I 2021 var cirka to tredjedele af alle antimikrobielle midler, der blev ordineret i Danmark, til veterinært brug. Samlet set blev der brugt cirka 88 tons aktivt stof. Data er baseret på træk fra det nye VetStat, der blev lanceret i juni 2021. Skiftet fra den gamle til den nye dataplatform påvirkede den beregnede samlede mængde af aktivt stof, men ifølge DTU Fødevareinstituttet forbliver de overordnede tendenser og konklusioner de samme som i tidligere DANMAP-rapporter over antibiotikaforbruget.
Over tid har brugen af antimikrobielle stoffer hos dyr ændret sig. Ikke kun som følge af risikohåndteringsforanstaltninger, der er etableret for at reducere forbrug, men også som følge af ændringer i den animalske produktion, især stigninger i griseproduktionen. Figur 1 viser nogle af de mange initiativer, der er taget for at reducere brugen af antimikrobielle stoffer til både dyr og mennesker.
Opgjort i kg aktivt stof er forbruget af antibiotika til dyr faldet hvert år siden 2013 på nær i 2020. Det samlede forbrug var 19 % (-21.321 kg) lavere i 2021 sammenlignet med 2012, og 7 % (-6.967 kg) lavere end i 2020. En væsentlig del af reduktionen kan forklares med et lavere forbrug til grise samt et markant lavere forbrug til fjerkræ og et næsten nulforbrug til pelsdyr som følge af aflivning af alle danske mink.
Solgte antimikrobielle midler (kg aktivt stof) efter dyreart, Danmark. (Kilde: DANMAP 2021).
|
|
År |
|||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
|
Grise |
83.814 |
88.754 |
83.613 |
79.094 |
76.348 |
73.541 |
74.006 |
71.679 |
74.382 |
72.345 |
|
Kvæg |
11.959 |
11.230 |
11.238 |
10.934 |
10.673 |
10.148 |
10.284 |
10.082 |
10.069 |
9.425 |
|
Fjerkræ |
722 |
1.303 |
1.636 |
2.569 |
1.671 |
1.610 |
1.430 |
1.719 |
2.458 |
1.196 |
|
Andre produktionsdyra) |
8.782 |
8.625 |
9.544 |
8.354 |
7.861 |
8.108 |
7.392 |
6.562 |
4.469 |
1.788 |
|
Familiedyrb) |
2.322 |
2.143 |
2.295 |
2.189 |
2.320 |
2.339 |
2.348 |
2.316 |
2.446 |
2.520 |
|
Uspecificerede |
1.768 |
1.471 |
1.399 |
1.654 |
1.538 |
1.564 |
1.265 |
1.295 |
1.188 |
772 |
|
Total |
109.366 |
113.525 |
109.725 |
104.796 |
100.412 |
97.310 |
96.724 |
93.653 |
95.012 |
88.045 |
a) Andre produktionsdyr inklusive akvakultur og pelsdyr.
b) Familiedyr inklusive heste
Forbruget til grise
Grisesektoren er den vigtigste drivkraft for veterinær brug af antimikrobielle stoffer i Danmark og stod i 2021 for 82 % af det samlede veterinære forbrug af antibiotika – svarende til 72,2 tons aktivt stof.
Fra 2020 til 2021 er forbruget til grise målt i kilo faldet med 3 %. Hvis det i stedet opgøres i hyppigheden, hvormed dyr får antibiotikabehandling, svarer forbruget i 2021 nogenlunde til året før, men er faldet, hvis man ser på det over en længere periode.
Fødevarestyrelsens seneste handlingsplan for antibiotikaresistens hos produktionsdyr og i fødevarer har som mål, at antibiotikaforbruget til grise målt i kilo skal reduceres med 2 % om året fra 2019 til 2022 set i forhold til forbruget i 2018. Handlingsplanens mål er dog ikke nået i 2021, trods det målte fald.
I tallene fra 2021 kan der også ses et fald i forbruget af medicinsk zinkoxid på 7 % sammenlignet med 2020. Salget af stoffet ophørte i juni 2022 – og det bliver derfor interessant at se udviklingen i antibiotikaforbruget i det sidste halve år af 2022.
Formand for Faggruppe Gris, John Haugegaard, er ikke i tvivl om, at zink-stoppet kommer til at afspejle sig i tallene for 2022.
- Vi ser allerede nu en ret markant stigning i brugen af Neomycin, mens de øvrige stoffer følger produktionen nedad.
John Haugegaard, der er en del af det Veterinær Medicinske Råd, vurderer, at den nye EU-forordning om veterinærlægemidler, der blev implementeret 28. januar i år, også kommer til at vise et merforbrug. Det er dog lidt mere usikkert at se på tallene, påpeger han.
Figur 1. Det antimikrobielle forbrug hos dyr og nogle vigtige initiativer til at reducere forbruget hos dyr i Danmark i perioden 1990-2021. (Kilde: DANMAP 2021).
Antibiotikaforbruget til fjerkræ halveret
Antibiotikaforbruget til fjerkræ var på det laveste niveau (1.196 kg) i mere end et årti og udgjorde mindre end halvdelen af den mængde, der blev brugt i 2020. Faldet var især drevet af lavere brug i slagtekyllinger og i kalkuner, af hovedsageligt tetracykliner, som er antibiotika, der typisk bruges til at behandle luftvejssygdomme hos fjerkræ.
Kilder: DANMAP 2021, food.dtu.dk
