Næsten alle danske hunde og hovedparten af kattene lever gode liv som familiedyr. Der er dog også mennesker, som af forskellige grunde vælger at skille sig af med deres hund eller kat – og en del af disse dyr, som ejerne ikke længere ønsker eller er i stand til at tage sig af, ender på internater.
Nogle hunde og rigtig mange katte løber væk hjemmefra og bliver herreløse, og en del af disse dyr kommer også på internater. I Danmark drives internater ofte af dyreværnsorganisationer, hvis mål er at hjælpe dyrene og sikre dem de bedst mulige levevilkår.
Nærværende artikel er et sammendrag af resultater fra en retrospektiv undersøgelse af trafikken ind og ud af danske internater i perioden 2004 til 2017. Hovedresultaterne fra undersøgelsen er allerede publiceret i en international forskningsartikel [1], og læsere, som vil se flere resultater og en diskussion af undersøgelsens resultater i lyset af den internationale forskningslitteratur, henvises hertil.
Spørgsmålet, som undersøgelsen skulle tjene til at besvare, var: I hvilket omfang har danske internater været i stand til at løse problemer med uønskede og herreløse hunde og socialiserede katte? (Ikke-socialiserede katte indgår ikke i denne undersøgelse, idet disse ikke kan placeres i private hjem og derfor ikke tages ind på danske internater). Vores svar på spørgsmålet er kort fortalt, at problemerne med hundene bliver løst, mens kattene er en helt anden historie.
Succesen for hundenes vedkommende hænger for det første sammen med, at hold af hunde i Danmark er effektivt reguleret. Der er derfor relativt få herreløse hunde. For det andet hænger det sammen med, at der er en stor efterspørgsel efter hunde, som kan erhverves til en overkommelig pris via internater.
Katte er sværere for deres ejere at holde indespærret, og da der samtidig ikke er tilsvarende krav til hold af kat, som der er til hund, er resultatet, at der er en stor population af herreløse katte, som i betydelig grad reproducerer sig. Internaternes bestræbelse på at håndtere katteproblemet har i perioden ført til en 250 %-stigning i indtaget af især herreløse katte samtidig med, at andelen af katte, som internaterne må aflive, næsten er fordoblet.
Efter alt at dømme skyldes stigningen i indtaget af katte på internaterne ikke, at der er blevet flere herreløse katte, men at flere mennesker ser internaterne som en nem løsning på problemer med at komme af med uønskede og herreløse katte.
Materialer og metoder
En liste over danske internater blev etableret baseret på en Google-søgning, på oplysninger fra virk.dk og på oplysninger fra Fødevarestyrelsen, som baseret på lovgivningsmæssige krav skal have indberetninger fra internater med mere end et vist antal hunde. Lederne for de af internaterne, som var aktive ved undersøgelsens start i foråret 2018, fik en invitation til at deltage i undersøgelsen, hvori undersøgelsens formål blev præsenteret, og hvor det blev garanteret, at oplysninger vedrørende de enkelte internater ikke ville blive offentliggjort. Derfor præsenteres der i denne og andre artikler baseret på undersøgelsen kun resultater, som er aggregeret på tværs af internaterne.
Langt de fleste af de hunde, som kommer ind på danske internater, bliver således formidlet videre til et nyt hjem.
Internaterne blev bedt om at præsentere tal for hunde og socialiserede katte. Tallene for indtag var fordelt i forhold til, om dyrene var blevet afleveret til internatet af deres ejere, om de var indleveret som herreløse, eller om de var blevet fjernet fra deres ejere, fx i forbindelse med dyreværnssager. Tallene for dyrenes videre skæbne var fordelt mellem, om dyrene havde fundet et nyt hjem, om de var kommet tilbage til deres ejer, om de var blevet aflivet, eller om de på anden måde var døde.
Ikke alle internater havde data for alle år, og manglende data blev interpoleret på grundlag af de indberettede data. Antallet af dyr på internater, som ikke gav os data, blev estimeret på grundlag af internaternes hjemmesider og personlig kontakt til personer med relation til hvert af disse internater, hvor disse personer blev bedt om et skøn for internatets omsætning af dyr.
Som mål for, i hvilken grad det var lykkedes at sikre en fortsat tilværelse for de indsatte hunde og katte efter internatet, benyttede vi det det internationalt meget anvendte mål, Live Release Rate (LRR), som lidt forsimplet sagt er andelen af dyr, der finder et nyt hjem eller returneres til deres oprindelige ejer, sammenlignet med det totale antal dyr, der forlader internatet – både levende og døde. En LRR på 90 betyder således, at 90 % af dyrene kommer videre fra internatet i et givent år, mens 10 % bliver aflivet eller dør på anden måde, mens de er på internatet.
Antallet af katte, der i perioden 2012 til 2018 blev meldt som trafikskadede til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, blev brugt som mål for udviklingen i antallet af herreløse katte.
Endelig benyttede vi os af muligheden for at få kommentarer til den fundne udvikling i antallet af katte, som kommer ind på internaterne, ved henvendelse via e-mail til en række ledende medarbejdere og folkevalgte med relation til de større danske katteinternater.
Resultater
Vi identificerede 20 organisationer, som tilsammen var ansvarlige for at drive 52 internater. Af disse var det 37 (71 %), som leverede data til vores studie. Af de 37 internater var 19 rene katteinternater, ét havde kun hunde, og resten havde både hunde og katte. Ud fra situationen i 2017, hvor vi havde data for 11.240 katte og skønnede at mangle data for 1.429 katte, nåede vi frem til, at vi i vores undersøgelse dækkede ca. 89 % af kattene, som i perioden kom på internat. Tilsvarende havde vi i 2017 data for 1.553 hunde og skønnede, at vi manglede 99 hunde, hvilket danner grundlag for et skøn om, at vores undersøgelse omfattede ca. 94 % af de hunde, som i perioden var kommet på internat.
Som det fremgår af figur 1, faldt det årlige indtag af hunde på danske internater i perioden fra omkring 2.000 til 1.550, mens indtaget af katte voksede fra 3.100 i 2004 til over 11.000 i 2017. For både hunde og katte var der i perioden et fald i LRR, hvilket betyder, at relativt flere dyr blev aflivet eller døde i slutningen af perioden end i begyndelsen. For hundenes vedkommende steg andelen af aflivede og døde fra 6 % til 10 %, mens den for kattenes vedkommende steg fra 15 % til 30 %.
Figur 1. Indtag (fuldt optrukne røde og blå linjer) og live release rater (stiplede linjer) for hunde og katte for perioden 2004 til 2017 aggregeret for 37 danske internater. Årligt antal katte rapporteret som trafikskadede til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral (grøn linje).
Antallet af katte meldt skadede, fordi de var blevet påkørt af en bil, faldt fra 3.259 i 2012 til 2.166 i 2018 (figur 1). Dette er et fald på 33 %.
Samlet set var antallet af ejer-indleverede katte relativt konstant (median ca. 1.600 katte årligt) i perioden, mens den procentvise andel af herreløse steg fra 43 % i 2004 til 87 % i 2013, hvorefter andelen stagnerede/faldt til omkring 80 % i 2016/2017. I modsætning hertil var andelen af ejer-indleverede hunde relativt stor (over 50 %), men faldt gennem perioden fra ca. 80 % i 2004 til ca. 50-55 % i perioden 2010 og efterfølgende (frem til 2017). For hundenes vedkommende var der også en nogenlunde konstant og ikke ubetydelig andel af fjernede dyr (median ca. 350 hunde årligt).
Diskussion
Det første interessante fund er, at der i den undersøgte periode var et lavt og let faldende indtag af hunde på internater samtidig med, at der skete en stigning i andelen af aflivede hunde. Faldet i antallet af hunde skyldtes primært et fald i antallet af hunde, som blev afleveret af deres ejere, mens antallet af herreløse hunde og hunde, som var blevet fjernet fra deres ejere, var nogenlunde konstant. Så mens andelen af hunde afleveret af deres ejere i begyndelsen af perioden udgjorde omkring to tredjedele, var det i slutningen af perioden kun omkring halvdelen.
Der synes at være en sammenhæng mellem faldet i antallet af hunde, som blev afleveret af deres ejere, og stigningen i andelen af aflivede hunde: I den sidste del af perioden er det blevet nemmere for ejere, som ikke længere kan eller ønsker at have en hund, at formidle den direkte videre til en ny ejer via Facebook, Den Blå Avis og andre internetmedier, ofte mod betaling. Der er derfor grund til at tro, at de hunde, som ejere i den sidste del af perioden afleverede til internater, i høj grad var hunde, som var svære at komme af med, fx på grund af størrelse, adfærdsproblemer, sygdomme og høj alder. Derfor er der også grund til at tro, at internaterne var nødt til at aflive en større del af disse hunde, fordi de ikke kunne videreformidles. Dette skal ses på baggrund af, at det samlet set er en relativt lille del af hundene, sammenlignet med kattene, som ikke får et nyt hjem.
Langt de fleste af de hunde, som kommer ind på danske internater, bliver således formidlet videre til et nyt hjem. Dermed bidrager internaterne klart til at sikre, at hunde, som er egnet til at blive genplaceret, ikke unødigt skal aflives.
Situationen for kattene er meget anderledes. I den undersøgte periode var der en 250 %-stigning i antallet af katte, der kom ind på danske internater; og denne stigning skyldtes alene en stigning i antallet af socialiserede, herreløse katte, mens antallet af katte, som blev afleveret af deres ejere, var nogenlunde konstant i perioden.
Samtidig har vi ikke nogen grund til at tro, at antallet af danske herreløse katte er steget i perioden. Tværtimod har vi grund til at tro, at det er faldet, idet der er sket et fald i antallet af meldte trafikskadede katte i en periode, hvor trafikken er vokset. I henhold til oplysninger fra Vejdirektoratet er mængden af trafik på de danske veje således steget 14 % fra 2010 til 2018 [2]. De trafikskadede katte vil selvfølgelig både omfatte herreløse og ejede katte; men vi ved fra en anden undersøgelse [3], at antallet af ejede katte også er vokset i perioden. Så det store spørgsmål er, hvorfor der sker denne stigning i antallet af herreløse katte, som kommer ind på danske internater?
