Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste – bedst kendt som LVK – er Danmarks største veterinære rådgivningstjeneste med 38 dyrlæger og eget laboratorium. Men der er ikke tale om den klassiske dyrlægepraksis inden for produktiosdyr. LVK har fra begyndelsen skilt sig ud fra mængden ved at være ejet af landmænd. Et kig tilbage i tiden fortæller da også historien om, at LVK blev etableret som en protest mod den restriktive lovgivning, hvor dyreejere ikke selv måtte behandle dyr med medicin. Til stor modstand fra blandt andre kolleger og Dyrlægeforeningen, ville LVK gøre det nemmere for landmændene selv at behandle deres egne dyr.
- Jeg er selv en af de dyrlæger, der i sin tid syntes, at LVK-dyrlæger var nogle mærkelige nogle, fortæller Kenneth Krogh chefdyrlæge for LVKs kvægafdeling, der med nutidens øjne mest ser det som en sjov fortælling.
Som han siger:
- Vi bliver nødt til at være ærlige over for, at tiderne har været forskellige.
- Renommeet og rygtet var, at LVK-dyrlægerne var sådan nogle, der brød loven og arbejdede for, at landmændene kunne få lettere adgang til medicin. Det så man ikke særligt positivt på blandt almindelige dyrlæger. Derfor var LVK ilde set dengang, og jeg ved, at flere af LVK-dyrlægerne fra den tid følte sig noget jagtet af forskellige instanser. Det var en hård tid – det var nogle markante dyrlæger, der valgte at arbejde for LVK.
I 2009 solgte LVK alle sine handelsaktiviteter til samarbejdspartneren Danish Agro, og butikkerne blev nedlagt. Kræfterne skulle koncentreres om at udvikle dyrlægeforretningen. I praksis havde LVK allerede taget en del skridt i den retning. Rådgivningen blev delt op i svin og kvæg med Claus Heisel og Kenneth Krogh som chefdyrlæger.
Selv kom Kenneth Krogh til LVK i 2008 som chefdyrlæge for LVKs kvægafdeling.
- Fra mit ståsted er det interessant, at jeg blev hentet til LVK, fordi man ønskede at gøre virksomheden »stueren« og udvikle kvægafdelingen, og man ville gøre op med den sidste rest, der mistænkeliggjorde LVKs virke. Jeg har altid syntes, det var spændende at tage en udfordring og også påvirke udviklingen, så jeg tog jobbet på trods af alle mine fordomme om LVKs fordums synder og ry. For det skulle jeg jo også ændre på.
Kenneth Krogh forklarer, at mange praktiserende dyrlæger var kritiske overfor LVK, fordi det var en konkurrent til de mange lokale landpraksis, og den landmandsejede praksis blev beskyldt for at have en liberal medicinpraksis.
- Jeg siger altid, at det var før min tid, men i dag, når jeg ser historien, kan jeg godt se, at der er nogen, der har troet på noget og taget nogle kampe dengang. Men det var ikke enighed – slet ikke i Dyrlægeforeningens regi. Og det er fair nok – der har man selvfølgelig tænkt på dyrlægernes indtjening, fordi DDD er en brancheorganisation for det.
Landmanden blev dyrlægens forlængede arm
Men hvad var det for et oprør, LVK gjorde sig til bannerfører for?
- Hvis man går tilbage i tiden og ser, hvad dyrlæger i husdyrpraksis levede af og arbejdede med for 50 år siden, så var det at køre rundt og sprøjte med jern,vitaminer og antibiotika. Landmanden stod bare og så til, og så var der enkeltdyrsbehandlinger i stor udstrækning, fortæller Kenneth Krogh.
- Tiderne skiftede og landmændene fik ret til rutinebehandlinger, først på svineområdet og senere på kvægområdet. Det første, der skete på kvægområdet, var, at jern og vitaminer måtte landmanden selv behandle med, hvilket skabte bekymring om, hvad dyrlæger så skulle lave? Dyrlægerne kørte også rundt og inseminerede dengang. Den del forsvandt også til kvægavlsforeninger. Så forsvandt enkeltdyrsbehandlinger i stort omfang – man fik besætningsdiagnoser. Nu skulle man ikke køre ud og behandle enkeltdyr – mastitis, efterbyrd og alt det der. Udviklingen gik fra behandling til forebyggende sundhedsrådgivning, der i 2002 blev sat i system med ny lovgivning. Landmanden blev den forlængede arm i behandlinger af vores ordinationer og anvisninger. Det har været en lang vandring.
Fortsat vagthund
Selvom LVK i dag er fri af fortidens kritik, gør ejerforholdet, at LVK stadig skiller sig ud ved at slås for landmændene ved konstant at være vagthund overfor især uhensigtsmæssigheder i myndighedernes kontrol.
- Der er mange urimelige regler, som ikke giver mening, som fylder meget ude ved landmanden. Vi modarbejder ikke, at lovgivningen skal overholdes, og selvfølgelig skal der være en god dyrevelfærd og styr på medicinanvendelsen. Men der er en masse utroligt detaljerede regler, som ikke giver mening, og det er det, vi prøver at gøre opmærksom på. Fx nødslagtning – det er blevet så administrativt tungt, at dyret ofte destrueres i stedet, og det er ærgerligt.
Hvad gør I for, at få landmændene til at overholde lovgivningen?
- Det er ikke svært, for der er et stort tillidsforhold mellem os og landmanden. De skal, ligesom vi skal det, naturligvis følge gældende lovgivning, men på grund af vores ejerskab, er der nok sat en ekstra streg under, at den service og de ydelser, vi tilbyder, skal give mening for landmanden. Og det er nok det, der er den største forskel for os i dag – for der er ikke stor forskel på den måde, vi og andre praktiserer på. Det er vores ejerskab, der giver en anden holdning til nogen ting, og det at vi gerne vil være landmandens vagthund, hvis der er urimelig lovgivning.
God balance
Hvordan ser du på udfordringerne i dag?
- Jeg synes, at vi i dag er havnet et godt sted, hvor vi har en fornuftig lovgivning og sundhedsrådgivningsmodel i Danmark, og det er jo faktisk også den model, man kigger efter i EU og i andre lande. I Danmark blev det ret hurtigt sådan, at dyrlæger ikke må tjene på medicin, og det tror jeg har været med til at gøre det lettere at indføre vores model for sundhedsrådgivning i Danmark modsat flere andre lande, fordi vi ikke er afhængige af indtjening på medicin.
Kenneth Krogh mener også, at der er en god balance i forhold til den hyppighed, dyrlægerne kommer ude i besætningerne i dag.
- Landbruget har tidligere talt for, at perioden mellem de obligatoriske rådgivningsbesøg skulle være længere, men det er faldet til ro. Der er en rimelig accept blandt landmænd og dyrlæger om, at hyppigheden i dag er rimelig fornuftig. Og så kan man sige, at vores rådgivningsgrundlag – kendskab til besætningen – er afstedkommet af vores dataadgang til besætningen og jævnlige kontakt i hvert fald i kvægbesætninger, hvor vi har en ret hyppig gang alt afhængig af besætningens størrelsen. I langt de fleste tilfælde er der meget kontakt indimellem sundhedsrådgivningsbesøgene. Vi har jo også stadig en del klinisk arbejde i kvægpraksis i forbindelse med rådgivningsbesøgene og ind imellem.
Dyrlægen spiller en vigtig rolle
Dyrevelfærd og den måde vi producere vores husdyr på er et emne, som mange politikere og flere og flere forbrugere i dag er meget kritiske overfor. Hvad gør I som landets største praksis for at skubbe på en udvikling, der imødekommer de krav, der er?
- Der er rigtigt mange, der har holdninger, og der er også rigtigt mange, der ikke har kendskab til, hvad der foregår ude i landbruget, som har nogle holdninger. Og de fylder rigtigt meget. Men Danmark er faktisk det land i hele Europa, der har den største dyrevelfærd på kvæg sammen med Sverige. Jeg vil gerne rose landbruget – vi er næsten verdensmestre på alle fronter, men der er nogen, der mener, at vi skal være endnu mere verdensmestre og foregangsland, selv om vi er nogle af de bedste i verden.
Men selvom Kenneth Krogh mener, at landbruget gør det godt, er han bevidst om, at dyrlægen spiller en vigtig rolle for at sikre, at dyrevelfærden hele tiden bliver bedre i besætningerne.
- Hver gang der kommer et nyt veterinærforlig, kommer der nogle nye paragraffer, som vi dyrlæger skal være med til at sørge for bliver efterlevet derude. Paragraffer om smittebeskyttelsesplaner, dyrevelfærd, indsatsområder, begrænsninger i medicinanvendelse og meget andet. Så jeg er lige ved at sige, at halvdelen af det, der står i en sundhedsrådgivningsrapport i dag – er dokumentation for det omgivende samfund og kontrollens skyld. Landmanden synes, det er træls. Der er så mange krav, og i vores rolle som dyrlæger skal vi hjælpe landmanden med at overholde lovgivningen. Vi skal sige fra, hvis der er noget, der er direkte ulovligt, men ellers hjælper vi med at få tingene i orden og så ellers fokusere på produktionsoptimering og sundhedsrådgivning, som giver mere værdi for landmanden.
Vil fortsat være med til at præge udviklingen
Hvad med fremtiden – hvor ser du udviklingen går hen for LVK?
- Vi vil stadig være en god professionel sparringspartner for sundhed, og vi er allerede meget på vej ind i produktionen, hvor vi rådgiver fx om management og fodrings- og pasningsrutiner samt produktionsoptimering. Der er ingen tvivl om, at LVK har været med til at præge udviklingen, hvor vi er i dag, og man kan have mange meninger og fordomme om fortiden, men firmaet har udviklet sig enormt meget og er i dag en anerkendt professionel praksis, som kun adskiller sig fra andre praksis i vores setup og ejerskab.
Ejerskabet gør også, at LVK stadig vil tale landbrugets sag.
- Vi tør godt at gå forrest med vores meninger og holdninger. Det gør vi også med vores forretningsmodel, siger Kenneth Krogh og nævner nogle af de mange initiativer, der igennem årene har været med fx grossistvirksomhed, eget veterinærapotek og eget laboratorium til at betjene landmændene.
- I LVKs forretningsmodel kan dyrlægerne selv planlægge deres arbejdsdag, arbejdsmængde og tage sig tid til at hjælpe hinanden. Dyrlægerne kan koncentrere sig om arbejdet i besætningerne, og så sørger LVK for et godt administrativt set up, udvikling og efteruddannelsesmuligheder. Det giver stort engagement og arbejdsglæde i dagligdagen og vil have stor betydning for rekruttering af nye medarbejdere, som ikke har været noget problem i de senere år, slutter Kenneth Krogh af med.
