Annonce Banner Banner Banner

Nyt fra Dansk Veterinær Konsortium:

Heste Taylorella equigenitalis-infektion er stadig udbredt blandt heste i Danmark

Shutterstock 1816320479 © Shutterstock
Notits

Bakterien Taylorella equigenitalis forårsager smitsom livmoderbetændelse hos hopper - en anmeldepligtig sygdom, som også er kendt under betegnelsen contagiøs equin metritis (CEM). CEM har fået øget bevågenhed hos hesteejere og dyrlæger efter et stort udbrud af sygdommen blandt islandsheste i 2020. Som følge af udbruddet blev der iværksat et screeningsprogram, som i 2021 har bidraget til at identificere smittekilder, vurdere smitteudbredelsen, afsløre den genetiske diversitet blandt CEM-bakterier i Danmark og bekræfte, at den udbrudsforårsagende bakterievariant fra 2020 stadig var til stede. Screeningsprogrammet blev videreført i 2022.

Resultater

I 2022 modtog Statens Serum Institut (SSI) prøver fra i alt 2.595 heste, heraf 2.045 (79 %) islandsheste, 518 (20 %) fjordheste og 32 (1 %) heste af anden (n=25) eller ukendt race (n=7). I forhold til 2021 blev der i 2022 screenet færre islandsheste (13 % færre hingste/vallakker og 26 % færre hopper). Til gengæld blev der i forhold til 2021 undersøgt flere fjordheste (60 % flere hingste/vallakker og 828 % flere hopper), hvilket giver et bedre grundlag for at vurdere smitteudbredelsen blandt fjordheste.

Ved PCR-undersøgelsen af prøver modtaget i 2022 blev der fundet 38 positive islandsheste (1,9 %) og 20 positive fjordheste (3,9 %), med en kønsfordeling på 13 hingste/vallakker og 25 hopper hos islandsheste samt 8 hingste/vallakker og 12 hopper hos fjordheste.

I 2022 var positiv-procent hos islandske hopper (1,5 %) lavere end i 2021 (1,8 %). Til gengæld var positiv-procenten hos islandske hingste/vallakker i 2022 højere end i 2021 (henholdsvis 4,0 % og 3,2 %). Forskellen er ikke statistisk signifikant i nogen af tilfældene.

Hos fjordheste var positiv-procent i 2022 2,8 % hos hopper og 8,8 % hos hingste/vallakker.

De fleste (63 %) af de islandsheste, der var positive i 2022, havde ikke været undersøgt hos SSI tidligere. Derfor det er ikke muligt at fastslå, hvor længe de havde været inficerede, før de blev fundet positive. Til gengæld var 26 % af de positive islandsheste testet negative i 2021, hvilket indiker, at de formentlig blev smittet i tiden mellem de to undersøgelser.

Endelig var fire af de islandsheste (11 %), der var positive i 2022, også positive i 2021. Det drejer sig om en hingst og tre hopper. Hingsten, som var positiv i juni 2021, blev testet negativ efter behandling i juli 2021, før den blev fundet positiv igen i marts 2022. De tre hopper, der også var positive i 2021, blev ikke testet på SSI i perioden mellem de to positive PCR-undersøgelser, og deres behandlingshistorie kendes ikke.

Ingen af de fjordheste, der var positive i 2022, var testet tidligere på SSI bortset fra en hoppe, der også var positiv i 2021.

I 2022 blev der dyrket 18 T. equigenitalis-isolater fra i alt syv heste, heraf fem islandsheste og to fjordheste. Undersøgelse af isolaternes helgenomsekvenser har afsløret to allerede kendte MLST-typer, ST74 og ST58, hos henholdsvis tre islandsheste og en fjordhest samt to hidtil ukendte MLST-typer; ST87 hos en islandshest og ST88 hos en fjordhest. Desuden blev der hos en islandshest fundet en MLST-type, ST46, som tidligere har været påvist i udlandet hos andre hesteracer. Disse fund øger vores forståelse af bakteriens populationsstruktur og bekræfter smitteoverførsel mellem islandsheste og andre hesteracer.

Konklusion

Screeningundersøgelsen har været et effektivt værktøj til identifikation af smittekilder for T. equigenitalis i hestepopulationen. PCR-undersøgelse suppleret med dyrkning af bakterier fra de inficerede dyr og systematisk registrering af smittede dyr giver et solidt grundlag for sporing af smitteveje og sygdomsbekæmpelse. Derfor er dette screeningsprogram et vigtigt værktøj til forebyggelse af smitte i avlssæsonen. SSI vil også i 2023 udbyde screeningstest for CEM.

Branko Kokotovic, Lina M. Cavaco, Jesper Larsen og Øystein Angen – Statens Serum Institut

Denne artikel er del af

DVT årgang 2023 nr. 2