Astma hos heste

Heste Kært barn har mange navne og under overskriften »is the new terminology justified « og »what are the therapeutic options« holdt professor Scott Pirie fra University of Edinburgh et spændende oplæg omkring astma hos hest. Sygdommen har gennem årene skiftet navn flere gange fra engbrystighed til COPD og RAO. Dette har ofte ført til en del forvirring, ikke mindst hos hesteejerne, og blandt andet derfor har man valgt at give sygdommen et nyt navn, nemlig equine astma.

Shutterstock 1770068453

Årsmøde 2021: Korrekt management af astmahesten er af stor betydning.

© Shutterstock
Referat

Sygdommen astma inddeles hos hest i undertyperne mild/moderat equine astma og severe equine astma. Det er en heterogen sygdom, som på mange punkter har lighed med human astma, men også en række forskelle.

Ser man på definitionen af astma hos mennesker, defineres den som en heterogen sygdom, hvor der ses kronisk luftvejsinflammation, stakåndethed, besværet vejrtrækning og hoste, der kan variere over tid og i intensitet. Der ses desuden konstriktion af bronkierne og fortykkelse af luftvejene med forøget slimproduktion og remodellering af luftvejene. Alt dette gør sig også gældende for hesten, hvorfor lighederne på mange punkter er slående.

Der er dog også forskelle – fx når man ser på sygdommens immunologiske udtryk, hvor astma hos hest primært en »neutrofil sygdom«, mens den humant mere er en »eosinofil sygdom«. Genetisk forskning har vist, at der hos hest en vis del af arvelighed i sygdommen, men at måden den nedarves på, er kompleks, idet den i forskellige familier kan nedarves på forskellig vis (autosomal dominant/autosomal recessiv).

Sygdommen er samtidig multifaktoriel, og genetisk disponerede heste kan reagere vidt forskelligt, når de udsættes for samme triggerfaktorer, hvilket gør, at sygdommen kan få vidt forskellige udtryk, alt efter hvilken hest der udsættes for triggerfaktorerne. Scott understregede desuden, at miljøet fortsat spiller en afgørende rolle for astmahesten. Alene det, at vi opstalder hesten på boks, vil få indholdet af neutrofile i luftvejene til at stige.

Underlag og foder

At vælge det korrekte underlag og grovfoder er også af afgørende betydning, idet indholdet af triggerfaktorer kan være markant forskelligt – alt efter om hesten står på spåner og bliver fodret med hø, eller om den står på halm og får hø af en dårlig kvalitet, der enten støver eller er lidt muggent. Scott understregede desuden, at støv ikke bare er støv, men at sammensætningen af partikler i støvet kan have afgørende betydning for, om astma vil blive udløst.

Korrekt management af astmahesten er af stor betydning. En god ventilation i stalden er vigtig, og der bør ikke fejes, mens hesten er i stalden, da støv, som er hvirvlet op, kan hænge længe i luften.

Behandling

Slutteligt gennemgik Scott de gængse og for nogen velkendte former for behandling af astmahesten, hvor binyrebarkhormon fortsat er grundpillen ind imellem i kombination med en bronkodilator.

Nyeste skud på stammen til behandling af heste med astma blev desuden gennemgået i form af en ny inhalationsmaske, hvor lægemidlet indgives som »soft mist«. Metoden gør, at lægemidlet i aerosolform forbliver i luften i længere tid under lavt tryk, hvilket bevirker, at det let inhaleres helt ned i lungerne, hvor effekten ønskes.