Annonce Banner Banner Banner

Tæt på hovedbestyrelsens medlemmer

DDD Hvem er de, og hvad vil de? I en portrætserie spørger vi hovedbestyrelsens medlemmer - mød denne gang Ginnie Holmes Hørning, formand for Faggruppe Heste.

Bestyrelsesarbejde © Colourbox
Interview

Hvorfor er du gået ind i det politiske arbejde i Dyrlægeforeningen?

Vores hverdag som hestedyrlæger påvirkes i høj grad af (fag)politiske beslutninger. Fx hvilken medicin vi må anvende til vores heste aængigt af konsumstatus eller indholdet af vores handelsundersøgelser. Derfor synes jeg, det fagpolitiske arbejde er virkelig relevant for os som hestedyrlæger – og derfor har jeg involveret mig i det politiske arbejde i DDD.

Prøv at sætte ord på nogle af de vigtige opgaver/sager, som du gerne vil være med til ændre.

Fokus på hestevelfærd, blandt andet som følge af lovforslaget om købelovsændring, men også i kommende nationalparker. Jeg ønsker ligeledes, at der kommer fokus på den tendens, at vores medlemmer i stigende grad sagsøges, mens de udfører deres job, fx i forbindelse med handelsundersøgelser. Mit fokus er også på, at vi bevarer retten til at have medicin til at behandle vores heste. Dertil kommer vejledning til kommende hesteejere, efteruddannelse af hestedyrlæger og sidst men ikke mindst, at nyuddannede dyrlæger har lyst til ikke bare at blive hestedyrlæger, men også at de bliver

Hvilke resultater har du været medvirkende til at skabe i faggruppen?

En fleksibel digital platform kaldet e-Hest, der anvendes i forbindelse med, at dyrlæger laver handelsundersøgelser. Også en øget dialog med andre interessenter i branchen samt ISO-certificering af de første hesteklinikker. Desuden har jeg medvirket til at udarbejde vejledninger til både hesteejere og dyrlæger om fx smitsomme sygdomme og best practice.

Du har sammen med resten af HB sat en ny kurs for DDD – hvad håber, du den nye grundfortælling kan bidrage med?

At medlemmerne i endnu højere grad føler sig hørt, og at de får en bedre forståelse for omfanget af det arbejde, som DDD laver, hvilket kommer dem til gavn i deres hverdag.

Hvordan har det ændret dit syn på Dyrlægeforeningen, at du selv er blevet politisk aktiv?

En endnu større erkendelse af, at DDD laver et enormt stort stykke arbejde for at støtte os i vores hverdag som dyrlæger.