En morgen få dage før, at Tine Nellemann skal flytte fra Jylland til Sjælland for at begynde i nyt job, oplever hun en pludselig fornemmelse af følelsesløshed i fødderne.
Symptomerne forværredes de næste dage, og det gik op for Tine, at noget var helt galt, og i stedet for at køre til Korsør, som hun var på vej til, kørte hun direkte til sin bror i København og ringede til Bispebjerg Hospital. Her blev hun indlagt akut og kort tid efter overflyttet til Rigshospitalets neurologiske afdelinger, hvor hun i de kommende dage blev udredt, alt imens hun fik det værre og værre.
- Jeg havde helt symmetrisk fremadskridende følelsesløshed og lammelse fra fødderne og opefter. Samtidig havde jeg smerter i ryggen, som strålede kraftigt ned i begge ben. Hver gang jeg havde sovet lidt, var der endnu et stykke af mine ben, jeg ikke kunne mærke. Lægerne mistænkte en lang række neurologiske sygdomme som sclerose, cancer og Guillain-Barrés syndrom.
Men efter MR-scanning og undersøgelser af elektrisk ledningsevne i de perifere nerver, som var normal, lød dommen, at der var tale om Transversel myelitis (TM).
- Det er en akut opstået neurologisk sygdom, som skyldes inflammation i rygmarven, og jeg fik at vide, at årsagen var ukendt, fortæller Tine, der er glad for, at hun kom i behandling forholdsvis hurtigt efter, at de neurologiske symptomer viste sig, fordi det er afgørende for, hvor stor skade sygdommen forvolder.
Ellers var der ikke meget at glæde sig over for Tine. Skaderne skulle vise sig at være varige, og hun måtte over længere tid kæmpe med at få førligheden tilbage i fødder og ben.
- Jeg har varige mén efter de skader, myelitten har forårsaget i min rygmarv. De første uger var præget af deciderede lammelser i underbenene. Jeg kom på benene igen først med to krykker, så med en, og nu kan jeg gå så godt, at man ikke kan se, at der skulle være noget galt. Min gangdistance er nedsat. Primært har jeg neuropatiske smerter, som kun i meget ringe grad lader sig dæmpe af smertemedicin. Der er også en tendens til krampe og nedsat kraft i de berørte områder, og min balance er påvirket. Det, jeg har sværest ved nu, er at stå stille på stedet eller at sidde med benene nedad i en fastlåst position, forklarer Tine.
Jeg er meget taknemmelig for ADOs hjælp inklusive det, at de har bevilget en advokat på sagen.
nedad i en fastlåst position, forklarer Tine. Sygdommen fik voldsomme konsekvenser både på arbejdsfronten og familiemæssigt.
- Jeg blev syg et par dage før, jeg skulle begynde i et nyt job ved Fødevarestyrelsen i Korsør. Men det kunne jeg ikke – jeg var indlagt og kunne ikke gå. Da jeg senere var til møder hos Fødevarestyrelsen, håbede jeg, at det var muligt, at der kunne findes en løsning med opgaver, som jeg trods sygdommen kunne klare, men det ønskede Fødevarestyrelsen på ingen måde. Der var ingen hjælp og meget lidt forståelse at hente der. Jeg blev fyret med virkning fra 1. november 2015, fortæller Tine.
Sammen med sin 14-årige datter var hun netop flyttet til Sjælland for at begynde i det nye job, og datteren skulle begynde i ny skole lige efter påsken, hvor Tine blev syg.
- Uvisheden om sygdommen, og det, at jeg ikke kunne være der 100 pct. for min datter, tog voldsomt hårdt på mig. Det var en svær situation for os begge.
Tine var sygemeldt, indtil hun blev indstillet til fleksjob.
- Det var svært igen og igen, at skulle fortælle om mit sygdomsforløb over for sagsbehandlere, læger og konsulenter. Jeg har søgt mange jobs, men kan kun arbejde et begrænset antal timer pr. uge. Jeg arbejder nu på en ornestation og er ikke ansat som dyrlæge.
Det mentale vendepunktet
Tre år efter Tine Nellemann var blevet syg, opdagede hun tilfældigt, at der i forbindelse med hendes indlæggelse var blevet taget blodprøver bl.a. for antistoffer mod Campylobacter.
- Jeg havde læst om, at TM kan opstå som en reaktion på en Campylobacterinfektion, og jeg gav mig derfor til at undersøge sagen. Det viste sig, at der var antistoftitre samstemmende med, at jeg havde haft en nylig infektion med Campylobacter på det tidspunkt, symptomerne på TM viste sig. Herudover kan jeg se i journalerne, at det er noteret, at jeg også havde haft kliniske symptomer på infektionen få uger før, symptomerne på TM viste sig.
Herefter gik det slag i slag.
- Jeg kontaktede ADO, som bakkede mig op i en anmeldelse af min sygdom som en mulig arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). AES tog sagen op, og en overlæge i arbejdsmedicin bakkede op om formodningen om, at min TM var en direkte konsekvens af en Campylobacterinfektion, som jeg med stor sandsynlighed har fået i forbindelse med mit daværende arbejde i kødkontrollen på kreaturslagterier.
Tine forklarer, at de fleste forbinder Campylobacter med dårlig køkkenhygiejne og dårligt stegt kylling.
- Men Campylobacter er meget udbredt inden for en bred gruppe af dyrearter. Dels hos familiedyr, men også hos malkekvæg og slagtekalve. Og når et slagteri får dyr ind fra det meste af Jylland, er det usandsynligt, at bakterien ikke findes i miljøet – i hvert fald i stalden, påpeger Tine.
Hun har ikke et præcist billede af, hvornår og hvordan smitten er foregået, men hun pointerer, at der specielt på små kreaturslagterier er øget risiko for smitte, når arbejdstempoet og -presset er højt, og man som dyrlæge hurtigt skal bevæge sig fra stald til slagtehal, til kontor og indimellem holde en pause, hvis tiden tillader det.
- Jeg har tænkt, at det kan være sprøjt fra støvlerne, når de bliver spulet, men det kan kun blive et gæt. Jeg kan kun opfordre til, at man tænker alle mulige smitteveje igennem og sørger for gode daglige rutiner i arbejdet og i forbindelse med pauser.
Risikoen for denne type smitte gælder i høj grad også andre faggrupper på slagterierne.
En lettelse, men også et stort tab
I sin bedømmelse lagde AES vægt på, at selvom der er gjort meget for, at dyrlægen ikke kommer i kontakt med dyrenes afføring, er en uheldig hændelse nok, og det er derfor overvejende sandsynligt, at Tine er smittet på jobbet. Tine står til erstatning for mén og for tab af erhvervsevne.
- Det er en fantastisk lettelse, at sygdommen nu er blevet anerkendt som erhvervssygdom. Det betyder meget at føle sig hjulpet og forstået. Jeg er meget taknemmelig for ADOs hjælp inklusive det, at de har bevilget en advokat på sagen, siger Tine, der dog ville ønske, at de, som normalt ville mistænke erhvervssygdom havde reageret i sin tid.
Som hun siger, heller ikke de læger, som behandlede mig, gjorde det.
- Måske kendte de ikke til denne mulige årsagssammenhæng.
For Tine har tabet af arbejdsevne også været et tab af frihed, økonomi og erhvervsidentitet.
- Mentalt ser jeg stadig mig selv som en stærk person, men det er et savn ikke at arbejde som dyrlæge.
