Undersøgelsen blev besvaret af 14.559 dyrlæger fra 30 europæiske lande og er den hidtil største af sin art.
Et vigtigt mål med undersøgelsen er at få tal på dyrlægers demografi, arbejdsvilkår, trivsel og opfattelse af sig selv og omverdenen. FVE bruger resultaterne til at styrke deres indsats for at promovere den veterinære profession og for at forbedre dyrlægers vilkår på tværs af Europa. Undersøgelsen er en gentagelse af en lignende undersøgelse gennemført i 2015.
Resultaterne blev præsenteret på FVEs generalforsamling i november 2019 af bl.a. formand for Faggruppe Familiedyr Christine Fossing, der har siddet i arbejdsgruppen bag undersøgelsen.
Køn og ansættelsessteder
Hovedtallene i VetSurvey 2018 viste, at:
- Andelen af kvindelige respondenter er steget siden den første undersøgelse i 2015 til 58 % på tværs af alder.
- 82 % af respondenterne under 30 år er kvinder.
- I alt arbejder 58 % af respondenterne på tværs af Europa i klinisk praksis, enten som ansat (31 %) eller praksisejer (27 %).
- Mindre praksis er stadig udbredt i Europa, idet 70 % af praksis er med 5 eller færre dyrlæger, mens 43 % er én- eller tomandspraksis.
Til sammenligning har 56 % af de danske praksis 5 eller færre dyrlæger. Generelt på tværs af Europa er der en tendens til, at større klinikker er ejet af kæder.
Ulige lønforhold
Undersøgelsen viste, at de mandlige respondenter i gennemsnit tjener 12 % mere end de kvindelige.
De danske respondenters løn er den tredjehøjeste i gennemsnit, når der justeres for købekraft, kun overgået af Schweiz og Holland. I gennemsnit på tværs af alle lande tjener dyrlæger beskæftiget som konsulenter eller med fødevaresikkerhed mest, mens ansatte dyrlæger i klinisk praksis tjener næstmindst - ca. halvt så meget som praksisejere i undersøgelsen.
Bedre efteruddannelsesmuligheder
De danske respondenter ligger under gennemsnittet i forhold til antal timers efteruddannelse årligt med 35 timer mod gennemsnitligt 40 timer på tværs af alle lande.
Resultaterne viser også, at danske dyrlæger ikke betaler for egen efteruddannelse i modsætning til kolleger i næsten alle andre europæiske lande. De danske respondenter er nogle af de mest tilfredse med kvaliteten af deres efteruddannelse.
Danmark og de øvrige skandinaviske lande ligger desuden helt i bund, hvad angår den tid det tager for dimittender at finde et job.
Glade for valg af profession
På en skala fra 1 til 10 placerer de danske respondenter sig helt i toppen, hvad angår tilfredshed med valget af dyrlægefaget som profession og livskvaliteten som dyrlæge (gennemsnit ca. 8 af 10). Tilfredsheden ligger også i den bedste fjerdedel, hvad angår tilfredshed med lønniveauet for danske dyrlæger (6,2 af 10), hvor den gennemsnitlige tilfredshed på tværs af Europa kun er
5,3.
Hele 48 % af de danske respondenter svarer, at de har foretaget et karriereskifte indenfor dyrlægefaget, mens det kun gælder 33 % på tværs af Europa. 27 % af de danske respondenter har overvejet at forlade dyrlægefaget – det er under gennemsnittet i forhold til europæiske dyrlæger (32 %).
Mistrivsel er desværre et udbredt problem
13 % af de danske respondenter (på tværs af køn og alder) har været sygemeldt fra deres arbejde i mere end 2 uger gennem de seneste 3 år pga. depression, udbrændthed, udmattelse eller »compassion fatigue«.
Tallet er dobbelt så højt for kolleger i Europa. Hele 26 % af de europæiske dyrlæger svarer, at de var sygemeldt fra deres arbejde i mere end 2 uger gennem de seneste 3 år grundet mistrivsel. Heraf 29,7 % af de kvindelige respondenter og 18,4 % af de mandlige respondenter, og den samlede andel stiger, jo yngre respondenterne er, hvor hele 33,5 % af de under 30-årige dyrlæger har været sygemeldt i mere end 2 uger de seneste 3 år.
De danske respondenter ligger helt i bund mht. oplevet stress i arbejdslivet med 5,7 på en skala fra 1 til 10, hvor gennemsnittet i Europa er 6,9. Samtidig svarer relativt flere danske dyrlæger sammenlignet med andre nationaliteter, at de slet ikke oplever deres arbejdsliv som stressende (5,5%).
Fremtidens vigtigste arbejdsområde
Europæiske dyrlæger rangerede dyrevelfærd i husdyrproduktionen som den vigtigste udfordring for den veterinære profession i fremtiden
