Det var under 2. verdenskrig, at den første fuldt elektroniske computer ENIAC blev udviklet. Den stod færdig i 1945, vejede som et ondt år – i alt 30 tons – og var enorm. Den fyldte i alt 167 kvadratmeter, det samme som en stor villa!
ENIAC var bestilt af det amerikanske militær til at udregne tabeller over projektilers baner. De beregninger, som tog flere dage at udføre i hånden, kunne ENIAC så klare på få øjeblikke. På ét sekund kunne den foretage 5.000 additioner, 357 multiplikationer eller 38 divisioner.
Måske var ENIAC inspirationen til George Orwells uforlignelige mesterværk »1984« fra 1949. Her skildres et samfund, der er kendetegnet ved overvågning og kontrol. Romanen er dog meget mere end en beskrivelse af et overvågningssamfund, hvilket i øvrigt gør, at den også i dag kan betragtes som en samfundskommentar. Orwell beskriver, hvordan vi overvåges gennem vores gøren og laden af både systemet såvel som af hinanden.
Selvom Orwell var meget langt fremme med sin forudsigelse, er vi ikke helt der, hvor vi overvåges konstant. Men vi er tæt på. I dag render vi alle rundt med en mini-computer i hånden. Nogle kalder den en telefon. Den overvåger os på godt og ondt – det er den negative side af sagen. Men der er også mange positive sider. Vi har adgang til hele verden, informationer af enhver slags, app’s, databaser og meget mere… og mikrochips sørger for, at data bliver monitoreret. Den teknologiske udvikling både i det bittesmå og i det store billede giver meget mere og meget bedre data. Termen big data er nu et begreb, som beskriver alle de terabytes data, som indsamles og analyseres på kryds og tværs.
Nye dimensioner i arbejdet
Teknologiniveauet i den veterinære verden er vokset markant i det sidste årti og vil fortsætte med fremskridt inden for softwareprogrammer, elektronisk overvågning, diagnostisk udstyr og terapeutisk behandling. Brugen af data giver til stadighed nye dimensioner i vores arbejde både nu og i fremtiden. Inden længe er Den Danske Dyrlægeforening fx klar med et sygdomsregister, hvor data fra registeret kan bruges i det forebyggende arbejde i klinikkerne og i forskningssammenhænge. I fremtiden vil vi også se intelligente kameraer, som skal understøtte opgaven med at detektere patologiske forandringer og forureninger på slagtekroppen.
Der er mange andre eksempler
Alle hunde og katte bliver fx chippet i dag. Chippen er på det seneste blevet mere intelligent, og nu er det ikke blot et nummer, vi kan aflæse, men også en temperatur. Og det varer ikke længe, før vi kan aflæse yderligere information på chippen. Ifølge DTU Nano er der ikke langt til, at en chip kan aflæse fysiologiske og sygdomsdata fra det dyr, den sidder på. Det er blot størrelsen, det kommer an på. I dag ville chippen skulle være ret stor, men i fremtiden vil den få en størrelse, hvor den kan skydes ind subkutant og transmittere en lang række af informationer om dyret. Det er kun fantasien som sætter grænsen. Med en endnu bedre sygdomsovervågning vil vi som dyrlæger kunne lave mere forebyggende arbejde tidligere, og det vil på sigt føre til et optimeret medicinbrug. Og medicinalfirmaerne vil kunne udvikle medicin, som er langt mere målrettet og måske også bedre.
Telemedicin vil have større indflydelse, og bærbar teknologi vil begynde at opbygge big data, som bliver mere og mere nyttige til overvågning af dyresundheden og fødevaresikkerheden. Teknologien begynder også at have indflydelse på styring af arbejdsbyrden på klinikker, i praksis og i industrien og vil skabe effektivitet og forbedret service for vores klienter.
Den globale overvågning
Igennem flere år har DTU arbejdet på at opbygge en ramme for overvågning af antibiotikaresistens og smitsomme sygdomme globalt. Forskningsgruppen har eksempelvis undersøgt, om analyser af toiletaffald fra international flytrafik eller spildevand opsamlet i byer verden over kan bruges til en sådan global overvågning.
Det centrale her er, at hvis vi kan indsamle data fra hele verden, så vil vi kunne forudsige og forebygge sygdomsudbrud på et langt tidligere tidspunkt.
Ejerskab
I den veterinære verden kender vi en række registre, som indsamler data. Eksempler her er hunderegisteret, katteregisteret, CHR-registeret m.fl. Fremadrettet vil disse registre kunne bruges til modellering, prognoser, lægemiddeludvikling, markedsføring, telemedicin med mere. Men det handler selvfølgelig også om, hvilke informationer der indsamles.
Og hvem ejer så al denne data? Spørgsmålet er juridisk kompliceret – sagen er nemlig, at der findes mange forskellige juridiske regelsæt, der på en eller anden måde kan indebære et ejerskab til data. Mange har den holdning, at data ejes af den/ dem, som indsamler informationerne, men det er desværre ikke så simpelt.
Men styrer vi uden om spørgsmålet om ejerskab, så åbner fremtiden uanede muligheder for, hvordan data kan bruges i dyrlægens arbejde. Det er kun fantasien, som sætter grænsen. Orwell har vist vejen!