Annonce Banner Banner Banner

Når din behandling gør dyrene syge eller ikke har den ønskede effekt

Lægemiddel Der er flere dyr i Danmark, men antallet af bivirkningsindberetninger på lægemidler til dyr viser en faldende tendens.

Scanstockphoto Image 1195293 © Scandinavian Stockphoto
Nyhed

Lægemiddelstyrelsen modtager hvert år flere end 6.500 bivirkningsindberetninger, der vedrører lægemidler til behandling af mennesker (opgjort før COVID-19). Fra det veterinære område har vi i 2021 modtaget 273 indberetninger. Der har været et stigende antal indberetninger på veterinære lægemidler i årene op til 2018, men over de sidste år er antallet faldet lidt igen.

Indberetningerne giver os vigtig viden om lægemidlernes virkning og sikkerhed, efter de er godkendt og markedsført. Lægemiddelstyrelsen kan kun overvåge lægemidlerne i Danmark med dyrlægernes hjælp – så kom endelig i gang med at indberette, hvis I ikke allerede gør det. Det er nemt og tager kun 10 minutter!

Udviklingen i antallet af indberetninger

Indberetningerne kan enten omhandle tilfælde, hvor der ses en uønsket effekt, altså en bivirkning, af den medicin, dyrene bliver behandlet med, men en lægemiddelindberetning kan også omhandle situationer, hvor behandlingen har en manglende eller utilstrækkelig effekt (Lack of efficacy).

Bivirkninger Figur 1

Figur 1. Udvikling i antal indberetninger sendt til Lægemiddelstyrelsen direkte eller via markedsføringsindehaveren fra 2008 til 2021.

Antallet af indberetninger til Lægemiddelstyrelsen har været stigende siden 2008, hvor vi modtog 159 indberetninger, til det toppede i 2018 med 416 indberetninger. Over de sidste år har tallet været faldende til 273 i 2021 (Figur 1).

Hvilke indberetninger får vi oftest?

Vi modtager oftest indberetninger om vacciner og antiparasitære lægemidler, som det ses i figur 2, der viser indberetningerne (både bivirkninger og manglende effekt) fordelt på  lægemiddelgrupper.

De fleste indberetninger modtager vi fra smådyrspraksis på hund og kat. Familiedyrenes samlede andel inklusive indberetninger på kaniner er steget de sidste år, hvorimod andelen af lægemiddelindberetninger på kvæg er faldet.

De fleste indberetninger omhandlende manglende virkning (lack of efficacy) får vi på hund og svin, og her er især mængden af disse indberetninger på hunde steget de sidste år og har »overhalet« andelen af svineindberetninger. Vi modtager årligt meget få indberetninger på heste og fjerkræ. Indberetningerne på produktionsdyrene omhandler oftest grupper af dyr, hvorimod indberetningerne på smådyr og heste primært er på et enkelt dyr. Udviklingen af indberetninger fordelt på dyreart over tid vises i figur 3.

Bivirkninger Figur 2

Figur 2. Fordelingen af indberetninger indenfor lægemiddelgrupper fra 2020-2021.

Underrapportering?

Antallet af bivirkningsindberetninger viser en faldende tendens, og samtidig er der samlet set kommet flere dyr i Danmark og derfor flere dyr, der indimellem har behov for at blive behandlet med veterinære lægemidler.

Indenfor familiedyrene er det samlede antal af hunde steget fra 550.000 til 810.000 hunde fra 2000 til 2020, viser en undersøgelse, som Københavns Universitet har gennemført i samarbejde med Danmarks Statistik om danskernes hold af kæle- og hobbydyr (Kilde: Lund et al. 2021). Antallet af katte i samme undersøgelse var steget fra 650.000 til 730.000 i perioden 2000 til 2020. Antallet af heste og kvæg er faldet i Danmark som de eneste. Antallet af fjerkræ og svin er steget i samme periode (Kilde: Danmarks statistik).

Selvom der ikke behøver være en direkte korrelation mellem antallet af dyr og antallet af behandlinger, bør der være en vis sammenhæng mellem antallet af dyr og behandlinger og dermed også utilsigtede effekter af lægemidler. Der kan derfor være en bekymring for, at ikke alle de bivirkninger, der observeres, bliver indberettet.

Derfor kan du bidrage til at gøre den danske bivirkningsovervågning bedre, i sidste ende både til gavn for dyresundhed og -velfærd. Indberetning af bivirkninger eller manglende effekt af lægemidler indgår løbende i en evaluering af de lægemidler, der er godkendt og markedsført i Danmark. De danske indberetninger indgår i det fælles europæiske overvågningsarbejde, og omvendt kigger vi også i Danmark på indberetningerne fra andre EU-lande.

Men hvad bruges det til?

Indberetningerne behandles af os i Lægemiddelstyrelsen og af markedsføringsindehaveren og registreres i et register fælles for EU samt i en dansk bivirkningsdatabase. Er der forværring i bivirkningsprofilen for et lægemiddel, anmoder Lægemiddelstyrelsen, typisk i samarbejde med andre europæiske lande, markedsføringsindehaveren om at ændre produktresumeet. Herved giver produktresumeet et mere retvisende billede af, hvilke bivirkninger der ses, og hvor ofte de kan forventes, og om der er nye forbehold i anvendelsen af lægemidlet.

Bivirkninger Figur 3

Figur 3. Fordelingen af bivirkningsindberetninger (øverste 2 cirkeldiagrammer) og indberetninger af manglende effekt (nederste 2 cirkeldiagrammer) indenfor hver dyreart sammenlignet med tidligere år (2008-2019) og med de nyeste indberetninger (2020-2021). Humane (som ses under de øverste 2 cirkeldiagrammer) dækker over bivirkningsindberetninger på mennesker i forbindelse med håndteringen af veterinære lægemidler.

Et eksempel på dette er et produktresume for et lægemiddel med cabergolin som indholdsstof til behandling af pseudodrægtighed hos hund. På Lægemiddelstyrelsens opfordring blev produktresumeet ændret i 2021 på baggrund af bivirknings-indberetninger. Der blev tilføjet en advarsel om meget sjældne tilfælde af neurologiske bivirkninger i form af sløvhed, muskeltremor, ataksi, hyperaktivitet, konvulsioner og bevidsthedstab.

Et andet eksempel, som også blev foranlediget af indberettede bivirkninger og påviste infektioner med rekombineret virus, var det midlertidige forbud, Fødevarestyrelsen indførte, mod anvendelse af visse vacciner med levende svækket virus til svin. Dette resulterede efterfølgende i en ændring af produktresumeerne for vaccinerne med særlige forsigtighedsregler om brugen.

Indberetninger om manglende effekt er relativt sjældne og er muligvis underrapporterede.

I sjældne tilfælde kan indberetninger af alvorlige bivirkninger føre til, at lægemidler bliver taget af markedet, enten permanent eller midlertidigt, indtil markedsføringsindehaver har undersøgt, om der er en årsagssammenhæng.

Hvad skal indrapporteres?

Mange tror, at det kun er alvorlige og nye bivirkninger, der er interessante – men sådan er det langt fra. Bivirkninger, der allerede er nævnt og beskrevet i produktresumeet, bør stadig indberettes, da dette kan give værdifuld information om, hvor hyppigt de forekommer, i forhold til, hvad der forventes. Indberetningerne giver også viden om typerne af de bivirkninger, der ses hos dyrene, og om de er beskrevet korrekt og fyldestgørende i produktresumeet, eller om ændringer bør foreslås for markedsføringsindehaveren.

Du skal ikke indberette bivirkninger for Lægemiddelstyrelsens skyld, men for dyrenes. Dit arbejde gør en forskel!

Det er særligt vigtigt at overvåge nyligt godkendte lægemidler, da det kan være svært at fange de mere sjældne bivirkninger ud fra de kliniske studier, der ligger til grund for godkendelsen. Samlet set indgår de indberettede bivirkninger i en løbende evaluering af, om fordelene ved behandling med et lægemiddel overstiger den risiko, der er ved at anvende det.

Også manglende virkning skal indberettes

Det er ikke altid, at lægemidler har den forventede eller tilstrækkelige virkning. Også i sådanne tilfælde er det vigtigt, at du som dyrlæge laver en indberetning. Særligt når det gælder antibiotika og antiparasitære lægemidler, kan manglende eller utilstrækkelig virkning være et udtryk for begyndende resistensproblemer. Indehaveren af markedsføringstilladelsen kan herved underrettes og eventuelt ændre på produktresumeet, så dette bliver mere retvisende. Utilstrækkelig effekt kan være, hvor produktet ikke har den forventede effekt, eller hvor behandlingsvarigheden ikke svarer til det beskrevne i produktresumeet. Manglende eller utilstrækkelig virkning af et lægemiddel skal indberettes her: www.meldenbivirkning.dk

Nyt relateret til den nye veterinærlægemiddelforordning

Den nye veterinærlægemiddelforordning træder i kraft den 28. januar 2022 og medfører ændringer på en række områder, herunder også når det gælder indberetning af bivirkninger. Fremover skal dyrlæger også indrapportere bivirkninger på dyr behandlet i henhold til kaskadereglen med humane lægemidler. Yderligere vil man i fremtiden gerne have den indberettende dyrlæges vurdering af sammenhængen imellem det anvendte produkt og den observerede bivirkning/manglende effekt.

Hvordan skal det gøres?

Du eller dyreejeren kan indberette en bivirkning på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, hvor du kan finde et elektronisk indberetningsskema. Vi ved godt, at du som dyrlæge ofte har en travl hverdag, men det er nemt at indberette på www.meldenbivirkning.dk, og det tager ikke mere end 5-10 minutter. Alternativt kan du også indberette en bivirkning direkte til markedsføringsindehaveren, der så indberetter den til os.

Dyrlægen er en vigtig medspiller - tak for det!

Når du laver en indberetning af en formodet bivirkning eller manglende effekt af et lægemiddel, og når du informerer dine klienter om, at de kan gøre det samme, så er du en vigtig medspiller i overvågningen af sikkerheden og virkningen af de veterinære lægemidler, vi har på markedet i Danmark. Når et lægemiddels virkning og bivirkningsprofil, herunder også de mere sjældne bivirkninger, er fyldestgørende beskrevet i produktresumeet, giver det dig den bedste mulighed for at vælge den optimale og mest sikre behandling af dine klienters dyr. Du skal ikke indberette bivirkninger for Lægemiddelstyrelsens skyld, men for dyrenes. Dit arbejde gør en forskel!