Følg ikke din drøm

Når voksne spørger børn, hvad de drømmer at blive, ligger det som regel underforstået, at det er godt at have en drøm. For det er godt at vide, hvad man dybest set ønsker. Det vil ofte også ligge underforstået i spørgsmålet, at det såmænd heller ikke er umuligt at opnå sin drøm, hvis man først har den. Det er ganske vist i høj grad op til én selv. Men vi lever trods alt i den frie vestlige verden, hvor alle burde have samme mulighed for at indfri deres drømme, bare de arbejder vedholdende og dygtigt på det.

Det stof, vindere er lavet af, er, at de forfølger deres drømme. De finder ud af, hvad de vil, og så sætter de målrettet afsted på rejsen. Det er så indgroet en tankegang i kulturen, at det virkede som noget af en provokation, da professor i psykologi og uddannelse John D. Krumboltz i et auditorium på Stanford University skulle fortælle om sin forskning i karriereudvikling. Han trådte op på talerstolen og indledte med ordene: »Never follow your dreams. Never follow your dreams«.

For det var konklusionen på hans forskning, at opfordringen til først at finde ud af, hvad der er ens brændende interesse, og dernæst gøre alt for at gøre den til ens levevej, skaber problemer for en masse mennesker.  For virkelighedens karriereveje ser ganske anderledes ud end det lineære billede, vi på forskellig vis har fået ind på nethinden af »karrierestigen«.

De snørklede stier

Professor i karrievejledning på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Rie Thomsen er i sin forskning nået frem til det samme resultat. Din drøm kan blive din klods om benet.

- Der findes stadig mennesker, der som børn sagde, at de ville være astronauter, og så blev de det. Men for langt de fleste foregår karrievejen af snørklede stier, hvor de veje man ender med at tage består af det, John D. Krumboltz kalder »planlagte tilfældigheder«. Det planlagte, fx dit valg af uddannelse, har du kontrol over. Men hvem du møder på uddannelsen, hvilke indtryk du får, og ikke mindst hvilke uforudsete og ret tilfældige muligheder, som pludselig åbner sig undervejs, er du ikke herre over, siger Rie Thomsen.

Hun mener, det kan skabe problemer, hvis man har sit blik for stift rettet mod endemålet.

- Hvis du er meget målrettet i forhold til din drøm, så kan det være svært samtidig at være elastisk nok i dit mindset til at udnytte tilfældighederne. Eller nysgerrig nok til at få øje på alle de nye jobs, der er opstået, som du ikke kendte til, da du formede din drøm. De mange nye informationer, der er kommet til, siden du formulerede dit endemål, kommer til at virke som støj på linjen, hvis du har købt helt ind på idéen om at forfølge din drøm.

Nysgerrighed og mod

Tag nu bare Rie Thomsen selv. I folkeskolen ville hun være dyrlæge, og hvis nogen dengang havde fortalt hende, at hun ville ende med at være professor i karrierevejledning, ville hun ikke have troet på det. I gymnasiet var hun stadig sikker på, at hun skulle være dyrlæge, men så begyndte det at dæmre, at den matematik, som fulgte med, ikke havde den store interesse.

I hendes fritid var hun med i ungdomsorganisationen 4H, hvor børn og unge dyrker deres interesse for natur og dyr. Her fik hun en lederuddannelse og begyndte at undervise børn og unge. Dét var hun god til, så derfor faldt valget på læreruddannelsen.

Hun elskede sit job som lærer, men da hun efter tre år blev tilbudt at videreuddanne sig til uddannelsesvejleder, så lød dét spændende.

Hvordan tænker vi, når vi vælger uddannelse? Det spørgsmål og de sociale aspekter af det, blev hun så interesseret i, at hun søgte ind på psykologi og pædagogik på RUC, hvilket mundede ud i en ph.d. Først dér var vejen banet for en mere lineær vej til professoratet. Indtil da var vejen uforudsigelig og snoet. Fra en vedholdende barnedrøm om at blive dyrlæge via folkeskolen til forskning i uddannelsesvejledning.

- Og jeg er på ingen måder speciel, understreger Rie Thomsen.

- Det er sådan, de fleste karriereforløb ser ud i dag. Og det er en stor fordel, hvis man er i stand til at navigere i forhold til den virkelighed. Den vigtigste kompetence er ikke at kunne foretage et rationelt valg, lægge en plan og følge den, men snarere at være nysgerrig og have mod på at udforske pludseligt opståede muligheder.

- Kompetencer indenfor formidling, undervisning, sociale aspekter og lederskab kan lede til jobs, hvor som helst og når som helst, hvis den rigtige mulighed opstår. Kan man blive inspireret til at kombinere nogle ting på en ny måde? Har man modet til at gribe en chance, når den er der, selvom den måske leder væk fra den oprindelige drøm? Det er nogle vigtige kompetencer at have med sig på det moderne arbejdsmarked, siger Rie Thomsen.

Det er også afgørende at have blik for, at ens drøm ændrer sig over tid, understreger hun.

- Efterhånden som man stifter familie, får nye interesser og prøver nye arbejdsopgaver, der gør, at man lærer nye ting om sig selv, så får man nye ønsker. Her skal man huske på, at det er arbejdet, der skal passe ind i livet og ikke omvendt. Kunsten består i at have blik for begge dele på samme tid, siger Rie Thomsen.

Prøv det af

I Den Danske Dyrlægeforening er der, specielt fra de nyuddannede dyrlæger, en stor efterspørgsel efter råd og vejledning til karriereudviklingen, fortæller foreningens karrierekonsulent Gert Aagaard van Hauen. 

- Der er mange, som har store og ret konkrete drømme om, hvordan deres karriere skal forløbe. Typisk ser man sig selv som specialist på et felt, hvor man så ender som en kapacitet med et stort ansvar. Hvert job undervejs skulle gerne kvalificere til mere ansvar og højere løn. Men det hører faktisk til sjældenhederne, at en karriere forløber sådan. Det er som regel en mere bumlet vej, hvor relationer, netværk og en lang række af tilfældigheder, som man ikke kan planlægge på forhånd, kommer til at være afgørende for ens valg, siger Gert Aagaard van Hauen.

Det gode råd er, at man slet ikke skal være bange for at få prøvet noget af, selvom det ikke peger direkte mod det mål, man har. 

- Det er rigtig godt, også for det lange karriereforløb, at man har været ude og prøve kræfter med lidt forskelligt. For det er først, når man har konkrete erfaringer, at man bliver meget klogere på, hvad der i virkeligheden motiverer én. Måske havde man en drøm om at gå forskningens vej. Men det kan være en nørdet og enspænderagtig tilværelse, hvor man hele tiden skal frem i rækkerne ved at publicere en masse. Så hvordan har forskerdrømmen det, når man har snuset til dens virkelighed? Det er ikke unormalt, at folk kæmper i årevis med at realisere deres oprindelige drøm, før de finder ud af, at den ikke er det, der dybest set motiverer dem, fortæller Gert Aagaard van Hauen.

- Det kan være en simpel erkendelse af, at man kan opnå den samme faglige tilfredsstillelse på andre måder end den, man forestillede sig. Fx kan man jo også folde masser af speciel viden og ekspertise ud i en praksis, hvor man med ekstra kurser kan specialisere sig i specielle operationer. Og nu oplever man, at karrierevejen glider nemmere, fordi den motiverer én mere, end da man absolut ville være forsker.

Det sikre pejlemærke

Der er rift om dyrlæger i disse år, understreger Gert Aagaard van Hauen. 

- Når der er mange spændende stillinger i omløb, så betyder det, at der er endnu mere plads til at eksperimentere med sin karrierevej. Men det kræver, at man har et åbent mindset. Dyrlæger kan være meget fagligt fokuserede og dermed overse, at en karrierevej indeholder meget mere end blot det rent faglige. Man skal kunne samarbejde og facilitere et samarbejde. Man skal kunne kommunikere, lede et projekt og designe en opgaveløsning. Man skal kunne formidle og opbygge relationer. Ingen kan det hele lige godt på én gang, så det gælder om at finde det, som motiverer én mest. Nogle af de muligheder, der opstår, kræver lidt risikovillighed at forfølge. Men der er ikke en »rigtig« måde at være i dyrlægelivet på, understreger Gert Aagaard van Hauen. 

- Er du den tryghedssøgende type, som har det bedst med faste rammer, så er det jo lige så vigtigt, at du bliver afklaret omkring det. Så du ikke bærer rundt på en drøm, der når det kommer til stykket, kræver al mulig usikkerhed, som gør, at du får svært ved at være i det. Mange kommer ud på arbejdsmarkedet og opdager, at virkeligheden ikke er, som de forventede. Når de kommer til mig med den erkendelse, så handler det altid om at komme tættere på, hvad der motiverer. Hvad har du det godt med? Hvad kan motivere dig her og nu og i morgen? For det er dét, fremfor en fjern drøm, som er det sikreste pejlemærke at navigere efter, siger Gert Aagaard van Hauen