Det er en grundlæggende trang til at involvere sig, der fik Ida Tingman Møller til at kaste sig ind i det fagpolitiske arbejde.
- Det er ikke første gang, jeg er fagpolitisk aktiv i ADO, og jeg tror, at lysten til at stille op til formand nu er, at jeg har fået en indsigt i arbejdet qua mit arbejde som ansat i sekretariatet. Der er nogle ting, jeg har lyst til at lave om, siger hun og uddyber:
- Jeg synes som udgangspunkt, at ADO gør nogle rigtig gode ting, men jeg kan også se, at det ikke altid kommer ud over rampen og bliver synligt for medlemmerne. Og det kan være ligegyldigt, at du har verdens bedste fagforening, hvis du er den eneste, der ved det.
- ADO har rigtig mange gode tilbud og arbejder på mange fronter. Som fagforening kan vi fuldt ud matche andre fagforeninger, plus at vi har et branchekendskab, som langt overstiger andre fagforeninger. ADO/DDD har hele pakken med både fagforeningsdelen og det fagpolitiske. Og det skal vi skabe mere synlighed omkring.
Den nye kurs
Ida ser det som en stor fordel, at hun er begynder sin formandsperiode i fredstid, fordi det giver ro til arbejdet på de indre linjer.
Du har signaleret en ny kurs i ADO – hvad går den ud på?
- Hvis man tror, at den nye kurs er en revolution, og at ADO skal skille sig ud, så er jeg den forkerte formand. Den nye kurs er blandt andet, at vi skal kommunikere anderledes til og med vores medlemmer. Vi skal være på de platforme, hvor vores medlemmer er, og vi skal kommunikere på den måde, som vores medlemmer efterspørger. Hvis jeg har en ny kurs – så er det for bredt samarbejde og meget åbenhed. Jeg tror, at det er den måde, vi kommer længst på og bliver mest synlige. Vi skal være til stede der, hvor vores medlemmer er, og det betyder, at vi skal samarbejde både internt på tværs i foreningen, men også med andre aktører fx i forhold til arrangementer og den slags.
- Det kan fx være samarbejder med industrien. Det ville være oplagt for os at være med til at skabe forbindelse mellem potentielle arbejdspladser og vores medlemmer. Vi skal ikke kun blive bedre til at kommunikere indad med vores medlemmer – men også udadtil og ikke kun til arbejdspladser, der traditionelt ansætter dyrlæger, forklarer Ida Tingman Møller.
Utilfredshed har været godt for dialogen
Hvis Ida skal pege på en mærkesag, så er det at få stablet en kommunikationskultur på benene, hvor medlemmerne føler sig set og hørt og kommunikeret til. Men også at få skabt en kultur, hvor medlemmerne har lyst til at kommunikere tilbage.
- Mange ideer er afhængige af, at vi får dialogen tilbage. Vi har brug for, at medlemmerne involverer sig, forholder sig og deltager i dialogen – som vi fx oplever det med overenskomsten i klinisk praksis.
- Jeg skynder mig at indskyde, at jeg synes, det er super ærgerligt, at det endnu ikke er lykkedes at komme i mål. Men hvis der er noget, der har været godt i processen, så er det, at den har skabt en dialog, som jeg synes har været god og konstruktiv. Mange kommer frem og siger det, de gerne vil, i stedet for at bestyrelsen skal opfinde, hvad medlemmerne gerne vil, fordi vi ikke rigtig hører fra nogen, og måske fordi folk tror, at det ikke rigtig batter at sige noget.
- Jeg synes faktisk, at utilfredsheden har været god for dialogen, og jeg håber, at dialogen kan fortsætte fx gennem arrangementer af forskellig art – både sociale og faglige.
Sikre et arbejdsliv i balance
På et visionsmøde i februar skal ADOs bestyrelse lægge en strategi for det fremtidige arbejde, herunder kommunikationen. Det ligger dog allerede fast, at ADO vil bruge de sociale medier og nyhedsbreve langt mere til at fortælle om ADOs arbejde, tilbud, og hvordan foreningen kan hjælpe medlemmer. Og hvis Ida skal komme nærmere ind på substansen, så handler det om at sikre work-life balancen, hvilket hun oplever er en generel udfordring for ADOs medlemmer på tværs af ansættelsesstederne.
Der er mange fællesnævnere i forhold til at være ansat, gå på arbejde og at være glad for det.
- Altså hvordan får jeg privatliv til at gå op med karrieren? Og hvordan får jeg karriereudviklingen i en retning, som jeg gerne vil? Det vil en stor del af kommunikation handle om … at vi får kommunikeret de tilbud, vi har, men også at få udviklet nye tilbud på baggrund af den feedback, der kommer tilbage fra medlemmerne: »Hvad er det, I efterspørger«. »Hvad er det for problemstillinger, som vi kan hjælpe jer med imellem overenskomsterne?«
- Og så skal vi huske at blive bedre til at fortælle, hvad vi har opnået med de initiativer, vi har sat i gang.
Ida ser ikke et paradigmeskift med ADOs retning.
– Vi skal bare gøre endnu mere af det, vi allerede gør og huske at fortælle om det.
Der er mange fællesnævnere
Der er mange forskellige typer af ansættelser i ADO – hvad kan ADO overordnet gøre for at skabe de bedst mulige betingelser for de enkelte grupper? Har I en strategi?
- Der er ingen tvivl om, at vi har en medlemsskare med forskellige udfordringer og ansættelsesvilkår, men der er nogle helt overordnede forhold, der er i alle ADO-medlemmers interesse. Og dem skal vi have fokus på. Fx hvordan hjælper vi medlemmerne med at få et godt arbejdsliv? Hvordan hjælper vi dem med at gå
glade på arbejde? Vi har stadig medlemmer, der ikke er på overenskomst – hvordan hjælper vi dem med at få forhandlet nogle arbejdsvilkår hjem, som de rent faktisk er tilfredse med?
- Vi skal gøre det nemt for medlemmerne at finde råd og svar – fx med små videopodcast på hjemmesiden, hvor man fx kan få gode ideer til lønforhandlingen eller CV-opsætningen. Der er mange fællesnævnere i forhold til at være ansat, gå på arbejde og at være glad for det. Jeg har heldigvis indtryk af, at langt de fleste af ADOs medlemmer er glade for at gå på arbejde, men det er jo ikke en statisk situation, så vi kan ikke læne os tilbage og sige: »Det går sgu’ da meget godt«. Det skal blive ved med at gå godt. Og ADO skal være med i den udvikling, der foregår på arbejdsmarkedet og sikre, at vores medlemmer står godt.
Og lige på det punkt ved ADO-formanden godt, at der er en udfordring i forhold til klinisk praksis.
- Derfor har vi sat os for, at ADOs lønudvalg bliver udbygget til at være en aktiv erfa-gruppe i forhold til spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår. Det vil gøre ADO endnu mere rustet til at vide, hvad der rør’ sig.
Hun lægger også vægt pwå, at ADO sætter dagsordenen gennem AC.
- Og det vil vi blive ved med - AC gør det rigtig godt. Vores samarbejde med AC og de andre fagforeninger betyder, at vi bliver en stor gruppe, der er svær at komme udenom, og det er vigtigt, især når vi forhandler med fx staten