Da det i februar stod klart, at Dyrlægeforeningen snart kunne fraflytte kontorhotellet på Amager Strandvej, kunne både jeg og resten af sekretariatet drage et lettelsens suk. Ikke fordi tiden i kontorhotellet har været frygtelig – der er rent, pænt og wi-fien er pålidelig – men som navnet også antyder, er det et hotel. Og vi kender det alle sammen; efter nogen tid på et hotelværelse begynder man at længes hjem.
Og hjem, det må man sige, at foreningen kommer. For lige så snart vi er færdige med at istandsætte lokalerne, flytter vi ind i Skovbrugshuset på Thorvaldsensvej 57 – kun et stenkast fra Landbohøjskolen.
Netop det stenkast er det ubetinget bedste ved flytningen til Skovbrugshuset på Frederiksberg, for det betyder ikke bare en fysisk nærhed til studiet, underviserne og forskningen, men også en mental nærhed til de studerende.
Det kommer til at gøre en verden til forskel i mange aspekter af vores arbejde med og for de studerende. Mere finger på pulsen betyder blandt andet en langt større mulighed for at introducere de studerende til de mange facetter af deres fag, og til hvilken betydning DDD har for deres fremtidige virke. Det betyder en forening, som er nærmere tilgængelig for de studerendes spørgsmål og ønsker både til nutid og fremtid.
Netop det stenkast er det ubetinget bedste ved flytningen til Skovbrugshuset på Frederiksberg.
For at udnytte denne unikke nærhed har jeg allerede den 26. maj inviteret DDDs lokalforeningsformænd til møde i de nye lokaler og til den efterfølgende Smediefest, hvor de vil være med til at bemande DDDs stand. Det betyder en direkte kontakt mellem lokalforeningerne og de studerende, hvilket skaber nye kontakter til glæde for begge parter.
Ved at bo i de studerendes baghave får vi en unik mulighed for at følge med i deres og uddannelsens udfordringer. SVM-regeringens besparelsestrusler hænger som et damoklessværd over de danske universiteter, og som brancheorganisation er det en af DDDs vigtigste opgaver at sikre, at uddannelsen ikke forringes og gennemhulles af nedskæringer. Dyrlægers rolle i den samfundskritiske infrastruktur kan ikke overdrives, og et sådant ansvar kræver nu engang en uddannelse, der ikke forringes. Derfor har vi allerede rettet henvendelse til regeringen med forslag om at forlænge kandidatdelen på dyrlægeuddannelsen fra 2½ til 3 år.
Selvom jeg efterhånden synes, vi er flyttet nok, er det denne gang svært ikke at have et lille smil på læberne, mens flyttekasserne pakkes – og jeg glæder mig til at vise jer mere fra vores forenings nye hjem.
