I Danmark har vi over 200.000 køer, som hvert år behandles for mastitis. Mastitis er den primære årsag til antibiotikaforbruget i kvægsektoren. Det dækkede hele 70 % af køernes antibiotikaforbrug i 2018 – og der er stort fokus på at målrette og nedbringe antibiotikaforbruget både fra branchens side, men også politisk.
Viden er nøglen til mastitisforebyggelse
Mastitis har store økonomiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Der er derfor behov for optimal forebyggelse og evidensbaseret behandling af mastitis hos køer. Men både forebyggelse og behandling af mastitis samt dertilhørende rådgivning afhænger af viden. Uden viden om årsagerne til mastitis kan forebyggelse og behandling ikke målrettes – hverken på enkeltdyrsniveau eller besætningsniveau.
Dansk Yversundhedscenter
Dansk Yversundhedscenter blev etableret i 2017 af ovennævnte årsager. Formålet med centret er bl.a. at sikre evidensbaseret rådgivning ved at styrke sammenhængskraften mellem alle led i forskningen inden for mastitis.
Ved at arbejde sammen på tværs af bl.a. epidemiologi, mikrobiologi og rådgivning er det ønsket at målrette forskningen til at løse konkrete problemer hos malkekøerne samt at sikre, at den relevante viden kommer frem til slutbrugerne i både landbrug, dyrlægepraksis og myndigheder.
Dansk Yversundhedscenter har allerede fået betragtelige forskningsmidler i dets 2-årige historie og er på vej med et nyt detaljeret indblik i mastitismikrobiologi i Danmark. Udover forskningsprojekter afvikles der også løbende workshops og kurser i regi af netværket under Dansk Yversundhedscenter.
Nyt fokus på mastitis
Etableringen af Dansk Yversundhedscenter har været med til at sætte et hidtil uset fokus på mastitis og yversundhed i Danmark. Ud over forskningsprojekter pågår adskillige kvalitetssikringsaktiviteter inden for mastitisdiagnostik. På Center for Diagnostik DTU udbydes således bl.a. den årlige ringtest i mastitisdiagnostik rettet mod praksislaboratorier, ligesom der løbende udbydes et hands-on-kursus i kvalitetssikring af praksislaboratoriers mikrobiologiske diagnostik.
Kvalitetssikring af diagnostikken er altafgørende for at opnå korrekte diagnoser og deraf følgende viden om mastitis. Hvis der stilles forkerte diagnoser eller anvendes forkert materiale/analyse til diagnostikken, bliver hele grundlaget for alt videre arbejde med mastitis skævvredet. Konsekvenserne rækker langt ud over det enkelte dyr, besætning og dyrlægeklinik.
Mastitisdiagnostik og data-opsamling
Danmark var blandt de første lande, som indførte mastitisdiagnostik i praksislaboratorier i 1990’erne, og mange lande ser misundeligt på det enorme datamateriale, vi får herfra.
Succesen med mastitisdiagnostik skyldes, at det var muligt at få en diagnose så hurtigt, så mastitisterapien kunne tilrettes til det enkelte tilfælde. Det har været en »gamechanger« for kvægpraksis at kunne målrette rådgivningen i den grad. Vi har i Danmark en unik viden om vores køer via indsamling af sundhedsdata i kvægdatabasen.
Lovgivning kan ikke følge med udviklingen på mastitisfeltet
De praktiserende dyrlæger har en central rolle i både forebyggelse og behandling af mastitis. Her er vi afhængige af, at de agens, som findes i mælkeprøver, giver et retvisende billede af de agens, som optræder i besætningen.
Lovgivningen på området betyder imidlertid, at goldning med antibiotika er afhængig af en positiv mælkeprøve. Dette på trods af at international litteratur definerer køer som havende en infektion, hvis celletallet er over 200.000. Fokus i Danmark bliver derfor på at få en positiv mælkeprøve omkring goldning, mens de akutte tilfælde sjældent undersøges. Det skyldes primært, at landmændene i vid udstrækning selv kan iværksætte behandling via en modul 2-sundhedsrådgivningsaftale uden forudgående mælkeprøve.
Forskning viser imidlertid, at prøver ved goldning ikke giver et retvisende billede af de aktuelle problemer med mastitis hos de malkende køer.
Mastitispakke
Ovennævnte problematikker har gjort, at Faggruppe Kvæg i samarbejde med branchen og relevante forskere fra Dansk Yversundhedscenter har samarbejdet omkring en mastitispakke. Pakken inddrager den nyeste viden om mastitis og har et klart sigte om at sænke antibiotikaforbruget markant ved at målrette behandlingerne bl.a. ved at kræve mælkeprøver fra akutte tilfælde før behandling.
Mastitispakken ventes desværre først implementeret i lovgivningen i 2021 grundet travlhed i Fødevarestyrelsen.
Mælkeprøver
Aseptisk udtagning af en mælkeprøve er essentielt for at få en korrekt diagnose. Mange dyrlæger oplever desværre at modtage forældede og/eller kontaminerede mælkeprøver fra besætningerne. Ikke alle praktiserende dyrlæger har været gode nok til at forklare landmændene konsekvenserne af kontaminerede prøver og bede om nye prøver, hvis prøven indeholder mere end to agens.
Mange dyrlæger oplever desværre at modtage forældede og/eller kontaminerede mælkeprøver fra besætningerne.
Konsekvensen af dette er fejldiagnoser og efterfølgende rådgivning på et forkert grundlag. Det rokker dog ikke ved, at mælkeprøver er et centralt værktøj for mastitisrådgivningen. Tværtimod.
Mastitisdiagnostikken udvikler sig
Den mikrobiologiske viden bevæger sig med syvmileskridt. Nye analysemetoder som MALDI-TOF (Matrix-assisted laser desorption-ionization time-of-flight) gør det muligt at stille diagnoser i hidtil uset nuanceret grad. Det flytter bl.a. forståelsen af årsagerne til mastitis.
I et studie gennemført på DTU i 2016 var der således 25 forskellige bakterie-species og fire forskellige svampe-species i et datasæt på 266 mælkeprøver. En variation i mastitisårsagerne, som ligger langt ud over de klassiske »major pathogens«. Heraf var flere af de hyppigste patogener i datasættet slet ikke blandt dem, man klassisk betragter som almindelige mastitisårsager.
Tilsvarende resultater er opnået gennem alle de efterfølgende forskningsprojekter på DTU, hvor MALDI-TOF-teknologien er blevet anvendt. Den nye forskning peger derfor på, at hvis man baserer sin diagnostik på tests, som kun kan identificere et begrænset antal klassiske patogener, vil man overse den korrekte diagnose i mange mastitistilfælde. Det er derfor afgørende, at denne nye viden når frem til de praktiserende dyrlæger.
Nørderi eller nødvendig viden?
I Danmark har vi en restriktiv antibiotikavejledning og desuden begrænsede valgmuligheder blandt markedsførte mastitisbehandlinger. Ikke desto mindre er den nye mikrobiologiske viden nødvendig at implementere alligevel. Selvom der ikke kan vælges nye behandlingsprodukter, er korrekt diagnose afgørende for korrekt til/fravalg af de eksisterende behandlingsmuligheder. Dertil kommer de langsigtede effekter af vores viden.
Hvis man overser/misklassificerer bakterier i en besætning, kan det føre til manglende eller forkert effekt af ens rådgivning. Som eksempel på det arbejde, der pågår for bringe den nye diagnostikviden ud til praktiserende dyrlæger, kan nævnes et studie af E. coli-mastitis i sommeren 2018 på DTU. Studiet førte til en ny vaccinationsvejledning, hvor der i særdeleshed blev sat fokus på nødvendigheden af korrekt diagnostik. Ingen vaccine kan opveje, hvis der er stillet forkert diagnose i udgangspunktet.
Mastitisringtest
På Center for Diagnostik er mastitismikrobiologien samlet under specialkonsulent Lærke Boye Astrup. Ved at samle kvalitetssikring, forskning og overvågning ét sted, opnås unik mulighed for at skabe synergi og vidensdeling mellem områderne.
Center for Diagnostik udbyder en mastitisringtest, som tager temperaturen på kvaliteten af mastitisdiagnostikken i praksislaboratorier. Ringtesten har siden 2016 undergået betragtelige ændringer. Ændringerne er udviklet i dialog med DDD Faggruppe Kvæg for at sikre, at ringtesten forbliver så godt et værktøj for praksislaboratorierne som muligt.
Ringtesten skal give brugerne optimal mulighed for at lave fejlfinding i deres hverdagsrutiner. Dermed er testen ikke blot et mål på, hvor godt man kan præstere under test-omstændigheder, men derimod en temperaturmåling på den konkrete daglige diagnostik.
Kursus i mastitisdiagnostik
Som en konsekvens af mastitisdiagnostikkens udvikIing med nye teknikker og medier til diagnostik er det nødvendigt, at praksislaboratorierne opdateres for at kunne udføre retvisende diagnostik.
Naturvidenskab er ikke et statisk fagområde – det kræver derfor løbende tilpasning at implementere ny viden. At blive klogere er ingen kritik – tværtimod. Vores position som internationalt førende dyrlæger har vi netop opnået ved at være historisk gode til at implementere ny viden – den kurs skal vi fortsætte. Derfor har Faggruppe Kvæg, SEGES og Center for Diagnostik DTU udarbejdet et kursus, hvor praktiserende dyrlæger får den nyeste viden inden for mikrobiologi og analysemetoder. Kurset, der udbydes på DTU sammen med SEGES, integrerer kvalitetssikring og mastitismikrobiologi med konkret behandlingsvalg og besætningsrådgivning. Kurset har været afholdt løbende siden august 2018 og udbydes næste gang december 2019.
Samarbejde på tværs giver resultater
Samarbejdet mellem Faggruppe Kvæg og Dansk Yversundhedscenter har allerede givet mange synergieffekter. Dette viser, at gennem samarbejde og forståelse for hinandens arbejdsområder har det været muligt at flytte mastitisfeltet rigtig langt til gavn for både landmænd, praktiserende dyrlæger og forskere.
Forskerne skal sikre udvikling af mastitisdiagnostikken. De praktiserende dyrlæger har tilsvarende et ansvar for selv at holde sig opdaterede. Derfor håber vi, at endnu flere praktiserende dyrlæger i fremtiden vil benytte initiativerne om kvalitetssikringsværktøjer og diagnostisk rådgivning. De nye diagnostiske teknologier er kommet for at blive. Hvis vi fortsætter uden at inddrage dem, bliver det os som dyrlæger, der trækker det korteste strå.
