enhedsforening er DDD også med til at sikre dyrlægers faglige og fagpolitiske interesser og sikre indflydelse på lovgivning og reguleringer, der har betydning for dyrlægernes virksomhed, arbejdsliv og det veterinære fag.

DDD tilbyder også specifik og målrettet efter- og videreuddannelse. DDD udbyder kursus- og konferenceaktiviteter inden for hele det veterinærfaglige område, samt inden for arbejdsvilkår og ledelse mv. Dertil kommer fx karriererådgivning, hvor sekretariatet hjælper medlemmer med kompetenceafklaring, cv-skrivning og ansøgninger. Henvendelserne er i lige høj grad fra dyrlæger, der ønsker et karriereskift, som fra nyuddannede, der skal have hjælp til at lande det første job.

Dyrlægeforeningens sekretariat varetager ligeledes en lang række administrative funktioner – blandt andet registrering af hunde og katte samt salg af blanketter mv.

Her kan du møde sekretariatets medarbejdere, der har den daglige kontakt med medlemmer, myndigheder, samarbejdspartnere og mange andre.

Ledelse

Den daglige ledelse af Dyrlægeforeningens sekretariat varetages af direktør Joakim Lilholt og CFO Trine Sjøstrøm Stage. I samarbejde med hovedbestyrelsen og DDDs seks faggrupper samt DA og ADO står ledelsen for at koordinere DDDs samlede opgaveløsning, ressourceallokering, udvikling af organisationen, IT, systemer, regnskaber, politik og strategi mv., ligesom ledelsessekretariatet understøtter mødeforberedelse og kommunikation med samarbejdspartnere.

Jura / Forhandling

Sekretariatet betjener såvel Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) som Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA) fra hver sin afdeling. Der er vandtætte skotter mellem fx journaler, opgaveprioritering, diskussioner og løsninger, sager og processer.

Ansatte Dyrlægers Organisation

ADO betjener offentligt og privatansatte dyrlæger i alle juridiske spørgsmål om job, løn og arbejdsliv – fx ved en afskedigelse, men det kan også være i forbindelse med jobskifte, barsel, arbejdsmiljø og meget andet. Enkelte sager bliver overdraget til advokater og bliver ført helt til domstolene. ADO bistår også tillidsrepræsentanterne, der er nøglepersoner i ADOs arbejde, med at sikre medlemmerne gode og trygge ansættelsesvilkår. Derudover forhandler ADO sammen med de øvrige organisationer i Akademikerne overenskomsten for offentligt ansatte, og ADO forhandler overenskomsten for ansatte dyrlæger i klinisk praksis.

Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening

DA betjener virksomheder og virksomhedsejere, der kan få råd og vejledning indenfor ansættelsesret, løn- og ansættelsesvilkår, virksomhedsdrift, HR og ledelse, arbejdsmiljø og meget mere.

DA bistår også med juridisk og forhandlingsmæssig bistand i faglige sager med fx fagforeninger og eksterne advokater, og deltager i mæglingsforløb ved uoverensstemmelser mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Karriere / Kurser / Kompetencer / Netværk

Dyrlægeforeningens kursusaktiviteter, medlemsmøder, webinarer og fagdyrlægeuddannelser varetages i afdeling for Karriere / Kurser / Kompetencer / Netværk. En meget omfattende
opgave er DDD Årsmødet og generalforsamlingerne.

Dertil kommer karriere- og kompetenceudvikling for medlemmerne. Afdelingen hjælper også dyrlæger med kompetenceafklaring, cv-skrivning og ansøgninger. Henvendelserne er i lige høj grad fra dyrlæger, der ønsker et karriereskift, som fra nyuddannede, der skal have hjælp til at lande det første job. Kontakten til de studerende ligger også i afdelingen.

Politik / Kommunikation

Afdeling for Politik / Kommunikation tager hånd om Dansk Veterinærtidsskrift, hjemmesider (ddd.dk, dvt.ddd.dk og e-hest.dk), det ugentlige elektroniske nyhedsbrev fra DDD samt sociale medier (Facebook, LinkedIn, Twitter). Det er også i kommunikationsafdelingen, at kontakten til pressen ligger.

Afdelingen betjener også de enkelte faggruppers bestyrelser og understøtter DDDs samlede fagpolitiske indsats nationalt og internationalt. Det fagpolitiske arbejde indebærer blandt andet en tæt kontakt med myndighederne og med andre interesseorganisationer. DDD fungerer fx som sparringspartner og høringspart for myndighederne i veterinære spørgsmål.

 

Administration / Udvikling

Afdeling for Administration / Udvikling er motoren i sekretariatet. Afdelingen varetager medlemsregistrering, bogholderi og regnskab samt IT og puljesalg. Det er også her hunde- og katteregisteret holder til. En væsentlig del af afdelingens opgaver består desuden i den løbende registrering af medlemmer, der melder sig ind eller skifter status. Medlemsregistrering er vigtig og danner blandt andet grundlaget for udskrivning af kontingent. Alene under DDD-paraplyen er der flere end 11 foreninger, herunder en række fonde, hvor der udarbejdes årsregnskab og foretages revision. Dertil kommer administration af flere faglige selskaber.

Dyrlægeforeningens certificeringsordning ISO Dyrlægen og det medfølgende kvalitetsstyringssystem ePraksis-VET drives også i afdelingen. Certificeringsordningen indgik i 2020 et samarbejde med Den Norske Veterinærforening og kan derfor certificere dyreklinikker/–hospitaler i både Norge og Danmark. Administration af eHest samt Det Faglige Udvalg for veterinærsygepleje (DFU)
sker også i afdelingen.