Hertil og ikke længere

Harvard Business Review offentliggjorde i 2019 en undersøgelse med mere end 8.000 deltagere, som viste, at kvinder har markant mindre selvtillid end mænd, når de begynder på arbejdsmarkedet. Selvom de på 17 ud af 19 parametre scorer højere end mændene på de såkaldte »key leadership abilities« - ærlighed, integritet, kommunikation, evnen til samarbejde, evnen til at udvikle andre mv. - er deres »selvtillids-score«, når de er i 20’erne, hele 60 % lavere end mændenes.

Men så sker dette: I 30’erne får kvinderne mere og mere selvtillid, mens mændene står stille. I 40-årsalderen er forskellen udlignet, og i 60-årsalderen har kvinderne fået mere selvtillid end mændene.

Direktør i Divérs og stifter af Boss Ladies Nina Groes mener, det er et bemærkelsesværdigt resultat, fordi det på én gang bekræfter og afliver en myte.

- Fra alle sider lyder det, at man gerne vil have, at kvinder blander sig mere, end tilfældet er, højere oppe i hierarkiet - så hvorfor sker det ikke? Analysen har været, at de er for tilbageholdende. De skal lære at føre sig noget mere frem, ligesom mændene. De mangler selvtillid. Her ser vi, at der er noget om det i udgangspunktet, men også at udgangspunktet ændrer sig, når kvinderne stille og roligt møder virkeligheden og finder ud af, at de er fuldt ud konkurrencedygtige, siger Nina Groes.

At kvinder som udgangspunkt møder op på arbejdsmarkedet med en mindre tro på sig selv end mænd, er intet under, mener hun.

- Vores klassiske kvindebilleder sidder rigtig godt fast og er en del mere stereotype end vores mandebilleder. Kvinder er blevet opdraget til at være tilbageholdende. Det ligger i kulturen, at de skal være ydmyge og kende deres plads. Sådan har det været i litteraturen. Og sådan har det været i Hollywood-film, hvor de kvindelige hovedroller dog de seneste år heldigvis ser ud til at indeholde flere sider, siger Nina Groes.

Set i lyset af, at kvinders selvtillid naturligt finder et højere leje med årene, er det ekstra alarmerende, at kulturen udstyrer dem med lav selvtillid i udgangspunktet, mener hun.

- Alle undersøgelser peger på, at et livslangt karriereforløb er formet efter de spor, der bliver lagt ud i de første år på arbejdsmarkedet. Hvis vi kunne lykkes med at bryde det manglende selvtillids-mønster blandt kvinder meget tidligere, ville meget være vundet, siger Nina Groes.

Glasloftet

»Op på stiletten kvinde, og sæt dig selv igennem«. Det har ifølge Nina Groes været det bedste råd, man har kunnet give ambitiøse kvinder på vej ind i en verden bestående af mænd.

- Det er ikke noget helt forkert råd, for vi ved, at når kvinder ser en jobansøgning, så fokuserer de på de tre ting, de ikke føler, de kan, og glemmer de syv ting, hvor de er på hjemmebane. Så en del af udfordringen er i kvindernes eget mindset.

- Alligevel er det et helt utilstrækkeligt råd, for sandheden er jo, at kvinderne rammer et glasloft, når de har ambitioner om at komme højere op i hierarkiet. For lige der træder en lang række eksklusionsmekanismer ind, som er hovedårsagen til, at de ikke kommer videre, siger Nina Groes.

Det begynder allerede med selve jobansøgningen, hvor store studier har vist, at de mandlige ansøgninger bliver vurderet højere, når man skjuler kønsidentiteten for ansættelsesudvalget.

Og som om det ikke var nok, er man også tilbøjelig til at give mændene en højere løn, selvom kvalifikationerne er de samme. Så glasloftet består langt fra kun af kvinder med for lav selvtillid, der bilder sig ind, at de ikke har kompetencer nok, pointerer Nina Groes.

- Én ting er kvindernes selvbillede, noget andet er deres møde med virkeligheden i jobsamtaler, lønforhandlinger og andre situationer, hvor selvtillid er afgørende. Hvis man tror, at løsningen er, at de bare skal steppe op og være lidt mere som mænd, så har man ikke forstået, hvor dybt det stikker, at mænd på et ubevidst plan foretrækker mænd på de højere direktionsgange. Udfordringen er inde i hovedet på kvinderne, men så sandelig også i den kultur, der møder dem, hvor en topleder stadig er en mand i jakkesæt, siger hun.

På et tidspunkt søgte hun selv et lederjob, hvor en dygtig headhunter vejledte hende i, hvordan hun skulle få stillingen.

- Forløbet startede med en personlighedstest, som viste, at jeg havde markante maskuline kompetencer. Det skulle jo ifølge teorien være helt super, men headhunteren rådede mig til at skrue ned for maskuliniteten. »Det gør arbejdsgiveren utryg, hvis en kvinde fører sig frem og godt kan lide at tage ordet. Den adfærd ønsker man ikke fra en kvinde. Hvis du gerne vil have det job, så må du vise nogle feminine sider frem«, var hans gode råd, som jeg tror var helt rigtigt, når det nu handlede om at få jobbet.

En kvinde, som tager rummet, er ikke det, mændene vil have, siger Nina Groes.

Mødet med virkeligheden

Det generelle billede i Danmark såvel som overalt i verden er, at mænd overvurderer sig selv, og kvinder undervurderer sig selv, fortæller kønsforsker på RUC Karen Sjørup.

- I mødet med virkeligheden foregår der altid en justering for den, der går rundt med forkerte selvopfattelser - hvilket vi alle i forskellige grader gør. »Jeg vurderede mig selv på én måde, men nu ser jeg, at det i virkeligheden forholder sig på en anden måde«. Det er sådan, vi udvikler os som mennesker.

- Lige nu står vi midt i en rivende udvikling af forholdet mellem kønnene. Mændene sidder stadig på de tungeste magtpositioner. Men kvinderne er dem, der både på det personlige plan og i deres rolle i samfundet det sidste halve århundrede har udviklet sig mest. Hvilket formodentlig er en væsentlig del af forklaringen på deres stigende selvtillid i løbet af deres karriere, siger Karen Sjørup.

Drenge er fra tidligt i livet drevet frem mod at præstere. Deres succeser bliver i højere grad fejret end pigernes, viser undersøgelser.

Det har den dobbelte effekt, at de som voksne har det mere naturligt med at præstere, samtidig med at de udvikler en tendens til selvovervurdering, vurderer Karen Sjørup, som understreger, at der er tale om grove - men dog helt igennem forskningsbaserede - generaliseringer hver gang, hun taler om køn under ét.

- Drenge bliver meget ofte fyldt med forestillinger om, at de kan mere, end de rent faktisk kan. Det er en af årsagerne til, at vi både har flere vindere og tabere blandt mænd. For den, der overvurderer sig selv, kan det være en brat opvågnen til virkeligheden at finde ud af, at man kan mindre, end man troede. Omvendt forholder det sig for den, der undervurderer sig selv, men finder ud af, at man kan mere, end man troede. Erkendelsen føles godt - men kun et stykke af vejen, siger Karen Sjørup.

Når et menneske skal forløse et potentiale, der ikke har fået lov til at udfolde sig, venter der ofte et arbejde med at gøre op med den angst, som sandsynligvis var det underliggende problem, pointerer hun.

- Her er den store udfordring for kvinder med lav selvtillid. De må komme mere og tidligere ud af busken, hvis de har et ønske om at gøre karriere. Det er det, mændene gør. De har det mere naturligt med at stå op for sig selv, tale til en forsamling og komme med indlæg i debatten, siger hun.

Den selvforstærkende spiral

En af de faktorer, som hæmmer kvinder mest i at folde sig ud på arbejdet, er deres egen og omgivelsernes optagethed af deres udseende, mener Karen Sjørup, som er helt bevidst om, at det er et stort tabu.

- Vi taler sjældent om, hvor meget kvinders skønhed og selvfremstilling betyder for deres karriere. Hver enkelt kvinde tænker jo i alle enkeltheder på, hvordan hun fremtræder. Hvor sexet eller hvor lidt sexet, hvor kort kjole, hvor høje stiletter, hvor dyb udskæring eller hvor meget makeup. Det forventes, at man gør dette diskret og ligesom lidt tilfældigt - for det er jo sådan vi hylder kvindeligheden.

- Meget få kvinder vover sig uden for denne forestilling, og det er synd. For den hæmmer ikke bare kvinderne selv i udfoldelsen af deres kompetencer. Den gør også, at kvinder, der går lige over nogens grænse med højden på stiletten, mister faglig respekt, siger hun.

Kvinder har det med at putte sig. Hvilket afspejler sig i den kendsgerning, at det på kvindearbejdspladser kan være svært at få nogen til at tage ansvaret og gå helhjertet ind i lederjobs, fortæller Karen Sjørup.

- Kvinderne er blevet fantastisk gode til den fortrolige samtale på arbejdet, men der er meget plads til forbedring, når det gælder den strategiske samtale. Den samtale, man vil opnå noget med - eventuelt på ens egne vegne. Den, der måske ligefrem kræver, at man stiller sig op foran 10 mænd og gør sit standpunkt klart. Eller endnu værre - man bliver nødt til at fortælle 10 mænd om, hvor god man er, så man får topjobbet foran de mandlige ansøgere. Det er den form for mur, det ville være skønt at se flere kvinder gennembryde, siger Karen Sjørup, hvis gode nyhed er, at det ikke er ubestigelige bjerge, der skal forceres.

- Det er en ren træningssag. Og der er den selvforstærkende virkning ved at tage de første par modige skridt, at holder man først talen, eller får man først jobbet og lykkes med det, så stiger selvtilliden. Derefter følger endnu mere ansvarsfulde opgaver, som giver endnu mere selvtillid. Det er den selvforstærkende opadgående spiral, jeg gerne ville se mange flere kvinder træde ind i, siger hun.