Fugleinfluenza er en alvorlig, smitsom sygdom, som kan ramme fugle og pattedyr - inklusive menneske – og som har dødelig udgang for mange fugle. I Danmark indsamles og undersøges døde fugle året rundt for at overvåge risikoen for smitte fra vilde fugle. Nye undersøgelser tyder på, at vi med fordel kan fokusere på byttefugle i starten af sæsonen og på rovfugle senere på sæsonen for at optimere overvågningen. Det viser et nyt studie, hvor epidemiologer og ornitologer fra Danmark og Australien har undersøgt fugleinfluenzaens vej gennem fødekæden.
Højpatogen fugleinfluenza er særlig alvorlig
Fugleinfluenza er en virus, som muterer hurtigt og har cirkuleret heftigt i Europa siden 2016 – og Danmark har været hårdt ramt i flere sæsoner siden 2020. En af forklaringerne på de hyppige forekomster i Danmark er, at vi har mange trækfugle, som kommer i kontakt med mange vildtfuglebestande i andre lande og dermed kan smitte hinanden med mange forskellige varianter af fugleinfluenza.
Den højpatogene type af fugleinfluenza er særligt alvorlig og årsag til høj og hurtig dødelighed i fjerkræbesætninger. Fugleinfluenza kan desuden smitte en lang række pattedyr, og vi har i Danmark oplevet udbrud af fugleinfluenza hos blandt andet ræve og sæler. I 2024 opdagede man i USA for første gang, at kvæg kan smittes med fugleinfluenza, og siden har det spredt sig mellem malkekvæg i det meste af Nordamerika.
Rovfugle kan være mere udsatte
Fugleinfluenza smitter ved kontakt til og ekskrementer fra smittede dyr. En sæson for fugleinfluenza er defineret fra oktober til september året efter, fordi smitten ofte tiltager i efteråret og smitter særligt meget om vinteren, hvor fuglene samler sig tæt i store flokke for at finde føde eller beskyttede steder at overnatte. Smittepresset øges dermed også for rovfugle, som opsøger byttefugle.
Rovfugle tager ofte byttedyr, som er svage, og byttefugle, som er smittet med fugleinfluenza, er ofte lette at fange. Hertil er mange rovfugle ådselædere, som let bliver smittet fra byttefugle, der er døde af fugleinfluenza. Så teoretisk set kan rovfugle være mere tilbøjelige til at blive smittede, efterhånden som en epidemi udvikler sig blandt byttedyr i løbet af sæsonen.
Sandsynligheden for, at en smittet, død fugl bliver opdaget, er ukendt, men vi går ud fra, at kun få procent af de smittede fugle opdages, testes og registreres. Rovfugle, som fx musvåger, er dog mere spektakulære end almindelige fugle, og derfor kan det tænkes, at de indrapporteres oftere.
Byttefugl, rovfugl eller opportunist?
I et studie kiggede vi på antallet af rapporterede byttefugle og rovfugle i perioden november 2016 til maj 2023. Alle fugle i Danmark, som i den periode var registreret med fugleinfluenza, blev inddelt efter, om de var byttefugle eller rovfugle. Det er en kompliceret klassifikation, da mange fugle kan være opportunistiske og æde af andre fugle – fx som ådsler.
Antallet af smittede fugle blev talt op per årstid, og vi brugte logistisk regression til at undersøge, hvilke fugle der relativt set oftest blev smittet på forskellige årstider. Det viste sig, at risikoen for, at rovfugle blev rapporteret døde med fugleinfluenza, var højere om vinteren og i foråret, hvilket svarer til midt i fugleinfluenzasæsonen og også sidst på sæsonen. Oddsene for, at den rapporterede fugl var en rovfugl, var op til 17 gange højere om vinteren end om efteråret og op til 27 gange højere om foråret. Det betyder, at det relative antal af rovfugle, som rapporteres smittet, stiger hen over sæsonen i takt med, at risikoen for virus arbejder sig op gennem fødekæden.
Vi skal målrette overvågningen
Studiet viser, at dynamikken omkring smitte med fugleinfluenza ændrer sig over tid, og det er noget, vi kan bruge i vores overvågning. Fx kunne det være en god idé at søge målrettet efter og teste døde rovfugle om vinteren og foråret samt fokusere på andre arter, som fx gæs og svaner, tidligere på sæsonen. Dette kan fx gøres med folkeoplysning for at få folk, som færdes i naturen, til at holde ekstra udkig efter udsatte grupper af fugle. Derudover kan resultaterne af dette studie indgå i den aktive overvågning af vilde fugle, som går målrettet efter at teste levende fugle hen over sæsonen.
Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Zoonoses and Public Health, og kan læses her.
Studiet er udført i samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og forskere fra Disease Ecology Lab på University of Sydney, samt forskergruppen for fugleinfluenza-epidemiologi på Københavns Universitet.
