I december 2018 blev EU-forordning 2019/6 om veterinærlægemidler vedtaget. Forordningen træder først i kraft den 28. januar 2022 og vil erstatte det nuværende direktiv på området. Det kan synes som en lang overgangsperiode, men det skyldes, at der på en række områder er tale om rammelovgivning, som over de kommende år skal udmøntes i mere detaljerede bestemmelser, herunder også de danske regler på området. Arbejdet med dette foregår i EU-regi med bidrag fra medlemsstaterne.
Forordningen medfører bl.a. ændringer i reglerne om fremstilling, godkendelse, distribution og anvendelse af veterinære lægemidler, herunder en række forenklinger af de administrative forpligtelser for lægemiddelvirksomheder.
Ændringer i reglerne for anvendelse af lægemidler til dyr vil være af særlig relevans for praktiserende dyrlæger. Regelændringerne har for størstedelens vedkommende til formål at begrænse anvendelse af antimikrobielle lægemidler med henblik på at reducere udvikling af resistens(AMR). Herudover indeholder forordningen ændringer vedrørende den såkaldte kaskaderegel.
Nedenfor gør vi rede for de vigtigste ændringer i bestemmelserne om veterinære lægemidler, som følger af den nye forordning, med særlig vægt på de bestemmelser, som – efter vores skøn – har størst relevans for praktiserende dyrlæger.
Recepter
De fælles EU-krav til recepter kommer nærmere de nuværende danske regler. Recepter må kun udstedes efter en klinisk undersøgelse eller en anden passende vurdering af dyrets/dyrenes sundhedstilstand, og der må kun udskrives den mængde, der er nødvendig for den pågældende behandling.
Recepter på antimikrobielle lægemidler er gyldige i 5 dage fra udstedelsesdatoen.
Ordinering af antimikrobielle lægemidler til metafylakse (se definitioner i boksen) forudsætter, at dyrlægen har stillet en diagnose for den smitsomme sygdom.
Anvendelse af lægemidler
Forordningen fastsætter, at veterinære lægemidler skal anvendes i overensstemmelse med markedsføringstilladelsen, dvs. som det fremgår af lægemidlets produktresumé. Det betyder, at det ikke vil være tilladt at fravige den anførte dosis og behandlingsperiode.
Anvendelse af antimikrobielle lægemidler
Betegnelsen antimikrobielle lægemidler dækker antibiotika og lægemidler mod virus, svampe og protozoer.
Der kommer kun få nye antimikrobielle stoffer på markedet, og derfor er det særligt vigtigt at bevare effekten af de eksisterende midler. I det lys skal forbruget af antimikrobielle lægemidler begrænses, så der kan dæmmes op for udvikling af AMR. Begrænsningerne af forbruget skal især opnås ved at mindske profylaktisk og metafylaktisk (se boks) anvendelse til dyr.
Kommissionen har til opgave at udpege de antimikrobielle stoffer, der skal forbeholdes behandling af visse infektioner hos mennesker. Listen over disse stoffer udarbejdes efter rådgivning fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og evt. andre EU-agenturer. Dette arbejde skal være afsluttet, inden forordningen finder anvendelse i januar 2022. Lægemidler, der indeholder disse stoffer, må heller ikke anvendes til behandling af dyr efter kaskadereglen.
Antimikrobielle lægemidler må ikke anvendes:
- rutinemæssigt
- til produktionsfremmende formål eller
- for at kompensere for dårlig hygiejne eller management. P
Profylaktisk anvendelse bliver generelt forbudt. Dog tillades profylakse i særlige tilfælde til et eller få dyr, når risikoen for infektion/ smitsom sygdom er meget høj, og konsekvenserne vurderes at ville blive alvorlige. Antibiotika må dog kun anvendes profylaktisk til et enkelt dyr. Denne sidste bestemmelse er primært rettet mod profylakse i tilslutning til operationer, som indebærer en særlig risiko for infektion.
Metafylaktisk anvendelse skal begrænses til tilfælde, hvor risikoen for spredning af en infektion/ smitsom sygdom er høj i gruppen af dyr, og når der ikke findes egnede alternativer til behandling.
Medlemsstaterne får mulighed for at indføre yderligere begrænsninger for anvendelse af visse antimikrobielle stoffer, hvis det er nødvendigt for at opretholde en national politik for ansvarlig brug af disse. I Danmark vil denne bestemmelse fx kunne benyttes til at videreføre de eksisterende regler, som begrænser anvendelse af fluorokinoloner.
Indberetning til EMA om forbrug af antimikrobielle lægemidler
Alle EU-medlemsstater skal indberette data til EMA om salg og anvendelse af antimikrobielle lægemidler til dyr. Antallet af dyrearter, der skal indberettes for, stiger gradvist fra 2024 til 2030, hvor indberetningen skal omfatte data for alle dyrearter.
Formålet med indsamling af sammenlignelige data er at kunne fastslå tendenser og indkredse mulige risikofaktorer med henblik på at iværksætte foranstaltninger, der kan begrænse risikoen for AMR. Desuden vil effekten af allerede gennemførte foranstaltninger kunne overvåges.
Kaskadereglen
Den såkaldte kaskaderegel opstiller betingelserne for dyrlægers anvendelse af lægemidler i de tilfælde, hvor der ikke findes et markedsført lægemiddel til dyrearten og/eller indikationen. Formålet med bestemmelsen er således at øge tilgængeligheden af lægemidler.
En væsentlig ændring i forhold til gældende regler er, at der kommer separate regler for henholdsvis hobbydyr, landlevende fødevareproducerende dyr og akvatiske fødevareproducerende dyr. Som gennemgående træk kan nævnes, at muligheden for at anvende lægemidler, der er godkendt i et andet EU-land, løftes et trin op ad kaskaden, så disse lægemidler sidestilles med lægemidler, der er godkendt i medlemsstaten til en anden dyreart eller en anden indikation.
Et andet fællestræk er, at der som sidste trin i kaskaden bliver mulighed for at anvende lægemidler, der er godkendt i et tredje land til samme dyreart og indikation. Dette gælder dog ikke for immunologiske (se definition i boks) lægemidler fra tredje lande.
Der indføres som tidligere nævnt en særskilt kaskaderegel for akvakulturdyr. Det skyldes et særligt fokus på de evt. negative miljøpåvirkninger, der kan opstå som følge af behandling af fisk. For at imødegå denne risiko skal der på EU-plan senest i januar 2027 være udarbejdet en liste over aktivstoffer, der indgår i veterinære lægemidler godkendt til landlevende fødevareproducerende dyr eller lægemidler til mennesker, og som må anvendes til akvakulturdyr efter kaskadereglen.
På sigt vil det derfor kun blive tilladt at anvende lægemidler, der er godkendt til andre arter end fisk, hvis de aktive stoffer er opført på denne positivliste. Indtil listen er etableret, følger kaskadereglen for akvakulturdyr de samme principper, som vil gælde for de øvrige dyrearter.
Tilbageholdelsestider efter anvendelse af kaskadereglen
Dyrlægen skal fastsætte en tilbageholdelsestid, når der anvendes eller ordineres lægemidler efter kaskadereglen. Ligesom selve kaskadereglen bliver også fastsættelse af tilbageholdelsestiden noget mere kompliceret.
Hvis lægemidlet er godkendt til fødevareproducerende dyr, der producerer kød, mælk eller æg til konsum, skal tilbageholdelsestiden fastsættes som den længste tilbageholdelsestid, der er fastsat i produktresuméet for nogen dyreart for hhv. kød, mælk eller æg, ganget med en faktor 1,5.
Hvis lægemidlets tilbageholdelsestid er nul dage, skal tilbageholdelsestiden efter anvendelse i henhold til kaskadereglen være én dag for kød og mælk. Hvis lægemidlet ikke er godkendt til fødevareproducerende dyr, skal tilbageholdelsestiden være mindst 28 dage for kød, 7 dage for mælk og 10 dage for æg – dvs. samme tidsrum, som gælder nu.
Hertil kommer nye og detaljerede regler for fastsættelse af tilbageholdelsestider for kød af akvakulturdyr, som afhænger af, hvilke dyrearter lægemidlet er godkendt til.
EU-produktdatabase
EMA skal i samarbejde med medlemsstaterne oprette en database over alle veterinærlægemidler, der er godkendt af EU eller i medlemsstaterne. Offentligheden vil få adgang til at læse oplysningerne i databasen.
Den nye kaskaderegel giver lettere adgang til at anvende veterinære lægemidler, der er godkendt i et andet EU-land. Her vil de praktiserende dyrlæger formentlig kunne drage fordel af databasen til at orientere sig om, hvilke veterinære lægemidler, der er godkendt i andre EU-lande.
Harmonisering af produktresumeer på tværs af EU
Vi oplever i øjeblikket, at ens produkter er godkendt med forskellige doser og tilbageholdelsestider i de forskellige EU-lande. Det gælder især for de ældre produkter, der har været godkendt i nationale procedurer i hvert land for sig. Forordningen giver anledning til at igangsætte et arbejde med at harmonisere indikationer, doser og tilbageholdelsestider mellem landene. Dette arbejde kommer til at foregå over en flerårig periode.
For lægemiddelvirksomheder
Det har været et ønske for lægemiddelindustrien at få lettet de administrative byrder, bl.a. under henvisning til, at det kan øge tilgængeligheden af lægemidler inden for det veterinære område. Dette imødekommes i forordningen på en række punkter:
- Firmaerne skal ikke søge tilladelse til mindre administrative ændringer vedr. deres produkter, men kan nøjes med at informere myndighederne. De skal naturligvis stadig søge tilladelse, hvis der sker ændringer i sammensætning eller indikationer.
- Der skal ikke foretages miljøvurdering for nye kopi-lægemidler, hvis der allerede er foretaget en miljøvurdering for indholdsstoffet.
Nyt system for bivirkningsovervågning
Nogle af de mest ambitiøse ændringer for lægemiddelvirksomhederne sker inden for bivirkningsområdet. Hensigten er at skabe en bedre overvågning, samtidig med at der kommer mindre papirarbejde for virksomhederne:
- Firmaerne skal indberette bivirkninger til den europæiske bivirkningsdatabase.
- Firmaerne skal overvåge egne produkter løbende. Dette system skal være genstand for inspektioner fra myndighederne.
- Myndighederne skal i et fælles system føre tilsyn med produkterne for grupper af indholdsstoffer.
- Firmaerne skal ikke regelmæssigt indsende periodiske sikkerhedsrapporter (PSURer) til myndighederne.
- Der skal være offentlig adgang til bivirknings-databasen. Der bliver ikke indsigt i de enkelte rapporter, men der skal være adgang til opgørelser over bivirkninger fordelt på type af bivirkninger, og deres incidens for hver dyreart. Systemet er dog stadig under udvikling.
Hvilken betydning får de nye regler for Danmark?
En stor del af de regler, der indføres med forordningen, gælder allerede i Danmark. Vi har i forvejen restriktive regler for anvendelse af lægemidler, herunder særligt antibiotika, og forbruget følges nøje ved hjælp af VetStat.
Det betyder dog ikke, at der ikke bliver behov for justering af de danske regler. Det kan heller ikke udelukkes, at der skal strammes på enkelte områder, men overordnet forventes forordningen ikke at medføre store ændringer for dyrlæger og dyreejere i Danmark. På nogle områder vil forordningen medføre en forenklet administrativ proces. For nogle andre EU-lande bliver der tale om væsentlige stramninger, som med tiden kan bringe den fælles antibiotikapolitik til et niveau, der svarer til det danske.
Videre arbejde med reglerne
Forordningen har umiddelbar retsvirkning og skal derfor i modsætning til et direktiv ikke indskrives i medlemsstaternes nationale lovgivning. Forordningen er på mange områder en rammelov. Derfor skal Kommissionen, myndighederne i medlemsstaterne og EMA i de kommende år samarbejde om at udarbejde en lang række EU-bestemmelser i form af såkaldte delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der skal udmønte rammen i mere konkrete bestemmelser. En del af retsakterne skal være på plads, inden forordningen træder i kraft i 2022, mens andre først vil blive udarbejdet senere. ♦
