Når emnerne i dyrlægernes konsultationsrum drejer sig om fx dyrenes overvægt, adfærdsproblemer og brachycephale velfærdsproblemer, skal der meget mere end evidens og rationelle betragtninger til, for at vores ultimative mål om at hjælpe dyrene til en bedre livskvalitet kan indfries.
Ph.d. Tamzin Furtardo, Dogs Trust, kom med sit bud på, hvad der skal til på Faggruppe Familiedyrs medlemsmøde, hvor hun var indbudt til at fortælle om, hvordan vi som dyrlæger bliver bedre til at kommunikere vores budskaber til klienterne. Hun har nemlig studeret, hvordan bl.a. dyrlæger kan hjælpe dyreejere med at ændre adfærd, som i sidste ende vil forbedre dyrenes velfærd.
- For det virker ikke særlig godt blot at servere viden og regne med, at dyreejere agerer derefter, påpegede hun.
For at forstå, hvorfor dyreejerne ofte ikke efterkommer vores anbefalinger og instruktioner, skal vi som mennesker se lidt indad.
- Vi prøver alle at ændre på os selv og vores vaner hele tiden. Når vi gør det, ved vi også godt, at det er svært at opretholde ændringerne over en længere periode. Men når vi skal forsøge at ændre andre menneskers adfærd, er det endnu sværere, forklarede Tamzin og tilføjede, at studier har vist, at kun 25 % formår at vedholde en vaneændring på den lange bane.
Kræver en livsstilændring
- Men hvorfor skal vi ændre menneskers adfærd? Fordi, modsat hvad der gælder for os selv, er alle dyrs ændringer i livsstil osv. dybt afhængige af dets ejer, sagde Tamzin.
De fleste dyrlæger mangler dog træning i kommunikation, og det gør det generelt vanskeligt for os at få dyreejere til at agere, som vi ønsker, hvilket resulterer i dårlig compliance.
- Der er forskel på, om du ændrer folks »hearts and mind«, der bunder i følelser og værdier, eller deres adfærd, som er observer- og målbar, og som er det, der giver resultater, pointerede Tamzin.
Tamzin gav os også et par gode råd med på vejen:
- Allerførst er det vigtigt at få afklaret det egentlige problem. Overvægt handler fx ikke kun om, at katten får for meget foder, men kan bunde dybere i familielivet, privatøkonomi, sociale forhold osv. Vi er langt mere påvirkelige af vores miljø, end vi går og tror. Og når vi skal ændre vores adfærd, glemmer vi ofte at fjerne stressfaktorer, lave nødvendige ændringer i miljøet og belønne os selv, sagde Tamzin.
Der blev nikket fra stolene – det kan de fleste vist genkende fra sig selv.
Hun gav eksemplet med, når vi som dyrlæger skal arbejde med en angst hund. Vi ved godt, at det kræver indsats, der involverer både ændringer i hundens miljø samt indlæring af nye vaner og adfærd og belønning (se figur 1). Men vi skal være opmærksomme på, at det samme er tilfældet for mennesker, der skal ændre adfærd. Både evner, motivation og muligheder skal altså gå op i en højere enhed.
Vi opnår størst succes med at ændre adfærd, hvis vi bliver ved med at repetere – faktisk skal man gentage den samme handling 20-60 gange, før man kan håbe, at det er blevet en ny vane af den bedre slags.
Figur 1. Tamzin Furtado illustrerede med figuren, hvor mange faktorer, der skal tages højde for, når man fx skal ændre en hunds adfærd. Det gør sig også gældende i mange andre situationer, hvilket vi ofte glemmer. Efter Tamzin Furtado.
Motivationsinterview er den bedste vej er frem
Og her kommer én af pointerne; i stedet for at vi som dyrlæger slynger om os med evidens og faglige fraser, som slet ikke virker motiverende på dyreejeren, kan vi bruge det motiverende interview i vores konsultation. Fx kan vi stille dyreejeren spørgsmålet: »Hvad er din opfattelse af dit dyrs vægt?«. »Hvad har du lyst til at gøre ved det?«.
Ja, det lyder måske en smule rundkredsagtigt og et stykke fra den måde, som dyrlæger traditionelt er opdraget på, men det er en metode til at finde dyreejerens egen motivation og evner under de givne omstændigheder, og dermed nå i mål på dyrenes vegne.
En anden pointe er, at flere studier har vist, at det, der virker mest overbevisende i forhold til at foretage en adfærdsændring er, at alle de andre gør det – ikke videnskab, evidens og rationelle betragtninger. Det udspringer af, at de fleste mennesker har en naturlig drift for at »passe ind« og være socialt accepteret. Det betyder fx, at hvis dyrlægen siger »95% af de katte, vi ser til sundhedstjek bliver vaccineret«, så er der større sandsynlighed for, at dyreejeren, som du står overfor, vil vælge at gøre det samme.
Det er blot ét eksempel, som illustrerer en betragtning, der er meget interessant i flere sammenhænge, bl.a. når vi som dyrlæger gerne vil forme en holdningsændring hos dyrejerne for at fremme dyrevelfærd. Det gør sig også gældende, når vi har samtaler med ejere af brachycephale racer eller vil italesætte vigtigheden af forebyggende behandling. For vi kan faktisk flytte noget, hvis vi kan alliere os med »first movers«, der kan være vores ambassadører og rykke masserne, så vi til sidst ender op med rent faktisk at kunne supplere vores faglige, evidensbaserede valg med »gør som de fleste«.
Figur 2. Hjulet viser, hvordan adfærdsændringer afhænger af flere faktorer som evner, muligheder og den enkeltes motivation. Efter Tamzin Furtado. Kilde: http://www.behaviourchangewheel.com/about-wheel.