Annonce Banner Banner Banner

Endnu et nyt hotspot for flåtbåren TBE i Danmark

20191004 145633 (1)

TBE-virus har etableret sig i skovflåterne omkring en populær naturlegeplads i Tisvilde Hegn. Mellem træerne bag ved skibet nåede prævalensen i flåtnymferne op på 11 procent.

© DK-VET
Nyhed

I sensommeren 2019 lokaliserede vi et nyt hotspot for centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) i Tisvilde Hegn på Sjællands nordkyst. Inden da var tre personer blevet smittet med TBE efter at have besøgt området1. Det er nu anden gang, der opstår et TBE hotspot på Sjælland.

Der har i årtier været TBE på Bornholm og i området omkring Stockholm, men resten af Danmark, Sydsverige og Norge har været fri for TBE. Dette er helt ændret nu. TBE har bredt sig ind i området langs Oslofjorden og Norges sydlige kyst. Hele Sydsverige er ved at blive et risikoområde, og antallet af humane TBE-tilfælde i Sverige er steget fra 25 om året i starten af 1980’erne til mere end 300 om året. Da andelen af svenskere, der vælger at lade sig vaccinere, samtidigt er steget til over 50 procent i nogle områder, er stigningen i TBE-risikoen reelt endnu større, end tallene fra det svenske patientregister antyder.

I 2016 opstod et lille hotspot i Tokkekøb Hegn lige nord for København, hvor to personer blev alvorligt syge. Mens TBE på Bornholm er beslægtet med TBE i Centraleuropa2, ligner RNA-sekvenserne fra Tokkekøb Hegn og Tisvilde de nordiske

Endnu et nyt hotspot

for flåtbåren TBE i DanmarkTBE-fund3. Alt tyder derfor på, at det er den igangværende spredning af TBE fra Stockholm mod vest og syd, der nu fortsætter ind i Danmark. Det hører dog med til billedet, at TBE i 2016 igen forsvandt fra hotspottet i Tokkekøb Hegn4.

Spredningen af TBE til flere områder i Danmark uden for Bornholm udgør en ny risiko for både mennesker og hunde, der begge kan blive alvorligt syge af infektionen. TBE kan også ramme heste, men infektionen forløber som regel uden symptomer. Infektionen er helt subklinisk i drøvtyggere, men upasteuriserede mejeriprodukter kan inficere mennesker med TBE, og udgør således også et potentielt problem for kvægbruget. Der findes en effektiv vaccine til mennesker, men hundene må stadig nøjes med at anvende flåt-repellenter. Flåtrepellenter har dog den fordel, at de samtidigt beskytter hundene mod den flåtbårne Babesia canis, der måske er på vej ind i Danmark sydfra i takt med engflåtens (Dermacentor reticulatus) spredning mod nord.

Selvom TBE altså spreder sig mod Danmark, er hotspottet i Tisvilde alligevel usædvanligt. Når vi leder efter TBE i flåter, er det ofte som at lede efter en nål i en høstak. Selv i centrum af et hotspot stiger prævalensen i skovflåter sjældent til over 2 procent. I Tisvilde fandt vi dog rekordhøje prævalenser af TBE i flåtnymferne. Selve hot spottet er desværre centreret omkring en velbesøgt naturlegeplads. Prævalenserne var i efteråret højest lige omkring legepladsens østlige del, hvor mindst 11 procent af de indsamlede nymfer var positive for TBE (5 pools med i alt 44 nymfer testede alle positive). Infektionsraterne faldt hurtigt væk fra legepladsen med prævalenser på cirka 8 procent 20-50 meter væk fra pladsen og ned til et mere normalt niveau på 0-1 procent et par hundrede meter væk fra legepladsen. Ingen af de 119 indsamlede voksne flåter testede imidlertid positive. Voksne flåter er op til et år ældre end nymferne, og sammen med et fravær af TBE-patienter de foregående år peger det på, at Tisvilde reelt er et helt nyetableret hotspot.