I Danmark har vi en række databaser, hvori data løbende opsamles om hele kæden i fjerkræproduktionen. Det er en stor ressource, som kan bruges af forskere til at opnå en bedre forståelse af sammenhænge mellem sundhed, velfærd og produktivitet. Det er baggrunden for fjerkrædelen i forskningsprojektet »ACROBAT: Reduktion i forbruget af antibiotika til kvæg og fjerkræ«, der er en del af den veterinære myndighedsbetjening fra DK-VET.
Kan registerdata give ny viden om antibiotikaforbruget i slagtekyllinge- og konsumægproduktionen?
Antibiotikaforbruget til fjerkræ i Danmark er hidtil blevet opgjort i kg aktivt stof ordineret til brug i fjerkræbesætninger opsummeret på nationalt plan (fx DANMAP, 2022[1]). Denne opgørelsesmetode tager dog ikke højde for fjerkræpopulationens størrelse over tid og muliggør heller ikke sammenligning mellem besætningstyper eller besætninger.
For at opnå en større forståelse af antibiotikaforbruget i slagtekyllinge- og konsumægsektorerne i Danmark, kombinerer vi data fra VetStat med oplysninger om besætningstypen og antallet af dyr, som huse med fjerkræ er godkendt til, fra Zoonosedatabasen. Ved at kombinere data kan vi beregne et tilnærmet forbrug af antibiotika på besætningsniveau i dagsdoser (Animal Daily Doses, ADD) per 1.000 dyr per besætningsmåned, tilsvarende metoden som anvendes til opgørelser for svine- og kvægbesætninger. På den måde håber vi at kunne nuancere antibiotikaforbruget i fjerkræproduktionen.
De foreløbige resultater viser, at det lave forbrug relativt til andre dyrearter i Danmark (1 % af antibiotikaforbruget til dyr jf. DANMAP 2021) dækker over en betydelig besætningsvariation i slagtekyllingesektoren. Der er desuden en betydelig andel af slagtekyllingebesætningerne, som ikke anvendte antibiotika. Fx anvendte blot 68 % af de konventionelle slagtekyllingebesætninger (n=238) antibiotika i 2015-2019 sammenlignet med 28 % af de økologiske (n=32). Næste skridt i projektet er at opgøre antibiotikaforbruget i konsumægproduktionen og at undersøge sammenhænge mellem antibiotikaforbruget på besætningsniveau og dødelighed og produktivitet ved at sammenkoble med data fra E-kontrollen. Det er frivilligt, om ægproducenter deltager i E-kontrollen, som er et brancheinitiativ.
Dødelighed hos konsumæghøner belyst med registerdata og patologi
I E-kontrollen registrerer ægproducenter dødeligheden uge for uge gennem produktionsperioden. Vi ønsker at undersøge, om der er mønstre i forekomsten af døde høner over tid. Denne viden vil vi kombinere med en detaljeret opgørelse af dødsårsagerne hos konsumæghøner, som vi har lavet ved at obducere knap 1.900 selvdøde og aflivede høner fra 8 flokke gennem hele produktionsperioden.
De foreløbige resultater viser, at konsumæghøner dør af både infektiøse og ikke-infektiøse tilstande. Detaljerne er ved at blive analyseret og vil blive publiceret, når resultaterne er klar. Vi vil dog gerne bag dødelighedsstatistikkerne og forstå bevæggrunde for strategier til håndtering af dødelighed i konsumægbesætninger. Vi indsamler derfor i skrivende stund også data via interviewundersøgelser med ægproducenter.
Med viden om kompleksiteten i dødsårsager, risikoperioder for deres forekomst og praktiske strategier på besætningsniveau kan vi udvikle anbefalinger til forebyggelse og dermed støtte ægproducenternes sundhedsstyring.
Samlet set vil projektet bidrage med ny viden til gavn for sundhed og velfærd samt produktivitet i slagtekyllinge- og konsumægproduktionen i Danmark.
Vibe Pedersen Lund, Ida Thøfner, Liza Rosenbaum Nielsen og Jens Peter Christensen - Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet
[1]DANMAP, 2022. DANMAP 2021 Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. Nov. 2022, https://www.danmap.org/reports/2021
