Hvordan skal DDD se ud i fremtiden? Det spørgsmål dannede rammen, da godt og vel 100 medlemmer loggede på den 30. april og deltog i et online-medlemsmøde, hvor DDD, ADO og VeL præsenterede forslaget om frit foreningsvalg. Baggrunden udspringer af både strukturelle ændringer og et stigende ønske fra medlemmerne om større fleksibilitet i deres medlemskab.
Som det blev forklaret i indledningen, er DDD i dag ikke én organisation, men et fællesskab af flere. Forperson Mette Rørbæk Gantzhorn beskrev det sådan:
- Når man taler om Den Danske Dyrlægeforening i dag, så taler man i virkeligheden ofte om en af flere organisationer. Det, vi har, er et slags kollektiv – en enhedsforening – hvor man både er medlem af DDD og samtidig er knyttet til enten ADO, VeL eller DA.
Denne konstruktion har haft klare styrker. Den har samlet fagpolitik, fagforening og arbejdsgiverinteresser i én struktur og sikret en stærk, samlet stemme. Men den har også betydet, at medlemskaber i praksis har været bundet sammen.
Det er netop denne binding, forslaget gør op med i kølvandet på, at DA har besluttet at udtræde af fællesadministrationen pr. 1. januar 2027. Mette Rørbæk Gantzhorn illustrerede ændringen med et billede, der gjorde det komplekse mere konkret:
- Hvis vi skal blive i ejendomsterminologien, så laver vi vores kollektiv om til individuelle ejerlejligheder… foreningerne kommer til at være »bundet sammen« i en ejerforening, men medlemskabet af de forskellige foreninger er uafhængigt af hinanden.
I praksis betyder det, at medlemskaberne bliver uafhængige. Man vil fremover kunne vælge DDD, en fagforening – eller begge dele. Det er en væsentlig ændring, men ikke et opgør med fællesskabet.
Behovet for forandring
Forslaget er ikke kun drevet af strukturelle ændringer, men også af udviklingen i medlemsgrundlaget. På mødet stod det klart, at særligt yngre dyrlæger efterspørger større fleksibilitet – både økonomisk og organisatorisk.
Der er en erkendelse af, at kontingentniveauet og oplevelsen af at være bundet til en samlet pakke får nogle til at vælge medlemskabet fra. Samtidig blev det fremhævet, at udviklingen ikke nødvendigvis er et udtryk for medlemsflugt, men snarere manglende vækst i forhold til det stigende antal nyuddannede.
Flere pegede derfor på, at ændringen i høj grad også er en nødvendighed: En tilpasning, der skal sikre, at foreningen forbliver relevant for fremtidens medlemmer.
Forslaget skal også ses som et forsøg på at imødekomme netop den gruppe – og samtidig gøre det lettere for tidligere medlemmer at vende tilbage, hvis de har fravalgt medlemskabet på grund af den samlede struktur.
En stærkere fagpolitisk stemme
En af de mest markante fordele ved den nye model er, at DDD kan stå mere klart og uafhængigt som fagpolitisk organisation. Flere pegede på, at netop uafhængigheden vil styrke foreningens position – både internt og eksternt.
Nu vil DDD være fuldstændig uafhængig.
Steen Bo Larsen,
Forperson for Faggruppe Heste
Som Steen Bo Larsen, forperson for Faggruppe Heste, formulerede det:
- Nu vil DDD være fuldstændig uafhængig. Vi står med fagpolitik, hvor de, der sidder i bestyrelsen – om de er ansatte eller ejere – er helt frie. De er ikke pålagt noget. Det er ren skær fagpolitik og fornuft, der kommer til at være der.
DDDs fagpolitiske rolle – fra høringssvar til påvirkning af lovgivning og rammer for faget – forventes dermed at stå tydeligere.
En øget uafhængighed handler også om, hvordan DDD opfattes udefra. Her pegede Steen Bo Larsen på, at ændringen kan styrke foreningens troværdighed i offentligheden:
- Jeg tror, at offentligheden kommer til at se på dyrlægeforeningen på en anden måde… fordi vi står mere uafhængigt og kan have nogle holdninger uden at være påvirket af de erhverv, vi sidder i.
Et aktivt medlemsvalg
Med den nye struktur bliver medlemskabet i højere grad et aktivt valg. Det giver mulighed for, at den enkelte kan sammensætte sit medlemskab ud fra behov og dermed opleve større relevans.
Det blev også fremhævet som en måde at styrke engagementet på. Som Morten Malmberg, forperson for Faggruppe Biomedicin, pegede på, kan ændringen få flere til aktivt at vælge medlemskabet til:
- Nu får folk muligheden for at tage et aktivt valg… og det gør måske, at der er nogen, der vil vælge os fra. Men jeg tror faktisk, at det vil få flere til at vælge os til. Fordi nu får man muligheden for at vælge det, man vil have, i stedet for at man er tvunget til at vælge det hele fra, hvis man kun ville have den ene del.
Flere af faggruppeformændene ser ændringen som et skifte fra en model med tætte koblinger mellem medlemskaber til en model, hvor tilknytningen i højere grad bliver et bevidst valg.
Forperson for Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerhed, Karsten Aagaard, fremhævede, at en mere fleksibel struktur kan gøre det lettere at deltage i aktiviteter på tværs af faggrupper uden nødvendigvis at være bundet til flere medlemskaber. Det kan styrke det faglige fællesskab og gøre det mere tilgængeligt.
Therese Wilbert, forperson for Faggruppe Familiedyr, understregede, at ønsket om frit foreningsvalg i høj grad kommer fra medlemmerne selv – særligt yngre dyrlæger, som gerne vil have mulighed for at vælge mere frit, uden at det nødvendigvis går ud over samarbejdet i foreningen.
Anne Juul, forperson for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr, fremhævede, at en tydeligere opdeling kan gøre det lettere for medlemmerne at forstå, hvad de forskellige dele af organisationen står for – og dermed, hvad man konkret får ud af sit medlemskab.
Samtidig åbner modellen for nye grupper af medlemmer, herunder dyrlæger, som i dag står udenfor, fordi de ikke ønsker en samlet pakke. Der blev dog også peget på, at den øgede valgfrihed kan indebære en risiko for, at nogle medlemmer fravælger dele af fællesskabet, når de i højere grad selv skal tage aktiv stilling.
Et fællesskab på nye vilkår
Selvom strukturen ændres, var budskabet fra mødet klart: Fællesskabet består, samarbejdet mellem foreningerne fortsætter, og den fælles veterinære stemme bevares.
Det er vigtigt, at vi stadig har mulighed for at tale med en fælles veterinær stemme.
Mette Rørbæk Gantzhorn,
Forperson, DDD
Som forperson Mette Rørbæk Gantzhorn understregede:
- Der er enighed om, at vi fortsætter med at have et etableret samarbejde, fordi der er rigtig mange sager, som har både en fagpolitisk, fagforenings- og virksomhedspolitisk vinkel. Og det er vigtigt, at vi stadig har mulighed for at tale med en fælles veterinær stemme.
Forskellen er, at samarbejdet fremover i højere grad vil bygge på valg frem for struktur. Forslaget om frit foreningsvalg handler derfor ikke om at splitte, men om at skabe en forening, som flere har lyst til at være en del af, og som samtidig står stærkere i mødet med omverdenen.
Nu er det op til medlemmerne at tage stilling – og det sker om 14 dage, hvor forslaget behandles på ekstraordinære generalforsamlinger:
- ADO og VeL den 26. maj (online)
- DDD den 27. maj (online).
Herefter følger digitale urafstemninger om de konkrete forslag til vedtægtsændringer.
