Før var navnet Veterinærmedicinsk Industri Forening, nu er det Veterinary Industry Nordic – eller bare ViNordic – efter at medlemmerne tilbage i 2018 besluttede sig for at forene kræfterne og gå sammen i en fælles brancheorganisation for Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark.
Organisationens 14 medlemmer leverer hovedparten af de veterinære lægemidler, som anvendes i de nordiske lande, og derfor var der også sund fornuft i at lægge kræfterne sammen. Dertil kommer, at den måde industrien, og hele den måde området er reguleret på, ligner hinanden rigtig meget i de nordiske lande og på europæisk plan, forklarer Adam Estrup, administrerende direktør for ViNordic.
- Vi har mange fælles udfordringer – fx den relativ banale udfordring, at de enkelte markeder er ret små. Incitamentet for en virksomhed for at lancere et lægemiddel er derfor ikke speciel stor, fordi der simpelthen ikke er økonomi i det. Og det betyder, at der er et reduceret udbud af veterinære lægemidler i Norden generelt, siger Adam Estrup.
- Vi arbejder selvfølgelig på at sikre, at vi kan få så mange produkter på markedet som muligt. I det er der naturligvis et økonomisk aspekt, men det handler også og måske i virkeligheden mere om, hvad vi har af lægemidler at stille til rådighed, sådan at vi kan opretholde høj dyresundhed, og at dyrlæger får så gode valgmuligheder for at behandle syge dyr som muligt.
Og det vurderer Adam Estrup, er blevet forbedret i en nordisk sammenslutning.
- Vi har i hvert fald fået bedre muligheder for at gå til myndighederne med en koordineret indsats, så vi kan tale med fx de svenske myndigheder om de samme ting, som vi kan tale med de danske myndigheder om. Vi forsøger at gå ydmygt til opgaven ved at skabe en nordisk organisation, der tager det skidt for skridt. Der er ikke nogen, der har noget ud af, at vi kommer farende med brask og bram.
EU-veterinærforordning på agendaen
En vigtig sag, som fylder en del i ViNordics arbejde, er den nye EU-forordning for veterinære lægemidler, som er ved at indgå i lovarbejdet i Danmark, Sverige og Finland og for den sags skyld også i Norge og Island, fordi de er EØS-lande.
- EU-veterinærforordningen skal implementeres i Sverige og Danmark i januar 2022, og vi har identificeret en række udfordringer, som vi ser som meget vigtige i forhold til, om forordningen også kommer til at opfylde det, den er sat i verden for – at reducere det administrative arbejde og øge tilgængeligheden af lægemidler for dyrlægerne. Derudover skal forordningen øge innovationsmuligheder og forbedre reguleringen, så det bliver mindre komplekst, siger Adam Estrup.
Men som al lovgivning har regler selvfølgelig også potentialet til at gå den anden vej og øge det administrative arbejde for dyrlæger og industrien, forklarer Adam Estrup.
Han peger blandt andet på den europæiske bivirkningsdatabase, som firmaerne i følge den nye EU-veterinærforordning er forpligtiget til at indberette bivirkninger til. Men Adam Estrup pointerer, at ingen endnu ved, hvordan det kommer til at fungere, og her vil ViNordic bruge sin stemme til at tale for, at det ikke bliver for administrativt tungt for medlemsvirksomhederne at håndtere.
Den faglige motor
ViNordic har en række tekniske udvalg, der er centrale for arbejdet i organisationen. Konkret er der et teknisk udvalg for det regulatoriske område, for grise, kvæg og familiedyr, der alle arbejder med tekniske og faglige spørgsmål indenfor deres respektive fagområder.
- De tekniske udvalg gør det muligt for os at have et stærkere instrument til at basere vores dialog med myndighederne og andre stakeholdere på, siger Adam Estrup.
Selv om ViNordic er én stemme, kan der sagtens være forskellige sager og problemstillinger i de enkelte nordiske lande, som der arbejdes for, forsikrer Adam Estrup.
Vi forsøger at skabe gode relationer til de stakeholdere, vi har.
- Vi har fx haft et konkret samarbejde med Det Veterinærmedicinske Råd i Danmark, og i Sverige hjælper vi med at komme med forslag til, hvordan man kan gøre alt med medicinpakninger så strømlinet som muligt. Der er nemlig vide frihedsgrader til, hvordan man vil gribe det an på de forskellige markeder, men vi foreslår, at man prøver at gøre det ens, hvilket i sidste ende kommer de fleste til gavn, siger Adam Estrup og understreger samtidig, at ViNordic kun kan gøre det, de gør i dag, fordi de står på skuldrene af det arbejde, der er blevet lavet, og som VIFs tidligere sekretariatsleder, Henriette Pagh Kohl, og teamet i sekretariatet har stået i spidsen for, siden VIF blev etableret i 1992.
- Hvis ikke vi havde den pondus, der er kommet ud af det, ville vi ikke have meget at komme med.
Vigtigt samarbejde med andre
ViNordics stemme er også et redskab til at tale med andre brancheforeninger.
- Vi forsøger at skabe gode relationer til de stakeholdere, vi har. Det er fx DDD, myndighederne og forskellige forskningsgrupper, som vi også gerne og tit taler med. Vi er også løbende i dialog med de andre nordiske veterinærforeninger, der også bliver inviteret med til de møder, vi holder i de tekniske udvalg. Overordnet repræsenterer vi hver for sig en masse forskellige interesser, men også et fælles sæt interesser og især kompetencer indenfor dyresundhed og brug af medicin.
Aktuelt i forhold til DDD, ser Adam Estrup, at de to foreninger har en fælles sag i forhold til den nye EU-forordning. Et eksempel er udmøntningen af forordningens artikel 106, der specificerer, at et veterinært lægemiddel altid skal anvendes, som det er angivet i markedsføringstilladelsen.
- Det siger sig selv, at et lægemiddel altid skal anvendes som det er godkendt. Men en meget stram fortolkning vil eksempelvis gå imod det paradigme, som vi er på vej ind i forhold til brugen af antibiotika, hvor man i dag er begyndt at stoppe behandlingen, når dyret er rask. Hvis et antibiotikum skal tages til ende, kan det øge forbruget gevaldigt. Og en stram fortolkning vil helt grundlæggende stride mod dyrlægens faglige vurdering og behandlingsmuligheder.
Ordlyden er ikke til at ændre, forklarer Adam Estrup, fordi det står i en forordning, hvilket vil sige, at teksten skal implementeres.
- Men vi synes, det er vigtigt, at vi som organisation gør Fødevarestyrelsen opmærksom på, at der er en mulig udfordring her i forhold til nogle af de overordnede politiske modsætninger, der ellers er. Og det er jo også en problematik, den praktiserende dyrlæge står over for.
Et andet område, der ligger ViNordic meget på sinde er, at kaskadereglen anvendes, som den er tiltænkt.
- Veterinærmedicin er et begrænset marked. Markedet er ovenikøbet delt op i nichemarkeder efter dyreart, hvilket kun gør de enkelte markeder mindre. Forkert anvendelse af kaskadereglen, hvor man anvender humane lægemidler til veterinært brug, selv om der er markedsførte veterinære midler, der kan anvendes, udvander markederne yderligere.
Det betyder på lang sigt, at der vil være færre veterinære lægemidler på markedet, siger Adam Estrup.
Omfanget af ViNordics samarbejde med andre koger Adam Estrup ned til at omfatte ethvert tiltag, som har oplysningskarakter, og som handler om at fremme dyrs sundhed.
- Der vil være samarbejder, hvor vi ikke har en stor aktie i det, men jeg tror, det er ret umuligt at tale generelt om dyrs sundhed, hvis ikke også vi taler om muligheder for at behandle dem med lægemidler.
På spørgsmålet om »hvad med opsplitning af lægemidler«, svarer Adam Estrup, at der ikke er økonomi i at producere mindre pakninger for medicinalvirksomhederne, men ViNordic vil gerne stå sammen med DDD og komme med forslag til, hvordan det er muligt at anbryde medicinpakningerne, så det ikke bliver så administrativt bøvlet, som det er i dag.
Streng selvjustits
ViNordic har markedsføringsnævn i Sverige, Norge og Danmark, og alle steder har nævnene en vigtig rolle med at håndtere og administrere bøder i markedsføringsspørgsmål mellem medlemsvirksomheder. Hvorfor denne strenge selvjustits?
- Det er ikke alle markedsføringsregler, der er lige klokkeklare – specielt ikke når du kommer ind på de digitale og sociale medier. Derfor er der altid noget, der ligger i gråzonen. Hvis ikke vi havde denne strenge selvjustits, var alternativet, at virksomhederne skulle gå til Lægemiddelstyrelserne i de respektive lande, hvis de finder, at deres kolleger måske bryder reglerne. Og det er jo ikke noget, der fremmer samarbejde mellem industri og myndigheder, hvis industrien opfattes som den bevæger sig på kanten.
- Det, at vi holder hinanden i ørerne, er en del af vores musketéred. Vi forpligter os til at overholde reglerne – og hvis man ikke gør det, sanktioneres der med bøder på op til 50.000 kroner, siger Adam Estrup og påpeger, at det at stille lægemidler til rådighed til behandling af syge dyr også handler om at kunne kommunikere med de mennesker, der bruger dem.
- Det er det, reglerne regulerer.
