Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Status præsens. Med et intakt veterinærvæsen ville det være konstateret, at når der sendes over 50 % af vores grise til opfedning i andre EU-lande, vil der være brug for færre slagterier i Danmark. Samtidigt vil en øget produktion af grise til opfedning betyde et øget forbrug af antibiotika, fordi forbruget er størst fra fødslen til fravænningen af grisene. Konsekvensen bliver øget antibiotikaresistens, som allerede er registreret.
Fødevareminister Jacob Jensen laver et »dyrevelfærdsudspil« uden veterinære konsultationer. Altså uden den faglige ekspertise, der kan vurdere dyrenes almindtilstand, velbefindende og eventuelle sygdomme. Det bør debatteres i en bred veterinær kreds, nu hvor en ny veterinærskole er på vej. Skal Danmark have et veterinærvæsen, som andre lande har?
Fugleinfluenza og Bluetongue er særdeles aktuelle trusler, og den veterinære virologi må finde det tidligere stade, når vi får to veterinærskoler.
Havet omkring Danmark skal åbenbart plastres til med vindmølleparker. Da vi i 1970’erne ville bygge et atomkraftværk ved Gyllingnæs, var jeg med til at undersøge recipienten, så man fremtidigt kunne vurdere konsekvenserne. Vi undersøgte vand, sediment og fiskene i området, så vi havde en baseline at forholde os til – fremtidigt. Men hvad med vindmøllerne? Hvordan virker de på havmiljøet og fiskene? Hvorfor er det ikke vigtigt at vide? Er det som med minkene, at et flertal i Folketinget bare kan stemme om dyrenes skæbner? Det er en kendsgerning, at livet på vores planet hænger uløseligt sammen. Derfor skabte amerikanske dyrlæger begrebet "One Health", som forpligtiger os til at få indflydelse – og oprettet et funktionelt veterinærvæsen.
Abildgaard Kredsen, baggrund og tanker. Oprettelsen af Fødevarestyrelsen i 1997 var et direkte angreb på "det veterinære beredskab" (DVB). Derfor skrev jeg en kronik i Politiken: "Zoonosen er den egentlige trussel!". Embedsmænd er, når det passer dem, refraktære over for specifik faglig viden, de ikke forstår. Så alt gik sin skæve gang uden hensyntagen til vores medskabninger - dyrene.
En konsekvens af Fogh-regeringens Universitetslov blev, at dyrlægeuddannelsen blev placeret ved Københavns Universitet (KU) og DVB ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2007.
I 2012 blev det til 2 kronikker i Weekendavisen, hvor status for uddannelsen blev diskuteret i "Der var engang, der var dyrlæger til stede", mens DVB blev vurderet i: "Eksperterne fosser ud af beredskabet".
Disse kronikker affødte en oprettelse af Abildgaard Kredsen - tænketank og debatforum for veterinærvidenskab (AK) - med en bredspektret faglig opbakning og et solidt videnskabeligt fundament.
Veterinæruddannelsen ved KU kunne i 2016 ikke akkrediteres af American Veterinary Medical Association, og i 2020 blev DVB frataget DTU og placeret ved KU/Statens Serum Institut i Dansk Veterinær Konsortium. En afsløring af de fundamentale svagheder i "Universitetsloven" fra 2003, der prioriterede lederskab frem for videnskab.
Der har været meget turbulente år for alt det veterinære i Danmark, og da der i det kommende efterår starter en ny veterinærskole i Foulum under Aarhus Universitet, må tiden være kommet til at analysere status præsens og at diskutere og vurdere de fremtidige perspektiver for veterinærvidenskaben i Danmark.
Det faglige niveau opbygges i veterinæruddannelsen og styrkes især ved de afhandlinger (ph.d. og dr.med.vet.), der publiceres og forsvares.
Dyrene og os. Dyrlægeuddannelsen var engang Danmarks bredeste, bedste, men også vanskeligste biologiske uddannelse på grund af de store krav om viden. Forudsætningen for at blive dyrlæge var en omfattende viden om zoologi - at kende forskellige dyrs opbygning og biologi. Man skal vide alt om det sunde dyr for at kunne diagnosticere en sygdom! Vi havde også Botanik om gift- og lægeurter.
Hvad er så det vigtigste for vores medskabninger derude i Guds frie natur? Det overordnede er føde, vand, reproduktion med kampe og leg samt en vis sikkerhed.
Men hvordan er det mon at være en planteræder på en savanne et sted i Afrika eller at være et rovdyr der?
Hvordan er det at være en fisk i havet, når hvaler og hajer skal mættes, og hvad med de såkaldte industrifisk, som bruges til fiskemel og fiskeolie? I Stillehavet ud for Chile fanges cirka 1 mio. tons industrifisk.
Vi har lige set i tv, hvor besværligt det er for havskildpadder at lægge deres æg. Det oplystes, at kun 1 af 1.000 æg ender med at blive en voksen skildpadde.
Der vistes for nylig, hvordan en regnfuld storm ødelagde rederne i en stor flamingokoloni. Ungerne kunne efterfølgende ikke komme op i de ødelagt reder og blive varmet af forældrene. De sad i vandet og frøs ihjel.
Hvert efterår drager kæmpeflokke af trækfugle mod syd. Næste forår kommer næsten det samme antal tilbage som årene før. Hvor blev de mange fugle af? Mange blev bytte for rovfugle, rovdyr, jægere og vejret.
Mange kan sikkert huske de skrækkelige scenarier fra Canada med drabet af tusindvis af babysæler.
Et flertal i Folketinget bestemte i 2020, at 17 mio. mink skulle aflives. Selv om det faglige grundlag var væk. Det var med andre ord en politisk beslutning.
Den forløbne vinter gav snefald. Der lå cirka 10 cm sne overalt, og der sad i vores have en rødkælk i et æbletræ, mens en gærdesmutte bevægede sig i en busk. Insektædere i kulde uden byttedyr! En indikation på det barske liv for vores dyr og fugle i vintre med snefald - men også generelt.
Alt dette er nævnt for at illustrere en vigtig forskel til det at være husdyr.
Det er nødvendigt at vide noget om livet i naturen, når vi vurderer det, vi kalder produktionsdyr. De kom ind i billedet, da vi gik fra samler- og jægerstadiet til husdyrhold og planteavl - altså landbrug. Det fik lov til at leve nogenlunde sit eget liv indtil "Klimavalget" i 2019.
Alt omkring vores kæle- og hobbydyr bliver i min optik varetaget på behørig vis på dyrehospitaler og dyreklinikker.
Produktionsdyrene er blevet et problem. Det begyndte i 1997 med oprettelse af Fødevarestyrelsen (FVST). Her er mange dyrlæger nu beskæftiget med mange og omfattende kontrolopgaver. Alt imens er de praktiserende dyrlæger successive delvis blev skrevet ud af staldene. Sikkert fordi direktøren i FVST er en embedsmand - oftest udrundet af "Landbrugsministeriet", der har nære relationer til Landbruget. FVST mangler et veterinært lederskab til at styre alle aktuelle sygdomsproblemer, som vi erfarede ved coronavirus-pandemien.
FOTO COLOURBOX
Tider uden veterinærvæsen. Når Dyreetisk Råd harcelerer over Danmarks højest ydende ko, kan jeg berolige med, at en sådan er der hvert år. Arveanlæg, foder og pasning er afgørende, og det betyder også, at koen er sund og rask. Alle andre lande har dyrskuer, der viser de mest fantastiske husdyr, og hvor børn får lov at fremvise de dyr, de har passet og plejet i det forløbne år.
I naturnationalparker er det ifølge Dyreetisk Råd i orden, at dyrene i perioder sulter og fryser, men det må husdyr altså ikke. Betegnelsen er vanrøgt. Hvor mange generationer tager det at gøre husdyr "vild«, og er der et fornuftigt projekt?
Det tillades således kreaturer at sulte. Som led i minkavl holdt man igen med fodring i en periode – af strategiske grunde. Det kræves der viden for at kunne bedømme, så hvilken prioritering har minkavl i veterinæruddannelsen?
Der har været stort røre om problemer med mistanker om alvorlige mishandlinger af heste, og der er en løbende diskussion om vanrøgt af grise (Foreningen Gylle). Så hvorfor har Danmark ikke et veterinærvæsen?
Produktionsdyrene (PD) og kritikken. Det bør være en vigtig opgave for dyrlæger at udrede misforståelser, men også søge at rette op på, hvad der måtte overgå dyrene i deres trivsel og velfærd under forskellige drifts- og produktionsformer. Det er bydende nødvendigt at få beskrevet, hvilke kategorier af velfærds- og sundhedsmodeller der kan opstilles, og som kan harmonere med befolkningens ønsker.
Der er mange begejstrede tilskuere, når køerne lukkes ud på græsmarkerne om foråret. Som praktiserende dyrlæge har jeg haft den glæde at stå for indsyn, tilsyn, kontrol og behandling af kvæg på græsgangene i Lille Vildmose.
På tv-kanalerne Nat Geo Wild og Nature (Viasat) er der serier, der viser rigtig meget om produktionsdyr i England, USA og Canada. Det ser generelt rigtig godt ud. Bønderne betaler gerne for kostbare indgreb, fordi de holder af deres dyr. I Danmark derimod har vi fået meget store besætninger (fabrikker?), som i mindre grad er under dyrlægekontrol, og hvor man selv står for mange behandlinger og endda aflivninger af syge dyr.
Som dyrlæge med faglig viden om produktionsdyr er det svært at acceptere og forstå, hvis bevægelser, som "den grønne omstilling" vil flytte produktionen andet sted hen. Vi vil miste indflydelse på deres opdræt og kvaliteten af produkterne herfra. Hertil kommer transportudgifter ved import (fx fra Sydamerika) med emner omkring fødevaresikkerhed og -kvalitet.
Vi mangler at få en grundig gennemgang af hvert enkelt produktionsdyr. Efterfølgende skal - som nævnt – opstilles kategorier, der baseres på dyrenes velfærd, hvor staldforhold, fodring, pasning og pleje er centrale områder.
Det veterinære og AK. Til efteråret kommer der en veterinærskole i Foulum under Aarhus Universitet. Veterinæruddannelsen ved Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole blev i 2007 placeret ved Københavns Universitet og er nu i fakultetet SUND. Det medførte både økonomiske, faglige og strukturelle tilpasninger, der gik hårdt ud over det med smitstoffer, miljø, hygiejne og produktionsdyrene. Derfor mener Abildgaard Kredsen (AK), at tiden er kommet til at debattere og revidere veterinæruddannelsen. AK blev oprettet i 2014, på et tidspunkt da MRSA-"feberen" rasede. Vi havde dr.med. Jette E. Kristiansen med i kredsen med specifik viden om non-antibiotics og antibiotikaresistens. Vi fik coronaviruspandemien i 2019, og vi deltog i debatterne herom. Da DVB blev placeret i Dansk Veterinær Konsortium i 2020, blev vi involveret i Kronisk Botulisme hos kvæg, som diagnosticeres og "behandles" ved vaccination.
AK må indgå i en debat, om det fremtidens dyrlæger bør lære og vide, især om smitstoffer og de sygdomme de forvolder.
Med disse erfaringer koblet med en generel viden om smitstoffers økologi, strategi, patogenitet og virulens mener vi, at AK må indgå i en debat, om det fremtidens dyrlæger bør lære og vide, især om smitstoffer og de sygdomme de forvolder. Men også "fødselshjælp" og puerperale lidelser hos produktionsdyr er vigtige, fordi de er det i andre landes veterinære curriculum.
Smitstofferne, dyrene og os. Min licentiatafhandling (1970) hed "Escherichia coli hos svin: Økologiske og patogenetiske studier". Den blev grundlaget for min forståelse af de faktorer og de processer, der ligger til grund for mange infektioner. E. coli udmærker sig ved at være grundig udforsket, hvor W. J. Sojkas bog fra 1965 "Escherichia coli in domestic animals and poultry" blev en milepæl. Hver dyreart har sit eget spektrum af patogene "serotyper". Hertil kommer en vævsspecificitet (tarm, urinveje, blod).
Bohnhoff & Miller skrev fra 1960'erne flere artikler om tarmfloraens betydning ved infektioner. I forsøgene benyttedes mus, hvoraf den ene gruppe blev behandlet med streptomycin peroralt. Ved en efterfølgende infektion med Salmonella enterica, kunne 10 salmonella-bakterier dræbe en streptomycinbehandlet mus, mens der skulle 1.000.000 til at dræbe en mus med en intakt tarmflora.
Den høje koncentration af anaerobe gram-negative bakterier (Bacteroides spp.) i tyktarmen var ansvarlig for dette fænomen. De effektive komponenter var kort-kædede-fedtsyrer som fx eddikesyre og smørsyre. De virker kun udissocierede ved et lavt pH (under 6). Der er således meget her, vi mangler at vide, forstå og udnytte i det, der foregår i vores produktionsdyr (og i os selv) ved infektionssygdomme både ved, under og efter deres behandling med antibiotika.
FOTO COLOURBOX
Antibiotikaresistens (AR) og non-antibiotics. Da MRSA-"feberen" rasede omkring 2015, kunne man tro, at hvis man nedlagde landbruget, var problemerne løste. En rapport fra SSI viste, at blandt knap 500 MRSA-isolater var der kun 1 fra en gris, så der blev noget at tænke over.
DANMAP, som blev startet i 1995 med initiativer fra Statens Veterinære Serumlaboratorium, er et overvågningsprogram for antibiotikaresistens, og er nu placeret ved DTU Fødevareinstituttet. Det er vigtigt, at AR følges meget nøje, men de fleste problemer er i vid udstrækning skabt på vores hospitaler. Med udfasning af zink i svineproduktionen er man nu på vej ind i alvorlige problemer med AR. Det kræver nytænkning og andre strategier. Med Jette E. Kristiansens disputats fra 1990 om non-antibiotics kom der et spændende aspekt ind i kampen mod resistente infektioner. Det afholdt Abildgaard Kredsen et møde om på Christiansborg i 2017: "Non-antibiotics as Resistance Breakers to combat antibiotic resistant microorganisms". Disse stoffer angreb de pumpemekanismer i smitstofferne, der gør dem resistente ved at "pumpe" antibiotika ud af cellen, før det nåede at virke. Der var i øvrigt et samarbejde med Nobelpristager Jens Christian Skou, Aarhus Universitet, der beskrev et helt andet pumpesystem "natrium-kalium-pumpen".
Selv om E. coli udvikler resistens, er det vigtigt, at både værts- og vævsspecificitet kan være afgørende. Det samme gælder MRSA og andre smitstoffer, hvor også værtsorganismens temperatur betyder noget for smitstoffernes evner til at spredes og til at etablere sig. Vi så under coronaviruspandemien, at cluster-5 fra mink mistede virulens og forsvandt.
Vomfloraen er et vigtigt forskningsområde, men meget kompliceret at studere. Forståelsen af Kronisk Botulisme kræver imidlertid viden om dette felt. Hvad sker der egentlig i koens vom i de angrebne besætninger? Hvad sker der i de forskellige typer af grovfoder til køerne? Kan der laves modeller til at følge sporerne af Clostridium botulinum? Kan der laves en strategi, så Kronisk Botulisme kan styres og kontrolleres?
Abildgaard Kredsen mener, at dynamikken i mikrobernes verden er vigtig at forstå, hvis man skal handle rationelt ved infektionssygdomme.
Veterinær virologi fik et betragteligt lift, da Ebba Lund blev professor og fik ansat en ekspert i elektronmikroskopi. Derfor fik vi afsløret og beskrevet adskillige nye vira hos fisk i naturen og i akvakultur. Håbet må være, at der med en ny veterinærskole med en kompetent virolog skal være en diskussion om stadet for den veterinær virologi, hvor noget i dag er placeret ved DTU Aqua.
Danskernes syn på vores dyr skal ikke styres af politiske og/eller grønne bevægelsers holdninger og synspunkter, men af faglig viden, indsigt og ekspertise. Det kan kun ske i Danmark, hvis Folketinget indser, at det ikke er hensigtsmæssigt at lade tilfældigheder og indfald råde.
Der skrives bøger og artikler om vores produktionsdyr, og de bør selvfølgelig studeres og vurderes fagligt. I en rapport fra Laboratorium for Svinesygdomme i Tåstrup (1976) står der, at dødeligheden hos spædgrise var 22,3 %, selv om mange fødsler dengang var overvågede. Denne viden refereres aldrig i pressen. I dag får en so måske over 20 grise, mens den kun har 14-16 patter. Det kan sikkert ændre på at få procenter af døde grise nedbragt. Totalt set vil det altid blive et højt tal, hvad enten det er hver fjerde eller hver femte gris, der dør. Der er også skrevet meget om mink, og af folk, som intet ved, men synes, det er synd for dyrene. Generelt skal bekymringer vurderes og tages alvorligt, men "folkedomstolen" er hverken faglig eller saglig, men baseret på følelser. Generelt er det jo risikabelt at være dyr, hvad enten det er i naturen eller i landbruget.
I stedet for destruktive "grønne" afgifter er der i høj grad brug for nytænkning og styring, og det af folk, der ved noget om den virkelighed, der ligger bag avl og produktion af dyr.
Der skal skabes nye ikke destruktive målsætninger for den animalske produktion
Vi må tage vores produktioner i landbruget op til debat og revision i stedet for at outsource alt det, der er skabt i dansk landbrug, og som har været værdsat før regeringsskiftet i 2019. Politikerne er aldrig tilfredse med de tre dyder: Ikke høre, ikke se, ikke tale. Men hvad med de tabte arbejdspladser (apropos minkene), og hvad med danskernes penge til "det daglige brød", og hvad med dyrene? Skal de produceres i Sydamerika og Kina?
Der skal skabes nye ikke destruktive målsætninger for den animalske produktion, hvor vi skal være førende indenfor dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Det skal ikke, som der skrives, være "hårdt" at være ko eller so i Danmark!
En målsætning, der netop forsvandt i 2007, da vores veterinærvæsen blev outsourcet og løbende decimeret og nedlagt.
Oprettelsen af en ny veterinærskole i Foulum bør være anledningen til et tilbageblik og efterfølgende at skabe en ny visionær udvikling for produktionsdyrene og afgrøderne til glæde for dyrene, os og dermed folkesundheden.
Det er for mig tankevækkende at erfare, hvor negativt mange politikeres, danskeres - ja selv veterinærstuderendes syn tilsyneladende er blevet på vores husdyrs liv og levned efter nedlæggelsen af Den Kgl. Veterinær-og Landbohøjskole.
