Antibiotika i drikkevandet eller mælken til kalvene er nemt og hurtigt. Men med den viden, vi har om antibiotika og behandling i dag, er det utidssvarende og ikke godt landmandskab.
Det har jeg meldt ud i nyhedsbrevet DLBR Slagtekalve, og det er det budskab, jeg vil opfordre til, at alle vi kvægdyrlæger tager med ud til vores landmænd.
Voldsom stigning i antibiotikaforbruget til kalve
De seneste år er antibiotikaforbruget til kalve og ungdyr steget med bekymrende hast. Fra 2019 og til og med 2021 steg forbruget således fra 3.100 kg aktivt stof til 3.421. I procent ses en stigning på 5 % fra 2019 til 2020 og 6 % fra 2020 til 2021 (Se figur). Til sammenligning er forbruget hos voksent kvæg (køer) i 2021 faldet hele 12 % i forhold til 2020.
Ifølge SEGES Innovation er der ikke umiddelbart nogen entydig forklaring på stigningen. Måske er der en sammenhæng med, at flere og flere kalve fedes op i store besætninger, hvor smittepresset er større. Det er en mulig forklaring, men vi ved også, at det ikke behøver at være sådan. For der er også store besætninger, hvor man er i stand til at holde forbruget af antibiotika på et lavt niveau. Men det kræver en målrettet indsats – både fra landmændene, men i høj grad også fra os dyrlæger.
Udviklingen i antibiotikaforbruget til kalve og ungdyr viser en stigning på 5 % fra 2019 til 2020 og 6 % fra 2020 til 2021. Kilde SEGES Innovation.
Større forbrug og mindre effekt
Når vi accepterer oral behandling med antibiotika til kalvene, accepterer vi også, at vi er med til at øge risikoen for resistensudvikling. Oral behandling kræver en større dosis end injektion, er en meget upræcis behandling og påvirker flere bakterier. Vi slår således flere af de gavnlige bakterier ihjel, som ellers beskytter kalven mod patogener og sørger for omsætning af foder. Oral behandling gavner med andre ord ikke kalven og øger samtidig risikoen for udvikling af resistens.
Det kan vi som ansvarlige dyrlæger ikke stå inde for.
Vi skal understøtte en ansvarlig produktion
Kalve bør behandles med injektion efter forudgående diagnostik. Hvis vi har den indstilling, at det er nødvendigt og i orden, at der næsten systematisk behandles metafylaktisk omkring indsættelse, så er der noget galt, og vi sender et helt forkert signal til landmanden. Vi er nødt til at understøtte en produktion, hvor pasningsforholdene er så gode, at sygdomsbehandling kun undtagelsesvis er nødvendig, og hvor de syge kalve, der kommer, behandles målrettet. Antibiotika må aldrig bruges for at kompensere for dårlig hygiejne og ringe smittebeskyttelse.
Stort samfundsansvar
De ideelle forhold skabes naturligvis ikke fra den ene dag til den næste, men vi er nødt til at gå forrest og være bevidste om, hvor vi skal hen. Som dyrlæger har vi et stort samfundsansvar i forhold til brug af antibiotika. Vi kan ikke forsvare at bidrage til en resistensudvikling, som på længere sigt kan resultere i, at der er infektioner hos både dyr og mennesker, som ikke kan behandles.
