Der er en voksende interesse for at anvende insekter som fødevarer og foder til dyr. Insekter er udråbt som en af fremtidens mulige proteinkilder til dyr og mennesker. De er billige at producere, klimavenlige og udgør et bæredygtigt alternativ til de mere traditionelle proteinkilder, herunder grise- og oksekød.
I EU er det fra september 2021 blevet tilladt at anvende protein fra insektproduktion som foderkilde til grise og fjerkræ, og i bl.a. Danmark opdrættes insekter i industriel skala. Opdrættede insekter betragtes i lovgivningen som produktionsdyr, og da der er specifikke krav til foder for produktionsdyr, må insekter derfor ikke fodres med restprodukter af animalsk oprindelse, herunder køkken- og madaffald, slagteriaffald og husdyrgødning. At tillade animalske restprodukter som insektfoder vil dog kunne øge det bæredygtige aspekt af produktionen betydeligt.
Der kan være forskellige kemiske og mikrobiologiske risici forbundet med fodring af animalske restprodukter til produktionsdyr, fx tungmetaller, restkoncentrationer af lægemidler, toksiner, bakterier, virus, svampe og prioner.
Før der kan gives tilladelse til at anvende disse restprodukter som foder til insekter, er der et behov for at kortlægge de specifikke risici, der kan være forbundet hertil. Herunder risikoen for at viderebringe smitte med virus til dyr og mennesker. Der er på nuværende tidspunkt ikke udført mange studier, som undersøger, hvad der sker med virus som fodres til opdrættede insekter. Overlever og opformeres virus, så risikoen for senere smitte til dyr eller mennesker øges? Eller inaktiveres og forsvinder virus, så der kun er en lille eller måske ingen risiko for videre smitte?
Test af metoder
For at undersøge risikoen for overførsel af virus med insektlarver har vi i Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) udviklet og afprøvet metoder til at eksponere to af de mest populære insekter i industriel produktion – henholdsvis melorme (Tenebrio molitor) og sort soldaterfluelarve (Hermetia illucens) for virus. Viruseksponering er udført i laboratoriet med porcint respiratorisk coronavirus (PRCV) og afrikansk svinepestvirus (ASFV) (Figur 1).
Foreløbige resultater tyder ikke på, at PRCV eller ASFV opformeres i eller overlever længe i de to insektarter. PRCV kan påvises ved PCR i larverne i op til henholdsvis 2 døgn for sort soldaterfluelarve og 3 døgn for melorme efter fodring af de pågældende larver med virus. Og for det langt mere stabile virus, ASFV, kan PCR-metoden påvise virus i larverne i op til 1 døgn (sort soldaterfluelarve) og 7 døgn (melorme) efter viruseksponering.
I fremtiden vil det eksperimentelle design fra de beskrevne pilotforsøg kunne anvendes til eksponering af sorte soldaterfluelarver og melorme for virus og sandsynligvis også for andre mikrobielle agens. Resultater fra sådanne forsøg kan anvendes til at vurdere risikoen for overførsel af sygdomme til dyr og mennesker ved at anvende foder af animalsk oprindelse i produktionen af disse insekter.
Figur 1. Viruseksponering og analyse af de to typer af insekter.