Indikationsgrundlag
Urolithiasis (urinvejssten) omfatter nefro- og ureterolithiasis og mere almindeligt cystolithiasis, urethrolithiasis eller kombinationen cystourethrolithiasis og er enten simpel eller obstruerende. Obstruerende urolithiasis er sjælden hos tævehunde.
Klinisk billede: Dysuri domineret af svær stranguri og evt. hæmaturi. Ved længerevarende komplet obstruktion ses ofte stærkt nedsat almenbefindende (somnolens) og bradykardi pga. post renal azotæmi. Komplet obstruerende urolithiasis må erkendes tidligt, da tilstanden ofte er livstruende pga. sekundær metabolisk acidose og hyperkalæmi.
Udredningsplan
Kateterisering samt ultralydskanning og røntgenundersøgelse af pelvis og urethra. Calcium struvit og oxalat urolither > 3 mm kan ses på røntgen. Urat og cystin er ikke altid røntgentætte. Desuden urinanalyse, mikrobiologisk undersøgelse af urin samt analyse af urolithernes sammensætning.
Diagnosenomenklatur
Obstruerende cystolithiasis eller cystourethrolithiasis. Mest relevante differentialdiagnoser: Overgangsepithel carcinom, bakteriel cystitis.
Henvisningsgrundlag
Patienter med samtidig nephro- samt ureterolithiasis eller sekundær pyelonefritis håndteres bedst i specialpraksis.
Behandling og kirurgiske muligheder
Korrektur af azotæmi, syre-base og elektrolybalance. Ved post renal azotæmi foretages akut cystocentese eller perkutan blærekateterisering (blære bypass), hvis ikke der kan anlægges transurethralt kateter. Hvis urethrolither ikke kan skylles tilbage i blæren (retrograd hydropulsion), foretages urethrotomi for at .erne obstruktionen. Inden cystotomi anlægges blærekateter. Efter anden recidiv af urethrolithiasis bør urethrostomi overvejes.
Efterbehandling, kontrol og prognose
Urethrotomier kan sutureres eller efterlades til sekundær heling og bør følges tæt de første to uger efter operation, da siveblødninger er almindelige. Urethrostomier bør vurderes mht. udvikling af striktur efter 3-6 mdr. Cystotomier a.eler almindeligvis uden alvorlige komplikationer, men forbigående hæmaturi og dysuri er almindelige. Risikoen for obstruerende urolithiasis recidiv er ukendt.
