Stemningen var som altid god, da veterinære repræsentanter fra hele Europa (samt Canada og USA) mødtes til FVEs (Federation of Veterinarians of Europe) generalforsamling i Rovaniemi i Finland. Det er altid værdifuldt at mødes med vores internationale kolleger, udveksle erfaringer og diskutere fælles udfordringer. Denne gang fandt mødet sted lige omkring polarcirklen, hvor sommersolen aldrig går ned - en særlig ramme om det nordligste FVE-møde i organisationens historie.
Generalforsamlingen strakte sig over halvanden dag med en bred dagsorden, der dækkede alt fra økonomi og dyresundhed til veterinær uddannelse, dyrevelfærd og arbejdsmarkedet for veterinærer. Flere af de store temaer afspejlede de udfordringer, som veterinærfaget står overfor i hele Europa netop nu.
Veterinært beredskab og biosikkerhed
Et centralt emne var Europas veterinære beredskab over for smitsomme husdyrsygdomme. FVE arbejder aktivt med at styrke videndeling på tværs af landegrænser gennem webinarer og faglige netværk om blandt andet bluetongue, lumpy skin disease og andre aktuelle sygdomsudbrud. Budskabet fra FVE er klart: Forebyggelse er bedre end behandling, og vaccination er bedre end aflivning.
Inden for dyresundhed blev et nyt positionspapir om biosikkerhed vedtaget med fuld opbakning fra medlemslandene. Papiret understreger veterinærernes centrale rolle i rådgivning om biosikkerhed på europæiske husdyrbedrifter.
Et andet vigtigt tema var biologiske trusler og samfundets beredskab. Eksperter fra Finlands Forsvar satte fokus på både biologiske våben og naturlige sygdomsudbrud, som ofte kan være vanskelige at skelne fra hinanden. Diskussionen handlede også om veterinærers rolle i samfundets kriseberedskab, herunder vores særlige viden om zoonoser, smittespredning og populationssundhed.
Der blev også orienteret om den fortsatte situation i Ukraine. Trods de vanskelige forhold og søvnløse nætter fortsætter de ukrainske veterinærer deres arbejde, ofte under meget krævende omstændigheder.
Rekruttering af dyrlæger: Skæv fordeling på fagområder
Mangel på veterinærer inden for visse sektorer fyldte ligeledes meget på mødet. Næsten alle europæiske lande oplever udfordringer med rekruttering til produktionsdyrspraksis, slagterier, offentlig veterinærkontrol og andre samfundskritiske funktioner. Den fælles konklusion var, at Europa som helhed ikke nødvendigvis mangler veterinærer, men at veterinærerne fordeler sig skævt mellem fagområderne.
Resultater fra en ny europæisk undersøgelse blandt veterinærstuderende viste, at interessen for smådyrspraksis fortsat vokser, mens færre ønsker en karriere inden for produktionsdyr, fødevaresikkerhed eller offentlige veterinære myndigheder. Flere lande delte erfaringer med mentorordninger, økonomiske incitamenter og tidlig eksponering af studerende for produktionsdyrssektoren. Et gennemgående budskab var, at økonomiske incitamenter alene ikke løser udfordringen. De unge veterinærer har også brug for praktisk støtte, rollemodeller og et realistisk indblik i karrieremulighederne.
FVE er en vigtig stemme i Europa
På medicinområdet blev det fremhævet, at Europa-Kommissionen fortsat inddrager FVE som en vigtig samarbejdspartner i arbejdet med veterinære lægemidler og produktinformationer.
Det understreger FVEs rolle som veterinærprofessionens talerør i EU, hvor organisationen arbejder for, at nye regler baseres på veterinærfaglig viden og samtidig er praktisk anvendelige for dyrlæger og dyreejere.
Samlet set viste mødet i Rovaniemi, at europæiske veterinærer står over for mange af de samme udfordringer, uanset nationale forskelle. Generalforsamlingen gav gode muligheder for faglig sparring og styrket samarbejde om emner, der er afgørende for både dyresundhed, folkesundhed og veterinærprofessionens fremtid.
Fra Danmark deltog Mette Uldahl (tv.) og Ann-Sofie Scheike.
FVE VetSurvey 2026: Høj arbejdsglæde, men fortsat udfordringer med arbejdspres og trivsel
På FVEs generalforsamling fremlagde FVEs direktør, Nancy De Briyne, de foreløbige resultater for den nyligt afsluttede Vetsurvey 2026. Den endelige rapport kommer senere.
De foreløbige resultater fra FVE VetSurvey 2026 tegner et nuanceret billede af den europæiske veterinærprofession. På den ene side er dyrlægerne fortsat meget tilfredse med deres karrierevalg, og de økonomiske udsigter er forbedret siden den seneste undersøgelse. På den anden side oplever mange fortsat et betydeligt arbejdspres, udfordringer med balance mellem arbejde og privatliv samt en bekymrende høj forekomst af chikane og mobning, hovedsageligt fra klienter, men også blandt kolleger.
Undersøgelsen viser, at veterinærprofessionen fortsætter sin udvikling mod en mere kvindedomineret arbejdsstyrke. I dag er 69 % af Europas dyrlæger kvinder, mod 58 % i 2018. Samtidig arbejder stadig flere inden for familiedyrsområdet, som nu udgør 77 % af praksisaktiviteten, mens andelen af dyrlæger inden for heste- og produktionsdyrsområdet er faldende.
Økonomi og arbejdsbyrde
Økonomisk er der positive tegn. 26 % af respondenterne angiver, at de har fået det bedre økonomisk det seneste år, og færre oplever økonomisk tilbagegang sammenlignet med 2023. Samtidig forventer mange praksisser fortsat stigende omsætning i de kommende år.
Men den økonomiske fremgang ledsages af stigende forventninger til arbejdsindsatsen. Hele 61 % forventer øget arbejdsbyrde i løbet af det næste år, og mange vurderer, at der bliver behov for flere medarbejdere. Her opstår dog en potentiel udfordring: Medarbejderne forventer i højere grad end arbejdsgiverne, at der skal ansættes flere veterinærer og veterinærsygeplejersker for at håndtere den voksende aktivitet.
På trods af dette er arbejdsglæden fortsat høj. Dyrlæger vurderer deres tilfredshed med karrierevalget til 8 ud af 10 – præcis som i tidligere undersøgelser. Samtidig er stressniveauet faldet siden 2018, fra 6,9 til 6,1 på en 10-punktsskala. Danmark placerer sig blandt de lande med de laveste stressniveauer i Europa.
Work-life balance er fortsat den største udfordring for europæiske dyrlæger. Herefter følger oplevelsen af for meget arbejde, for lidt løn og manglende tid i hverdagen. Paradoksalt nok viser undersøgelsen samtidig, at dyrlæger arbejder færre timer end tidligere og i højere grad afholder den ferie, de har krav på. Det faktiske ugentlige timetal er faldet støt siden 2015, og timer forbrugt på vagtarbejde uden for normal arbejdstid er ligeledes reduceret.
Chikane og mobning
Et særligt bekymrende resultat er omfanget af chikane og mobning. Mere end hver tredje dyrlæge (38 %) har inden for det seneste år oplevet verbal, skriftlig eller fysisk chikane fra klienter, mens 16 % har oplevet det fra kolleger. I Danmark ligger tallene lavere med omkring 30 % fra klienter og 10 % fra kolleger. Chikane fra klienter forekommer hyppigst i privat og corporate praksis, mens chikane fra kolleger hyppigst ses i universitets- og forskningsmiljøer. Yngre dyrlæger er særligt udsatte.
Trods udfordringerne forventer 72 % fortsat at blive i professionen frem til pensionering, hvilket understreger den stærke tilknytning, mange føler til faget.
Day one-kompetencer halter
Undersøgelsen peger også på en voksende bekymring blandt nyuddannede. Stadig flere oplever, at veterinæruddannelserne ikke giver tilstrækkelige kompetencer til arbejdslivet, særligt inden for ikke-kliniske områder som kommunikation, ledelse og forretningsforståelse. Blandt dyrlæger med under fem års erfaring er utilfredsheden med forberedelsen til arbejdsmarkedet markant stigende.
Når respondenterne ser fremad, peger de især på behovet for øget specialisering og stærkere digitale kompetencer. Samtidig anvender næsten halvdelen af de europæiske dyrlæger allerede AI-værktøjer som Claude, ChatGPT og Gemini samt dedikerede journalskrivningsværktøjer i deres professionelle arbejde.
Klinisk praksis og ejerformer
Undersøgelsen giver også et aktuelt billede af udviklingen i ejerformer. Flertallet arbejder fortsat i uafhængige praksisser, mens omkring hver femte dyrlæge nu er ansat i en corporate-kæde. Væksten i corporate-sektoren ser dog ud til at være aftagende. Corporate-praksisser tiltrækker især yngre dyrlæger, men undersøgelsen viser samtidig, at dyrlæger i uafhængige praksisser generelt klarer sig bedre økonomisk, er mere tilfredse med deres arbejdsliv og i højere grad forventer at blive i professionen. Dyrlæger i corporate-praksisser rapporterer desuden oftere om chikane fra både klienter og kolleger.
De endelige resultater fra FVE VetSurvey 2026 offentliggøres senere på året. Allerede nu tegner undersøgelsen dog et billede af en profession med høj faglig stolthed og arbejdsglæde, men som fortsat står over for væsentlige udfordringer i forhold til trivsel, bemanding og balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
