Vi kender det fra tandlægen eller hospitalet: Når man får taget røntgenbilleder, går personalet uden for rummet. Det skyldes naturligvis ønsket om at nedsætte risikoen for røntgenstråling, der i store mængder er skadelige og kræftfremkaldende.
På dyreklinikker og -hospitaler bliver der også taget mange røntgenbilleder, og ofte er det nødvendigt, at dyrlægen eller veterinærsygeplejersken er til stede i røntgenrummet. Derved udsætter vi os selv for stråling, men det er i overensstemmelse med arbejdsmiljøreglerne, når blot personalet er iført et blyforklæde og blyhandsker, der kan skærme for strålingen. Ofte bliver personalets hoved og hals også udsat for stråling, og det kan være problematisk, fordi det øger risikoen for kræft i skjoldbruskkirtlen. Det kan imødegås med en blyhalskrave, men det er ikke påbudt i henhold til den gældende bekendtgørelse – til trods for at problemet har været erkendt i en årrække.
I 2012 blev en veterinærsygeplejerske ramt af cancer i skjoldbruskkirtlen. En sygdom, som hun senere fik anerkendt som en arbejdsskade. Veterinærsygeplejerskernes formand fremfører nu kritik af, at der ikke bliver lavet om på lovgivningen på området. Denne kritik vil DDD gerne bakke op om, da mange af vores medlemmer tilsvarende bliver udsat for bestråling.
Sagen om de manglende blyhalskraver er et godt eksempel på, at man kan passe bedre på hinanden ad frivillighedens vej.
Derfor herfra en opfodring til myndighederne om at få ændret bekendtgørelsen, så den bliver mere tidssvarende.
I disse corona-tider har vi fået øget opmærksomhed på at tage hensyn til hinanden. Vi har lært at holde afstand og have fokus på hygiejne – også selv om det ikke er reguleret af lovgivningen. Sagen om de manglende blyhalskraver er et godt eksempel på, at man kan passe bedre på hinanden ad frivillighedens vej. Så indtil bekendtgørelsen bliver ændret, opfordres klinikejerne til at anskaffe alle de nødvendige værnemidler til brug ved røntgenundersøgelser.
Og når vi alligevel har stillet skarpt på, hvordan vi kan gøre vores hverdag mere sikker og tryg, så bør man måske tage et kig rundt i virksomheden og se, om der ikke er steder, hvor det giver god mening at øge sikkerheden via fysiske foranstaltninger eller ændrede procedurer. Ofte er det små ting, der skal til, og som sjældent koster ret meget.
Vi skal passe på hinanden – og hvem er nærmere til det end alle os, der har vores daglige gang i dyrlægevirksomheder, hvor der kan være rigtig mange udfordringer i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed.
