Traditionen tro satte Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby rammerne for årets DANMAP-seminar, torsdag den 18. november, hvor Statens Serum Institut og DTU i fællesskab præsenterede det foregående års opgørelser over antibiotikaforbrug og resistensovervågning i henholdsvis dyr og mennesker.
Alt sammen er præsenteret i DANMAP-rapporten, der udgives hvert år i november. Rapporten har efterhånden vokset sig stor – og tilmed fået en lillesøster, der giver læseren et resumé over rapportens højdepunkter.
En tur tilbage i tiden
Rektor for Københavns Universitet Henrik C. Wegener indledte seminaret med en tur tilbage til der, hvor det hele begyndte. Ambitionen om Danmark som foregangsland inden for overvågning af antibiotikaforbrug og resistensudvikling blev allerede etableret i 1990’erne, hvor ord som »handlingsplan« opstod. Politisk bevågenhed drevet af profiler som Poul Nyrup, Henrik Dam Christensen og flere andre samt naturligvis Seruminstituttet var væsentligt for, at visionerne om bedre fødevaresikkerhed og folkesundhed i et One Health-perspektiv blev en realitet. Ideen om den integrerede overvågning kom også lige i kølvandet på kampen mod Salmonella, hvor fødevaresikkerhed pludselig blev et varmt emne.
I midten af halvfemserne blev der sat fokus på industrielt brug af vækstfremmer og betydningen for human sundhed. Det endte med et forbud mod antibiotika-vækstfremmere og samtidig et stort ønske om at overvåge antibiotikaresistens mere rutinemæssigt. I 1995 etablerede man derfor »The Danish integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme« – DANMAP, der hurtigt fik international anerkendelse og senere har inspireret andre lande til at følge trop.
Endelig førte overvågningsprogrammet også til etableringen af VetStat (2000), der sikrede overvågning af forbruget af antibiotika, resistensudvikling og endelig dataformidling via DANMAP-rapporten. Pr. 1. juni 2021 er det nye VetStat 2.0 taget i brug, som fremadrettet skal give flere datainput til afrapporteringen vedrørende forbrug til dyr.
Behandlingsvejledninger til dyr gør en forskel
Tallene fra 2020 viser, at størstedelen af det ordinerede antibiotika anvendes i den veterinære sektor. 76 procent af antibiotikaforbruget ligger i griseproduktionen, som det har været tilfældet i mange år, mens 12 procent forbruges i kvægsektoren og 12 procent blandt heste, fjerkræ og andre dyr (inklusive familiedyr).
Efter en årrække med fald i brugen af antibiotika til dyr har man set en mindre stigning på 2 procent fra 2019-2020, hvilket blandt andet kan tilskrives, at der blev produceret flere grise. Den generelle trend med et faldende forbrug af antibiotika viser dog, at behandlingsvejledninger med anbefalinger til valg af antibiotika har haft en effekt.
Samtidig er der sket en markant ændring i, hvilke typer antibiotika der anvendes. I griseproduktionen har man således udfaset brugen af kritisk vigtige antibiotika som fluoroquinoloner, cefalosporiner og colistin, og i 2020 forbød man helt brugen af 3.- og 4.-generations cefalosporiner i fødevareproducerende dyr, så kvægsektoren nu også afstår fra at bruge det.
Også inden for familiedyrene har behandlingsvejledninger vist sit gavn, hvor der fokuseres på at bruge alternativer til antibiotika og vælge smalspektret, hvor det er muligt. Data viser, at brugen af cefalosporiner er faldet med 72 procent inden for de seneste 10 år, mens det er blandt familiedyrene, at man fortsat gør brug af fluoroquinoloner.
Modsat faldet i brugen af cefalosporiner er forbruget af medicinsk zink steget i griseproduktionen i 2020 – formentlig som følge af en stigende produktion generelt. Imidlertid står branchen over for at skulle udfase medicinsk zink i sommeren 2022, så der er stort fokus på forskning og nye initiativer, fx med reduktion af protein i foderet, vaccination og bioteknologisk bekæmpelse af fravænningsdiarré, ligesom der indsamles erfaring fra andre lande.
Også fald i den humane sektor
Forbruget af antibiotika blandt mennesker i Danmark falder fortsat. Dette fald er drevet af primærsektoren, der dermed opfylder handlingsplanen fra 2017, mens forbruget på hospitalerne stiger en smule.
I 2020 er der set et skifte fra forbrug af penicillin V til mere bredspektret penicillin, mens der fortsat ses et fald i brugen af makrolider, hvilket til dels kan tilskrives nedlukningen i forbindelse med den første bølge af SARS-CoV-2, hvor incidensen af bakterielle pneumonier var lavere, specielt blandt børnene, som følge af de generelle forebyggende tiltag. Til gengæld blev der i hospitalsregi anvendt mere antibiotika per indlagte patient, fordi de indlagte formentlig var mere syge, samtidig med, at man stod overfor en ukendt sygdom med SARS-CoV-2.
Der fokuseres fortsat på at flytte forbruget til mere smalspektret antibiotika og reducere forbruget af kritiske antibiotika på hospitalerne for at indfri målene i handlingsplanen, der er forlænget til udgangen af 2021.
Læs mere om resistensudviklingen i zoonotiske bakterier og indikatorbakterier samt invasive infektioner i DANMAP-rapporten danmap.org/reports/2020
