Det kan være svært at fylde kalenderen ud med nye gøremål, når arbejdslivet stopper, og der er sagt farvel til gode kolleger. Det var Svend Johansen forberedt på, da han for 12 år siden, knap 68 år gammel, gik på pension efter en lang og aktiv karriere, senest som beredskabschef i Fødevareregion Øst, og et væld af tillidserhverv gennem årene, bl.a. med flere bestyrelses- og formandsposter i DDD.
Arbejdslivet kunne godt fortsætte, men han valgte at sætte punktum, for at gøre noget mere af det, han ikke havde haft tid til i den travle hverdag.
- Inden jeg gik på pension, havde jeg tænkt en del over, at det er væsentligt at få liv i de dage, man har, som pensionist. Det gælder ikke om at forlænge livet med dage, men om at forlænge dagene med liv. Jeg havde ikke lagt en egentlig plan, men jeg havde fx besluttet mig for, at jeg skulle have lidt mere ud af at bo her, hvor vi bor. På det tidspunkt havde vi også sommerhus, så der var lidt at holde begge steder, forklarer Svend Johansen hjemme i dagligstue i Tappernøje, hvor selv en tung dyne af gråt vejr ikke kan udkonkurrere den smukke udsigt ud over Præstø Fjord med Feddet på den anden side.
Der var dog en ting på to do-listen, som Svends kone var opsat på, at sådan skulle det være. Og det var, at de anskaffede sig en hund, som de på det tidspunkt ikke havde haft i nogle år.
- Som hun sagde: »Den skal ud at gå hver dag – så det er dit job«. Det får jeg så noget motion af. Det nyder jeg meget.
Naturen har altid været en livsbetingelse, forklarer Svend og understreger, at den er blevet forstærket nu, hvor han kan følge med i, hvad den bringer, dagen igennem.
Rejseliv langt væk
Men det er ikke kun den nære natur, der bringer liv i dagene i Tappernøje, det gør også den tropiske regnskov i Brasilien, hvortil Svend i de sidste 9 år har arrangeret ture, som han også har været rejseleder på.
- Det er en lang historie, siger han, da jeg spørger om, hvordan det begyndte.
- Jeg kender direktøren for Randers Regnskov og fik på den baggrund mulighed for at tage med ud på et par stykker af de ture, der på daværende tidspunkt blev arrangeret for de ansatte. Alle skulle prøve at være med ude og se regnskoven i virkeligheden.
- Det var en stor oplevelse, som jeg naturligvis fortalte om til venner rundt omkring, og så var der én, der spurgte om, om ikke man kunne komme med på sådan en tur. Men det kunne man ikke, fordi Randers Regnskov var ophørt med turene, og så blev jeg opfordret til at arrangere en tur. Jeg tænkte: »Hvorfor ikke«, og så kastede mig ud i det. Det var i 2011, og det blev en kanon succes.
Efterspørgslen på turene fortsatte, bl.a. i forbindelse med de foredrag om den truede tropiske regnskov, som Svend holdt oplæg om i DDDs regionalforeninger og andre steder. Der var derfor basis for flere ture.
I alt har Svend rejst til Brasiliens tropiske regnskov ni gange, to med medarbejdere fra Randers Regnskov, og syv gange, hvor han selv har arrangeret turene, der har været fuldt booket hver gang.
- Vi bor komfortabelt på en familieejet båd med plads til 24 personer og en besætning på 7-8 mand, inklusive guider, der er med på hele den 14 dage lange tur til at fortælle om de eksotiske planter og dyreliv.
- Det er en kæmpeoplevelse hver gang. Turene har givet mig en fortsættelse af min barnedrøm om at færdes ude i naturen. Jeg tror, rigtig mange dyrlæger overvejede, om det nu var dyrlæge eller biolog, de skulle være. De samme overvejelser har jeg haft. Det er derfor en livsdrøm at komme ud i den skov, hvor biodiversiteten er allerstørst. I en dansk skov er der cirka 15 forskellige plantearter på en hektar, mens der tilsvarende er cirka 300 forskellige plantearter i en tropisk skov. Det samme gælder dyrelivet.
En glidende overgang
Tilbage i Tappernøje har Svend 79 år gammel for længst sluppet sit tidligere arbejdsliv. Men der var noget, der var lettere at slippe end andet.
- Det sværeste var ikke at være omgivet af sine medarbejdere, da jeg blev pensionist. Ikke så meget jobbet, som selvfølgelig har været utrolig udfordrende i de sidste 20 år, hvor jeg var veterinærchef og beredskabschef. Jeg var så privilegeret, at jeg selv havde ansat dem alle sammen. Det var et fantastisk team, synes jeg.
Da Svend stoppede med at arbejde, havde han fortsat nogle »rester« af småjobs tilbage, der gjorde det til en gradvis aftrapning fra arbejdslivet, bl.a. som sensor på Landbohøjskolen og medlem af Kulturministeriets tilsynsråd for de zoologiske haver.
Og det er en opskrift, han stærkt kan anbefale andre.
- Hvis man har mulighed for det, skal man aftrappe sit arbejdsliv, inden man går på pension. De første par måneder er det godt at have noget tilbage af bare et eller andet.
At holde hoved og krop i gang
At komme ud og være sammen med andre mennesker er i bund og grund det, der driver værket for de mange aktiviteter, Svend putter ind i sin hverdag. Uanset om det er, når han går til yoga en gang om ugen, kommer i Rotaryklubben eller tager på tur med vennerne i udflugtsklubben, hvor de mødes i naturen med medbragte madpakker eller hver sommer rejser rundt til de danske øer.
Seniortilværelsen har også bibragt nye dimensioner, som er med til at hovedet i gang, siger Svend med et smil. En gang om måneden mødes han med fem andre akademikere i en erfagruppe, hvor omdrejningspunktet er det biologiske. Enten tager de ud og besøger en virksomhed eller har en til at holde foredrag.
- Vi har fx set, hvordan man producerer minigrise til forsøg, og vi har besøgt en økologisk fåre- og mælkeproduktion og et biologisk rensningsanlæg. Vi har hver vores faglighed og kommer også hver især med indlæg og mødes hos hinanden. Det har vi meget fornøjelse af, siger Svend, der også deltager i de fleste møder i den lokale regionalforening i Præstø.
- Sommetider er det for lidt nørdet, men det er spændende, og jeg vil gerne følge lidt med. Jeg har sluppet arbejdslivet med et øje på klem.
