På ADOs generalforsamling i oktober var meningerne om yderligere 9 ugers øremærket barsel til fædrene mange. For nogle skurrer det, når samfundet på denne måde går ind og blander sig i, hvorledes familierne vælger at planlægge deres familieliv, mens andre ser det som et nødvendigt tiltag for at få flere fædre til at tage orlov og dermed skubbe til en større ligestilling mellem kønnene.
På medlemsmødet i december deltog chefkonsulent Käthe Ryom fra Akademikerne og Andreas Lund Jørgensen fra Kraka. De delte på hver deres felt givtigt ud af diverse faktuelle oplysninger omkring fædre og barsel.
Mest af alt ligestilling
Loven om øremærket barsel er stadig ikke vedtaget, men når den bliver det, er det ud fra et politisk ønske om at skabe mere ligestilling mellem kønnene.
Formålet med at fordele barselsorloven mellem forældrene er fra EUs side flersidigt.
Noget af det, som umiddelbart fylder mindst i debatten, er ønsket om at styrke børns adgang til både mor og far. Derimod fylder formålet med at gøre kvinders tilknytning til arbejdsmarkedet stærkere, at give flere rettigheder til fædre og ikke mindst at mindske gabet i livsindkomst mellem kønnene.
Og løngabet havde den anden oplægsholder Andreas Lund Jørgensen fra Kraka nogle opsigtsvækkende tal* på. Kvinder tjener i gennemsnit 25 % mindre i løbet af et liv end mænd, og det skyldes ikke en eventuel manglende løndækning under barselsorloven, men derimod en række andre valg, som kvinderne træffer i forbindelse med deres liv som mor.
Undersøgelser viser fx, at frem til 25-årsalderen er kvinder og mænds ambitionsniveau i forhold til at blive leder den samme, men herefter holder mændene fast i ambitionen om at blive leder, mens kvinders lederambition falder.
Undersøgelser viser også, at selv i parforhold, hvor kvinden tjener mest, er det kvinder, der tager orloven. Det kan have et kulturelt normativt præg, men økonomisk set er tendensen sandsynligvis også, at det typisk er kvinder og i kvindefag, der forhandles om løn under barsel.
Ved både biologiske og adoptivforældre er det et faktum, at det er kvinden frem for manden, der tager den overlegne del af barslen. Konkrete opgørelser fra Danmarks statistik viser, at i 2018 tog fædre i gennemsnit 32 dages barselsorlov, mens kvinder tog 282 dage.
Konklusionen fra Andreas Lund Jørgensen var derfor klar: Øremærket barsel til fædre rykker ikke umiddelbart ved dette kønsrollemønster, men over tid vil det forhold, at mændene tager mere barselsorlov, være med til at rykke ved kønsrollerne i Danmark og dermed også bidrage til en større ligestilling mellem kønnene, herunder mindske løngabet mellem mænd og kvinder.
Eksempler på, hvordan de nye barselsregler kommer til at se ud i forskellige familiekonstellationer. (Kilde: Beskæftigelsesministeriet).
|
Basis - de ni øremærkede uger gælder kun for lønmodtagere. |
 
Mor er lønmodtager, far er selvstændig. De ni øremærkede uger gælder kun for lønmodtagere. |
|
Mor er selvstændig, far er lønmodtager. De ni øremærkede uger gælder kun for lønmodtagere. |
|
Der er kun er én forælder. Det afklares i forbindelse med udmøntningen, hvor mange uger af orloven, der kan overdrages til et nærtstående familiemedlem. |
Organisationerne er løftestangen
Helt grundlæggende benytter fædre sig kun af barselsorloven, hvis der følger løn med. Et af diskussionerne på medlemsmødet handlede derfor også om, at vi i organisationerne må medvirke til, at den øremærkede barsel også bliver med løndækning.
På mødet kunne Käthe Ryom fra Akademikerne fortælle, at Akademikerne i mange år har kæmpet for øremærket barsel, men det har været svært at få resten af fagbevægelsen og også skiftende regeringer med på tanken.
- Nu har vi så fået hjælp af EU, og med virkning fra 1. august 2022 vil de 48 ugers barsel efter barnets fødsel være fordelt med 24 uger til moren og 24 uger til faren. 2 + 9 af ugerne er øremærket til henholdsvis moren og faren, mens forældrene kan vælge at dele eller overdrage de resterende 13 uger til den anden forælder, forklarede hun.
Aftalen skaber også mulighed for større fleksibilitet for LGBT+ familier, hvor sociale forældre får muligheden for at tage del i orloven med deres barn. Soloforældre får mulighed for at dele deres orlov med et familiemedlem.
Man skal være opmærksom på, at de nye regler kun gælder for lønmodtagere. Hvis den ene af forældrene er selvstændig erhvervsdrivende, kan de 9 ugers øremærkede barsel overføres til den anden forældre.
Pengene til, at fædre kan få fuld løn under barsel, skal findes ved overenskomstforhandlingerne.
Flere knaster
Mens de nye regler om barsel forsøger at håndtere såvel regnbuefamilier som singleforældre, så halter en anden væsentlig lov, nemlig funktionærloven, gevaldigt efter. Her er det kun moren, der er omfattet af retten til halv løn under barsel – en bestemmelse, der efter både ADOs og Akademikernes opfattelse selvfølgelig skal ændres, så den stemmer overens med familielivet anno 2022. Det bliver en opgave, ADO og Akademikerne skal presse på for, at politikerne vil løse i Folketinget.
Herudover skal vi have vores egne overenskomster bragt up to date. På det offentlige område er der allerede 2+7 ugers øremærket fædrebarsel med fuld løn, men der udestår i det regnestykke 2 uger, som der skal findes en løsning på. Den samme udfordring gælder i klinisk praksis, hvor fædre har ret til 2+8 ugers betalt orlov.
Pengene til, at fædre kan få fuld løn under barsel, skal findes ved overenskomstforhandlingerne, og det bliver derfor en del af medlemsdebatten op til OK24, så der er god tid til at gøre sig sine overvejelser.
| Medlemsmødet var arrangeret i et samarbejde mellem Ansatte Dyrlægers Organisation og Pharmadanmark. |
