Ramt af en lokal shitstorm

Stigningen i antallet af anmeldelser, sigtelser og tiltaler for digital chikane er steget dramatisk de sidste 10 år i Danmark. I 2010 var der eksempelvis 3.183 anmeldelser, mens der i 2021 var 7.963 anmeldelser.

Det er mere end en fordobling, hvilket stemmer overens med Ida Tingman Møllers indtryk af udviklingen, når hun ser tilbage på de efterhånden mange sager med digital chikane, hun har fulgt som formand for Ansatte Dyrlægers Organisation.

- For bare fem år siden havde jeg større føling med hver enkelt sag. I dag er der alt for mange sager til, at jeg kan nå at følge med i den enkelte.

Hun tror ikke, at dyrlægerne er værre ramt end andre brancher med borgernært arbejde. Men de er i høj grad eksponerede, fordi de står med folks hunde, katte, grise, køer og heste i hænderne.

- Og vi ved jo, at for nogen mennesker, så er deres dyr noget af det, de engagerer sig mest i overhovedet. Derfor kan det blive personligt for dem, hvis de er skuffede over udfaldet af en behandling, siger hun.

I embedsmandsammenhæng har dyrlægerne også et arbejde, som har mange borgeres bevågenhed, understreger Ida Tingman Møller.

- Dyrevelfærd kan bringe stærke følelser frem. Tag nu bare kontroversen omkring nationalparkerne. Det er ikke ejerne af de dyr, som kontroversen handler om, der driver den. Dyrevelfærdsdebatterne er ofte drevet af tredjemand, der er voldsomt frustreret og meget aktiv på de sociale medier. Så det er både det borgernære aspekt af dyrlægernes arbejde, og de følelser dyrevelfærd generelt kan vække i folk, der gør, at man som dyrlæge bliver eksponeret for digital chikane. Og det er både offentligt- og privatansatte, det kan gå ud over. Men det er først og fremmest dem, der har direkte med dyrene at gøre, som står i skudlinjen.

Stærke følelser

Og hvad er det så, vi taler om? Det er såmænd hele folkegrupper, der – som oftest på Facebook – hænger navngivne dyrlæger ud på baggrund af et stykke arbejde, de har været kaldt ud til, fortæller Ida Tingman Møller.

- I langt de fleste tilfælde har dyrlægen ageret efter alle kunstens regler, men resultatet er bare ikke, som hverken dyrlægen eller dyreejeren havde håbet og forventet. Den situation kan vække stærke følelser, og de sociale medier er skabt til stærke følelser.

- De største sager har været dem, hvor der er flere dyr involveret – fx hvor dyrlæger har været ude på en gård i en dyreværnssag. Her har vi nogle grelle eksempler på, at det er blevet meget voldsomt på de sociale medier. Men det, vi mest ser, er forholdsvis små Facebook-grupper, som er sat i verden for at få en dyrlæge fyret eller måske endda politianmeldt. Og man fraråder alle i miles omkreds at bruge dyrlægen, fortæller Ida Tingman Møller.

Jeg må redde verden

I bogen »Kan trold tæmmes? - Trolling og debatkultur i den digitale tidsalder« (Informations Forlag, 2019) dokumenterer forfatterne Katrine Emme Thielke, Maia Kahlke Lorentzen og Nana Dall, hvordan de mennesker, der fører an i en grov tone på de sociale medier, næsten altid er drevet af en følelse af at skulle redde nogen fra noget.

Man tænker: »Jeg må gøre det, for ellers risikerer jeg, at ingen andre gør det«, fortæller medforfatter til bogen og digital rådgiver Katrine Emme Thielke.

- Vi ved fra nogle undersøgelser på Borgerservice, at når folk går grassat, fordi en afgørelse går dem imod, så er dét, de selv siger, som regel, at de kæmper for at noget lignende ikke skal overgå andre. Så det er faktisk næsten altruistisk og i hvert fald med et stort hjerte, at man kommer til den erkendelse, at man bare må gøre sin borgerpligt og fortælle sandheden, som den er.

I undersøgelser, Katrine Emme Thielke selv har været med til at foretage, er der nogle få, som har andre motiver.

- Man kan være sadistisk drevet og have glæde ved at gøre andre ondt. Man kan også være egoistisk drevet. Pludselig har man oplevet at få 200 likes på et opslag, og nu tænker man: »Jeg påvirker verden. Folk er enig med mig«. Og så går man over stregen. Det kan også være tankeløshed. Man bliver grebet af noget, mister overblikket, lader sig rive med, og så er det for sent.

Kald det ud

Tankeløshed er et fænomen, vi ser rigtig meget, når det handler om dyr, fortæller Katrine Emme Thielke.

- Lad os sige, Dyrenes Beskyttelse lægger en poster op med nogle søde hundehvalpe, der er blevet efterladt i en grøftekant. Så starter det. »Folk, der kan finde på at efterlade dyr på den måde, skulle skamme sig«. »De skulle have nogle bank«. »De skulle skydes«. Optrapningen finder sted på ingen tid, og der kan være nogen, der »kommer til« at opfordre til de mest uhyrlige ting, selv om de i virkeligheden slet ikke mener det.

Er man en dyrlæge, som er så uheldig at havne midt i en storm, er det vigtigt, at man »kalder det ud«, mener Katrine Emme Thielke.

- At kalde det ud betyder, at det skal siges højt, at man føler sig dårligt behandlet.
Det kan være rigtig svært, men det er faktisk det, vi lærer vores børn. »Hov, jeg synes ikke, det her er i orden« - man siger fra. Man skal ikke gå ind i sagen, men man skal sige klart fra, hvis måden, sagen diskuteres på, er over stregen. Derudover skal man bede om hjælp, for presset kan være meget stort.

Storme lægger sig

Det kan føles utrolig ubehageligt og grænseoverskridende at være midtpunkt for en shitstorm, understreger Ida Tingman Møller.

- Også selvom det er en lokal storm, som i virkeligheden »bare« er 20 mennesker, der er gået sammen om at skrive negative ting om én på nettet. Det kan virke som en tsunami, der kommer skyllende ind i hovedet på én og river alt med sig. For langt de fleste medfører det søvnløse nætter og ondt i maven. Det går vanvittigt stærkt, og man kan ikke dæmme op for det, hvad end man gør.

Men at det går stærkt, er også fordelen ved det, mener Ida Tingman Møller.

- Storme lægger sig igen, også på de sociale medier. Det kan være, man skal holde ud i måneder, og det kan også godt tage op til et halvt år, før det ebber ud. Men jeg kan ikke komme i tanke om sager, hvor chikanen ikke stille og roligt går i sig selv på et tidspunkt. Og jeg kender ikke til nogen dyrlæge, der har måttet lukke sin virksomhed efter en lokal shitstorm. Så det gode råd til den enkelte, der står midt i stormen, er: Hold ud, lad være med at læse, hvad de skriver. Lad være med at prøve at forklare dig. Ræk ud efter hjælp til at håndtere situationen. Stå det bedst muligt igennem – det går over igen.

Arbejdsgiverens ansvar

Det gode råd til arbejdsgiveren, hvis medarbejdere er udsat for digital chikane, er lidt mere omfattende, mener Ida Tingman Møller.

- Hvis man forestiller sig, at en gruppe mennesker samlede sig udenfor virksomheden med skilte, hvor der stod det, man kan læse på Facebook om en navngiven medarbejder i en shitstorm, så ville arbejdsgiveren jo aldrig tillade, at det fandt sted. Så ville man gøre alt, hvad der overhovedet stod i ens magt for at få dem fjernet. Jeg tror, vi bliver nødt til i højere grad at se menneskehoben på de sociale medier, som om den stod fysisk lige uden for hegnet. Man kan ikke afskaffe de sociale medier, og i virksomheder er det vigtigt, at man er aktivt til stede på dem, understreger Ida Tingman Møller.

- Vi skal være rigtigt glade for, at det er blevet så nemt at være i en direkte kontakt med kunderne. Men vi kan tilsyneladende ikke høste frugterne af internettets velsignelser uden, at nogen kommer til at betale en pris. Det er her, at arbejdsgiveren skal kende sit ansvar og gå ind og skærme medarbejdere, der bliver udsat for digital chikane, mener hun.

- Det kan man gøre på flere måder. Man kan klart melde sin opbakning til den ansatte ud overfor omgivelserne. Det er et vigtigt signal at sende, også for den ansattes selvfølelse. Dernæst skal man hjælpe den ansatte med at håndtere situationen mentalt. Det kunne være med understøttende samtaler, hvor man gennemgår, hvad der er sket og viser sin støtte og opbakning til dyrlægen. Man kan også overveje, om man i højere grad kan anonymisere den enkelte dyrlæge således, at en eventuel shitstorm rammer virksomheden i højere grad end navngivne ansatte, siger Ida Tingman Møller og tilføjer:

- Alt efter, hvor chikanen kommer fra, kan man sørge for, at en anden læser mails, før de rammer dyrlægen, at den pågældende ikke skal tage telefoner, eller man skal måske i en periode slet ikke være i sammenhænge, hvor der er risiko for chikane. Det handler om at skærme og støtte medarbejderen afhængigt af den enkelte situation.

Når digital chikane rammer, er det en minikrise, og derfor er det godt at have et kriseberedskab, mener Ida Tingman Møller.

- Hvordan er virksomhedens håndtering af de her sager, som der bliver flere og flere af? Alene det at have et beredskab vil skabe noget tryghed for alle i virksomheden. Men det vigtigste er, at man aktivt rykker ud, så virksomheden tager nogle af de slag, der så rigeligt allerede rammer offeret for den digitale chikane.